Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Højtidens håb og skuffelse: Om juledepressioner

Det er en udbredt forestilling, at antallet af depressioner stiger under højtider som jul og nytår. Det er imidlertid efter nytår, at problemet er størst, fortæller professor i psykologi Bobby Zachariae i denne klumme.

16.11.2016 | Ida Hammerich Nielson

Undersøgelser viser, at selvmord og selvmordsforsøg falder i perioden omkring jul og nytår men stiger i perioden efter.

Af Bobby Zachariae, professor, Psykologisk Institut

Jul og nytår er en rar tid for mange mennesker, men perioden kan også være en følelsesmæssig udfordring. Ugeblade og tv-reklamer konfronterer os med billeder af den perfekte, hyggelige juletid, og ensomme, fraskilte og efterladte kan ikke undgå at blive berørt og mindet om deres tab. Ikke overraskende, forestiller mange sig, at jul og nytår er forbundet med højere risiko for depression og andre psykiske problemer.

Undersøgelser fra såvel USA som Danmark peger imidlertid på, at det ikke er tilfældet. Sammenlignet med tal fra psykiatriske skadestuer for perioden før jul viser tallene for dagene lige før og omkring jul et fald i psykiatriske indlæggelser og henvendelser fra personer med psykiske problemer. Tilsvarende resultater finder man for selvmord og selvmordsforsøg, altså at antallet falder i perioden omkring jul og nytår.

Disse fald bliver i de fleste undersøgelser imidlertid modsvaret af en ekstraordinær stigning i psykiske problemer, psykiatriske indlæggelser og selvmord i ugerne efter nytår.

Det ser altså ud til, at der sker en udskydelse af henvendelser og selvmordsforsøg til perioden efter højtiden. En mulig fortolkning er, at perioden op til højtiden er præget af håb og positive forventninger, som ikke indfries, og som får den deprimerede til at reagere, efter at højtiden er afsluttet.

Hvis man ønsker at blive bedre til at forebygge selvmord, er det altså i perioden lige efter højtiden, at man skal øge indsatsen.

Forskning, Alumne, Ekstern målgruppe, Enhedsadministration