Hvad universitetet gemmer

En bombesplint, en askebægersamling, et kranium og en festlig dekan-kåbe. Godt gemt på Aarhus Universitet findes den universitetshistoriske samling, som med effekter fra de sidste ca. 85 år fortæller universitetets farverige og til tider dramatiske historie. Universitetshistoriker Palle Lykke tager os med rundt i Aarhus Universitets arkiver.

08.09.2015 | Ida Hammerich Nielson

Universitetshistoriker Palle Lykke holder her en særlig trækasse fra universitetets historie. I begyndelsen af 1960’erne modtog en amerikansk forsker ved Fysisk Institut denne kasse med radioaktivt materiale fra et laboratorium i USA. Indholdet skulle bruges i forskningen. Med meget småt står der, at man ikke bør komme tættere end en meter på kassen. Foto: Maria Randima

Hvor man i andre lande har haft traditioner for rituel beklædning af dekaner og rektorer, har Aarhus Universitet som moderne universitet haft det princip aldrig at anvende kapper og kåber i indenlandsk sammenhæng. Men til dekan på Det Lægevidenskabelige Fakultet Palle Juul-Jensen (1929-1998) blev der syet en festlig dekan-kåbe, som han brugte, når de nyuddannede læger skulle aflægge lægeløfte. Foto: Maria Randima

De universitetshistoriske arkiver rummer mange skatte fra Aarhus Universitets historie. Foto: Maria Randima

I 2008 modtog Universitetshistorisk Udvalg sit første og hidtil eneste studiekranium, idet den hidtidige ejer, fhv. speciallæge Svend Roland Jensen (tv), besluttede at overdrage genstanden til udvalgets samling. Svend Roland Jensen købte kraniet og tilhørende skeletdele for mellem 25 og 30 kr. i første del af 1950'erne, da han studerede ved Det Lægevidenskabelige Fakultet. Foto: Søren Kjeldgaard

Dette bombestyr (også kaldet bombehale) stammer fra Royal Air Forces bombardement af Gestapos hovedkvarter i parkkollegierne den 31. oktober 1944. Store dele af universitetet blev lagt i ruiner ved bombardementet, og det var her, bombestyret blev fundet af en 7-årig professorsøn, der opbevarede det i 60 år, før han overdrog det til universitetet. Foto: Maria Randima

Den karakteristiske, lidt støvede lugt af arkiv slår os i møde, da universitetshistoriker Palle Lykke åbner døren til den universitetshistoriske samling. En eksplosion af indtryk møder øjet: Tykke bøger, aviser og videobånd, en gammel cykel, malerier, papkasser med påskrifter som ”askebægersamlingen” og ”bombestyr” og farverige nipsgenstande. I et hjørne står et grønt parkeringsskilt med påskriften ”Forbeholdt Professorer i Hovedbygningen 8-18”.

Palle Lykke åbner et lille gråt, brandsikret arkivskab og tager en beige kaffekop ud. Den ser ikke ud af meget og mangler tilmed hanken. Men det er der en forklaring på:

”Denne kaffekop faldt ned fra lingvistikprofessorens reol under rystelserne, da Royal Air Force bombede Gestapos hovedkvarter i parkkollegierne den 31. oktober 1944”, fortæller Palle Lykke.

I skabet gemmer sig også den murske, som Chr. X anvendte, da han d. 30. august 1932 lagde grundstenen til Aarhus Universitets første bygning – og universitetets første pengekasse fra ca. 1929, en lille grønlakeret metalkasse af mærket M.H. Jæger, som på dette tidspunkt sagtens kunne rumme hele universitetets økonomi.

Aktiv indsats bag samling
Den universitetshistoriske samling befinder sig i tre forskellige lokaler i bygninger mellem Stakladen og Nobelparken. Palle Lykke får af og til materiale fra tidligere ansatte eller studerende, men en stor del af samlingen består af materiale, han har fremskaffet ved aktiv indsats.

”For eksempel måtte jeg bearbejde en bestemt person i præcis 10 år, før han afgav den murske, som Chr. X anvendte ved grundstensnedlæggelsen august 1932, og som jeg vidste, at han lå inde med. En anden måtte jeg sende julekort til hvert år i en årrække, før hun afleverede sin regnskabsbog fra studieårene i 40’erne, som hun ellers kategorisk havde afvist at aflevere”, fortæller Palle Lykke.

Samlingen bliver besøgt en gang imellem af forskere eller studerende, der for eksempel skriver om universitetshistoriske forhold eller skal bruge materiale til jubilæer. Samlingen har også eksterne besøgende, blandt andre museumsinspektører, og samlingen har lagt genstande til flere særudstillinger på Aarhus Universitet, senest en udstilling i 2014 i anledning af 70-års-dagen for Royal Air Force-angrebet på Gestapos hovedkvarter i parkkollegierne 31. oktober 1944

Stemmer fra en svunden tid
Vi går videre gennem den farverige udstilling. Kommer forbi en symaskine fra 1930’erne, der blev brugt til reparation af professorkitler og gardiner i undervisningslokalerne. Og en flok lysbilledapparater og en imponerende samling af episkoper, som er apparater til projicering af bogsider op på et stort lærred i et auditorium. Og en kasse med et kranium og en del andre menneskeknogler, som blev brugt af en medicinstuderende i 1950’erne. På en hylde står én af universitets første personale- pc’er, lille og buttet med tyk skærm.

”Da computerne lige var kommet frem, kaldte man dem ”skærme”. Da jeg selv fik min første computer, sagde folk: Nå, har du nu også fået en skærm”, siger Palle Lykke.

Øverst på en hylde står en hvid kasse med påskriften ”Tragedien d. 5. april”. Heri er der aviser og blade med artikler om den episode, som rystede universitet d. 5. april 1994, hvor en studerende skød og dræbte to studerende og sårede to andre i kantinen, før han begik selvmord.

Palle Lykke har digitaliseret store mængder af den efterhånden meget omfattende billedsamling, og meget af materialet er tilgængeligt rundt om på hjemmesiden. Næsten samtlige erindringsinterviews, som især han selv og hans forgænger har foretaget siden 1987 på henholdsvis spole- og kassettebåndoptager, er digitaliseret.

”En del er klausuleret, men mange bidder fra for længst forstummede stemmer kan findes på den universitetshistoriske hjemmeside. På hjemmesiden ligger blandt meget andet også digitaliserede lydfiler fra åbningen af den første AU-bygning i 1933”, fortæller Palle Lykke.


Hvis du ligger inde med fotografier eller andet materiale, der har at gøre med livet ved Aarhus Universitet, er Palle Lykke meget interesseret i at høre nærmere. Materialet behøver ikke at være meget gammelt, faktisk er der i samlingen kun meget lidt fra de seneste 35 år. Skriv til Palle Lykke på pl@au.dk.

Læs mere om universitetets historie

 

Samarbejde, Alumne, Ekstern målgruppe, Aarhus Universitet