Husejere på Lolland tager klimaforandringer med ro

Trods det faktum, at Lolland er et af landets ti højrisikoområder for flere oversvømmelser i fremtiden, bekymrer husejerne sig tilsyneladende ikke om klimaforandringerne. Det viser ny forskning fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

30.04.2015 | Camilla Schrøder

Dige på Sydlolland skærmer beboerne fra hyppige oversvømmelser. (FOTO: Colourbox)

Dige på Sydlolland skærmer beboerne fra hyppige oversvømmelser. (FOTO: Colourbox)

De 10 højrisikoområder i Danmark: Holstebro, Randers Fjord, Juelsminde, Vejle, Fredericia, Aabenraa, Odense Fjord, Køge Bugt, Korsør og Naksov. Risikoområderne er udpeget på bagrund af en vurdering af oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde. Resultaterne er offentliggjort i en rapport fra Miljøministeriet og Transportministeriet, 2011.

De 10 højrisikoområder i Danmark: Holstebro, Randers Fjord, Juelsminde, Vejle, Fredericia, Aabenraa, Odense Fjord, Køge Bugt, Korsør og Naksov. Risikoområderne er udpeget på bagrund af en vurdering af oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde. Resultaterne er offentliggjort i en rapport fra Miljøministeriet og Transportministeriet, 2011.

Mens historier om Egon, Dagmar og Ole raser, står lollandske husejere fast i troen på, at deres boliger nok skal klare sig gennem fremtidens hyppigere storme og skybrud. Sådan lyder en af konklusionerne i et kvalitativt studie, hvor sociolog, Nina Baron, har spurgt en række husejere på Lolland om deres opfattelse af risikoen ved klimaforandringer, og hvordan de i praksis forholder sig til den. Studiet peger på flere grunde til, at husejere på Lolland forholder sig roligt, selvom det flade og lavtliggende Lolland faktisk er mere truet af presset fra klimaforandringerne end gennemsnittet.

”Det handler i høj grad om, at indbyggerne på Lolland i forvejen har en lang historie med oversvømmelser. Dels forbinder folk ikke oversvømmelserne med klimaforandringer, dels er der her allerede bygget pumper og diger, som forhindrer, at gader og kældre fyldes med vand hver gang, der er uvejr” siger hun og fortsætter:

”Med de erfaringer i baggagen er der noget, der tyder på, at folk generelt har en stor tiltro til, at teknologiske løsninger også i fremtiden kan forhindre, at man som husejer i et højrisikoområde som Lolland kommer til at mærke klimaforandringerne”.

Husejerne bærer selv ansvaret

Og netop husejernes opfattelse af, hvor udsatte de er for klimaforandringer, er et væsentligt område at få sat fokus på.

”Som det er i dag, er det husejerne selv, der bærer ansvaret for at sikre sig mod klimaforandringer. Derfor er det interessant at vide, hvordan husejere forholder sig til risikoen for oversvømmelser, og hvad det er, der enten afholder dem fra at gøre noget eller får dem til at tage action”, lyder det fra Nina Baron.

Tidligere studier har peget på, at det især er økonomiske aspekter eller følelsen af, at man alligevel ikke kan gøre en forskel, der afholder folk fra at gøre noget aktivt for at dæmme op for risici. Studiet på Lolland viser imidlertid, at der er flere aspekter på spil.

”Økonomi kan godt spille en rolle. Men på Lolland er det nærmere en høj grad af tillid til de teknologiske løsninger, der afholder folk fra at gøre noget selv. Man kan sige, at de nuværende foranstaltninger med afvandingssystemer og diger faktisk er så gode, at de fjerner folks oplevelse af at være truet af klimaforandringerne. Folk har tillid til, at kommuner og myndigheder finder nye og bedre løsninger. Min forskning peger på, at man helst selv skal have stået i vand til knæene, før man gør noget aktivt”, siger hun.

Bekymrede københavnere

I modsætning til Lolland er københavnerne i langt større alarmberedskab, selvom truslen her ikke er nær så overhængende. 

”I København er man ikke vant til oversvømmelser. Derfor er en enkelt oversvømmelse som følge af skybrud og stormflod nok til, at man føler sig langt mere truet af klimaforandringerne”, siger Nina Baron, der også har gennemført et case-studie i en andelsboligforening på Nørrebro, hvor beboerne har forsøgt at implementere et såkaldt LAR-projekt – lokal afledning af regnvand. Det handler i praksis om, at man som boligejer implementerer forskellige løsninger med eksempelvis grønne tage og maskiner, der opsamler regnvandet. Målet er at undgå en overbelastning af kloaksystemet og samtidig genbruge regnvandet, eksempelvis til toiletskylning eller vaskemaskiner.

Her blev boligforeningens projekt imidlertid sat på stand by af økonomiske årsager.

”Men uanset hvad er det tydeligt, at deres motivation for at gøre noget bunder i opfattelsen af, at klimaforandringer udgør en reel trussel”, siger Nina Baron.

Hun ser projektet som et vigtigt input til det samlede arbejde med at afdække husejernes rolle i fremtidens klimatilpasning og håber, det kan inspirere til yderligere forskning i området.


De 10 højrisikoområder i Danmark

Holstebro, Randers Fjord, Juelsminde, Vejle, Fredericia, Aabenraa, Odense Fjord, Køge Bugt, Korsør og Naksov.

Risikoområderne er udpeget på bagrund af en vurdering af oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde. Resultaterne er offentliggjort i en rapport fra Miljøministeriet og Transportministeriet, 2011.

 


Fakta om projektet

Case-studiet på Lolland bygger på kvalitative interviews med 16 forskellige familier i Nakskov og Onsevig. Husejerne er bl.a. blevet spurgt om, hvad de selv har foretaget af forandringer med deres huse, deres oplevelser med oversvømmelser samt deres opfattelse af at bo i et højrisikoområde og klimaforandringer generelt. I case-studiet i København har Nina Baron fulgt bestyrelsens arbejde i en andelsboligforening på Nørrebro. Begge studier er en del af Nina Barons ph.d.-afhandling med titlen “Homeowner responses to climate change – A sociological approach to climate adaptation of private homes”. Resultaterne fra projektet på Lolland bliver præsenteret på den europæiske klimakonference ECCA 2015 den 12.-14. maj i København. 

Forskning, Forskning, Alle grupper, Ekstern målgruppe, Aarhus Universitet