Høj trivsel blandt AU-studerende med plads til forbedring

Høj tilfredshed med studiet, stærkt fagligt engagement og en historisk stor tilfredshed med det fysiske studiemiljø. Det er nogle af de positive resultater i en bred undersøgelse af studiemiljøet blandt AU-studerende. Stress og ønske om mere feedback er fortsat en udfordring.

30.03.2017 | Camilla Schrøder

Næsten ni ud af ti er tilfredse med deres studie, viser ny studiemiljøundersøgelse ved Aarhus Universitet. Foto: Melissa Bach Yildirim.

Omkring ni ud af ti føler sig godt tilpas på deres studie og vil anbefale deres uddannelse til andre. Lige så mange studerende har lyst til at engagere sig i deres fag og glæder sig til at bruge deres uddannelse efter endt studie. Sådan lyder nogle af de positive resultater i en ny undersøgelse af studiemiljøet, der blev gennemført i efteråret blandt alle studerende ved Aarhus Universitet.

”For tredje gang kan vi glæde os over, at de studerende udtrykker stor tilfredshed med deres studie og både har lyst til at engagere sig fagligt på studiet og anvende deres uddannelse, når de er færdige. Det er en stor cadeau til universitetets undervisere, som hver dag formår at holde et højt fagligt niveau og skabe grobund for de studerendes engagement. Samtidig tegner det et billede af, at de studerende tænker meget på koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked”, siger prorektor for uddannelse, Berit Eika.

Til de positive resultater hører også en historisk høj tilfredshed med det fysiske studiemiljø, som gør sig gældende på tværs af hele universitetet. 83 pct. er overordnet tilfredse med de fysiske rammer – mod 67 pct. tilbage i 2011. Den voksende tilfredshed kan skyldes et skærpet fokus på at skabe flere læsepladser, faciliteter til gruppearbejde, undervisningslokaler og bedre digitale løsninger.

”Vi har gjort en stor indsats for at tænke de studerende trivsel ind i forbindelse med de seneste års nybyggerier og ombygninger, bl.a. Katrinebjerg, Navitas og Nobelparken. Selvom vi stadig har meget at arbejde på, så ser det ud til, at vores indsats bærer frugt og bidrager til at forbedre livet som studerende”, siger Berit Eika.

Flere oplever stress

Med undersøgelsen har Aarhus Universitet et godt redskab til det videre arbejde med at udvikle studiemiljøet. Selvom den generelle trivsel er høj, så er der fortsat udfordringer. Hver femte oplever stress i dagligdagen. Det er næsten en fordobling i forhold til 2011 – og det på trods af, at der er iværksat en lang række tiltag på tværs af universitetet og i de lokale uddannelsesmiljøer, bl.a. uddannelse af vejledere i at spotte stress, trivsel.au.dk, mentorordninger og forskellige workshops.

”Det er slet og ret tankevækkende og bekymrende. Stress har mange årsager, og noget tyder på, det er et generelt samfundsproblem, som vi ikke alene kan løse på universitetet. Men vi har et ansvar for at skabe de bedst mulige rammer for de studerendes trivsel, og i tilbagemeldingerne fra de studerende ser jeg især tre områder. Fremdriftsreformen, som trådte i kraft i 2016, lægger et tydelig pres på de studerende, og her skal vi hjælpe med planlægning og vejledning. Vi skal også blive bedre til at skabe klarhed omkring de krav, der bliver stillet til de studerende, og så kan vi se, at karrierestress fylder en del. Vi er allerede i gang med en bred indsats, der skal forberede de studerende bedre til arbejdsmarkedet og skabe tættere kontakt mellem universitetet og erhvervslivet. Det kan forhåbentlig bidrage til, at de studerende stresser mindre over deres karrieremuligheder, lyder det fra prorektor, der fremhæver, at indsatsen for at forebygge og afhjælpe stress fortsættes.

De studerende vil have mere feedback

En anden genganger fra de forrige undersøgelser er de studerendes efterspørgsel på feedback. I år blev spørgsmålet foldet ud, og resultatet er et mere nuanceret billede af, hvad de studerende ønsker. Især efterlyses feedback på eksamenspræstationer og større vished for, at man er godt med og lærer det, der kræves.

”Der er stort pres på undervisernes tid, og derfor vil vi aldrig kunne honorere ønsket om en til en-samtaler i alle fag. Men feedback er vigtig for at kunne forbedre sig, og derfor arbejder vi løbende med at udvikle modeller, der skal sikre de studerende den bedst mulige respons på deres arbejde”, siger Berit Eika, der opfordrer til en bedre forventningsafstemning med de studerende.

Der går nu en proces i gang lokalt på fakulteterne, institutterne og i særdeleshed studienævnene, som skal diskutere studiemiljøundersøgelsen. Udvalget for Uddannelse bliver centralt koordinerende organ for de kommende indsatser, som primært forventes iværksat lokalt, da udfordringerne varierer fra uddannelse til uddannelse.

Find rapporterne her 

  

Udvalgte hovedkonklusioner fra undersøgelsen

Generelt høj trivsel

  • 88 pct. er tilfredse med deres studie
  • 88 pct. vil anbefale deres uddannelse til andre

Stærkt fagligt engagement

  • 87 pct. har lyst til at engagere sig i deres fag/kurser
  • 90 pct. glæder sig til at bruge deres uddannelse

Stærke relationer de studerende imellem

  • 87 pct. oplever at kunne få hjælp fra medstuderende
  • 60 pct. er ofte eller næsten altid en del af en læsegruppe uden for eksamensperioden (mod 45 pct. i ’11)

Historisk høj tilfredshed med det fysiske studiemiljø

  • Tilfredsheden med de fysiske rammer er steget markant til 83 pct. (mod 67 pct. i ’11 og 72 pct. i ’14).
  • Fysiske rammer dække adgang til universitetet og arbejdsplader samt behovet for tekniske løsninger.

Stress bliver stadig mere udbred

  • 20 pct. oplever stærke stresssymptomer (hjertebanken, nedtrykthed, angst, søvnløshed, hovedpine m.v.).
  • I 2011 var tallet 11 pct. og i 2014 17 pct.,

Efterspørger mere feedback

  • 36 pct. oplever, at der er gode muligheder for tilbagemelding på faglige præstationer ved eksamen.
  • 48 pct. har svært ved at få et indtryk af, om de er godt med og lærer det, der kræves.

De studerende bruger mere tid på at studere

  • Tid brugt på undervisning, praktik og forberedelse er steget til knap 35 t/ugen mod 30,7 timer/ugen i 2014.

 

Om undersøgelsen

Studiemiljøundersøgelsen gennemføres hvert tredje år på Aarhus Universitet – første gang i 2007.

Besvarelser er indsamlet i november i en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt alle studerende ved Aarhus Universitet.

46 pct. besvarede undersøgelsen – den højeste svarprocent til dato.

Siden indførelsen af undervisningsmiljøloven i 2004 har alle danske universiteter været forpligtet til at lave denne type undersøgelser.

Se tidligere rapporter fra 20072011 og 2014.

 

 

Administrativt, Administration (Faglighed), Alle grupper, Ekstern målgruppe, Enhedsadministration