Kvalitet var et af de centrale emner på årets WONCA-kongres. EQUIP - det europæiske kvalitetsnetværk for almen praksis - gav her i et nyt "position paper" nogle bud på, hvilke principper der fremover bør danne grundlag for kvalitetsudvikling.

02.11.2018 | Lone Niedziella og Flemming Bro

Illustration: Colourbox

Kvalitetsmåling er oppe i tiden. De fleste offentlige virksomheder bruger standardiserede undersøgelser, som rapporterer kvalitet kvantitativt, fx i form af nøgletal for en afgrænset periode. Men hvordan måler man kvaliteten i almen praksis, hvor det ikke er alt, der er lige let at måle og veje præcist?

European Society for Quality and Safety in Family Practice (EQuiP) præsenterede ved årets WONCA-kongres et såkaldt position paper, der skitserer fire overordnede temaer, der kræver særlig opmærksomhed, når vi taler om kvalitetsudvikling i primærsektoren i sundhedsvæsenet. I det følgende vil vi kort opsummere de væsentligste pointer og forslag.

Tema 1: Vi skal værne om tavshedspligten og fortroligheden

Personlige sundhedsdata fra patientjournaler bør altid anvendes på en måde, der sikrer patienternes privatliv og værner om det helt centrale fortrolige forhold mellem læge og patient.

Tema 2: Visse dimensioner er svære at måle

Kvalitetsindikatorer afspejler forenklede målinger af mere komplekse fænomener. Mange af målene og værdierne i den primære behandling kan ikke måles, fx medmenneskelige relationer og etiske dilemmaer i konsultationerne, ligesom det også er vanskeligt at måle præcist, om prioriteterne i daglig praksis er rigtige.

Her kan kvalitetsindikatorer være nyttige som udgangspunkt for en diskussion af den komplekse virkelighed og som en del af en proces, der kan igangsætte, stimulere og støtte arbejdet med at udvikle og forbedre den faglige kvalitet lokalt.

Tema 3: Kontekst, integration og indikatorer spiller sammen

Hver enkelt medarbejders kompetence, ansvar og initiativ påvirker kvaliteten, ligesom hele konteksten også spiller en stor rolle. Derfor er det afgørende at understøtte interne drivkræfter for forbedringer.

Kvalitetsudvikling bør være en integreret del af al behandling og pleje i primærsektoren. De praktiserende læger opfordres til systematisk at vurdere kvaliteten af deres egen og deres medarbejderes arbejde og af arbejdsmiljøet. Målinger skal dække forskellige aspekter af kvalitet, fx at sætte patienten i centrum, adgangen til behandling, graden af lighed i behandling, indholdet af behandling, procesmål og måling af kliniske indikatorer. Det bør være muligt for den praktiserende læge at komme så tæt på de individuelle patienter, at lægen hurtigt kan opdage og reagere, hvis nogen har brug for mere støtte eller omsorg. Derudover er det også vigtigt at måle jobtilfredsheden hos både lægerne og det øvrige sundhedspersonale.

Sammenligninger med andre i primærsektoren (benchmarking) kan være nyttige, fx ved brug af nationale kvalitetsindikatorer. Uddannelse via fagfæller (peers) og benchmark data er stærke værktøjer, som gør det muligt at diskutere resultater i egen kontekst og med andre fagfolk. Disse sammenligninger kan danne grundlag for en dybere analyse af grundene til forskelle i arbejdsmetoder og forbruget af ressourcer.

De elektroniske patientjournaler bør udvikles, så det bliver lettere at trække data ud til kvalitetsarbejde lokalt ─ eller de elektroniske patientjournaler og kvalitetsmålingsværktøjer kunne måske endda integreres.

Tema 4: Administrativ brug kræver omtanke

Resultater af kvalitetsindikatorer bør ikke bruges som grundlag for betaling, da det har vist sig ikke at være til gavn for patienterne. Når der betales for bestemte sundhedsydelser, vil der ofte komme mere fokus på dem, mens andre ydelser vil få mindre opmærksomhed. Det kan medføre, at motivationen for at sikre en høj kvalitet af en helhedsorienteret indsats daler.

Ekstern rapportering skal foregå på en måde, som sikrer, at det enkelte individ ikke kan identificeres, fx i form af aggregerede data. Derudover bør eksterne kvalitetsmålinger begrænses til et rimeligt antal indikatorer, og de bør fokusere på de aspekter af behandling og pleje, der bidrager mest til bedre og mere sikker behandling af patienterne. Indikatorer, der indgår i ekstern evaluering, bør drøftes og godkendes af sundhedspersonalet før brug. Ydermere bør der være opmærksomhed på, at en lang række andre faktorer end kvaliteten kan påvirke resultaterne af målingerne (confounding factors).

Dataindsamling bør ikke kræve tid, personale eller finansielle investeringer, der rækker ud over de fordele, der kan opnås ved at højne kvaliteten og/eller patientsikkerheden.

Flere ressourcer til kvalitetsforbedring efterspørges

Ifølge EQuiP bør kvalitetsindikatorer ikke anvendes til at finansiere primærsektoren. I stedet skal arbejdet med kvalitetsforbedring fremmes og tilføres flere ressourcer. Ud over at gennemføre målinger omfatter det gennemgang af måleresultater, udarbejdelse af forbedringsplaner og evaluering af de foretagne ændringer. Og i den sammenhæng kan kvalitetsindikatorer ses som nyttige værktøjer.

Læs mere

• EQuiP Position Paper on Measuring Quality in Primary Health Care (juni 2018)