Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hvorfor læse anmeldelser, når man kan skrive dem selv?

19.09.2013 | Ekstern Lektor Kåre Christiansen

Dato fre 25 okt
Tid 14:00 16:00
Sted Lille IT auditorium (Bygning 5510, lok. 104)

Papiravisernes anmeldelser mister terræn, mens blogs overtager kulturdebatten. Eller gør de? Teateranmelderen Anne Middelboe Christensen vil diskutere anmeldelsens situation og anmelderens rolle lige nu. Hun tager udgangspunkt i sin bog fra 2012, ’Begejstring & Brutalitet’ - med afsæt i teateranmeldelsens vilkår, men også med udblik til de øvrige kunstarter.

Forelæsningen er en del af valgfaget Kulturjournalistik. Alle interesserede er velkomne.

Anne Middelboe Christensen er cand.mag. i dansk og teatervidenskab. Hun har været anmelder siden 1985 - og siden 1995 ved Dagbladet Information. Derudover er hun anmelder ved Børneteateravisen.dk. Hun underviser i Kulturjournalistik ved Københavns Universitet og har skrevet flere bøger om ballet, senest ’Dansen i Spejlet. John R. Johnsens balletfotos’. Hun er medlem af juryen bag Årets Reumert.

Tags: anmeldelser, kulturjournalistik, kritik, kulturdebat