I anledning af billedkunstneren Niels Winkels død

Mindeord for billedkunstneren Niels Winkel, der stod bag flere af de markante værker, som er placeret på Aarhus Universitets campus. Niels Winkel døde 14. marts.

21.03.2018 | Palle Lykke

Winkels store værk i Nobelparken. Læg mærke til 'futtoget', som har sin egen finurlige forklaring. Foto: Jesper Rais.

Winkels portræt af CF Møller, som hænger i Vandrehallen. Foto: Poul Ib Henriksen.

Hele Nobelværket fra 2004. Foto: Jesper Rais.

Når man befinder sig i Aarhus Universitets hovedbygning, nærmere bestemt i Vandrehallen, og fra den østlige ende af rummet kaster blikket mod vest, finder man på den modsatte endevæg midt mellem gulvets og loftets dristigt svajende og buende former et holdepunkt, så man undgår den svimmelhed, som en grundig udforskning af rummets æstetik faktisk kan medføre. Holdepunktet er billedkunstneren Niels Winkels solide portræt af universitetets arkitekt, C.F. Møller.

Portrættet blev til på foranledning af Aarhus Universitets 50 års Jubilæumsfond, hvis bestyrelse i anledning af C.F. Møllers 85-års fødselsdag den 31. oktober 1983 besluttede at lade ham portrættere. Arkitekten fik lov at bestemme, hvem kunstneren skulle være, og valget faldt på Niels Winkel, der allerede dengang havde skabt en række officielle portrætter af kendte personer, og som senere skulle skabe flere.

Samarbejdet mellem kunstner og model tog udgangspunkt i en række samtaler i arkitektens hjem, hvor Niels Winkel dannede sig et indtryk af den person, han skulle portrættere.

 

Da Aulaen blev atelier

I foråret 1984 blev Aulaen omdannet til atelier, og det var i dette vældige, næsten kirkeagtige rum – tegnet af C.F. Møller 40 år tidligere – at værket voksede frem på staffeliet. Et eksempel på C.F. Møllers aktive medleven i portrættets tilblivelse ser vi i hans valg af påklædning, nemlig et grønt jakkesæt, der kunne danne en iøjnefaldende kontrast til de gule mursten, som det færdige værk senere skulle præsentere sig på – og som det nu har gjort gennem 35 år.

Den 5. marts blev værket ved en højtidelighed afsløret og overdraget til Aarhus Universitet, og ved den lejlighed udtalte Niels Winkel blandt andet, at han havde troet, at det var en arkitekt og ikke en kamel, han skulle portrættere!

Det med kamelen gik på modellens stædighed. I sin tale lovpriste Niels Winkel i øvrigt C.F. Møllers store interesse – og medleven – i portrættets udførelse. Der havde, indrømmede Niels Winkel, undervejs været dage, hvor C.F. Møller havde givet udtryk for, at de to vist havde en mindre god dag, og at det nok ville være bedst, om de indstillede arbejdet nu og først genoptog det dagen efter.

Man bemærker, at C.F. Møller på portrættet er omgivet af bl.a. sine skitser, arkitektens store såkaldte hovedlineal og en plan over hele universitetsbebyggelsen. Sådanne tegn og symboler for den portrætteredes gerning var typiske for Niels Winklers portrætkunst – som det i øvrigt havde været for en række store portrætkunstnere siden renæssancen - og sådanne elementer ses også i det store glaskunstværk, som pryder gavlen på det store auditorium i Nobelparken.

Nobelværk i Nobelparken

For da de sidste af Nobelparkens bygninger blev indviet 27. februar 2004, afsløredes samtidig Niels Winkels monumentale glaskunstværk, der bestod af 13 portrætter, nemlig et af hver af de indtil da 13 danske nobelpristagere. 

Værkets omfang var betydeligt – over 10 meter på den ene led - og første del af titlen var på latin: ”Pro utilitate humani generis, danske nobelpristagere i det 20. århundrede” (på dansk bliver den latinske del noget i retning af ’til menneskehedens nytte’). Værket blev afsløret af nobelpristager Jens Chr. Skou, der med tilfredshed bemærkede, at der var plads til flere nobelprisvindere på auditoriegavlen.

Som antydet indeholder hvert af de 13 portrætter tegn og symboler, som karakteriserer de pågældendes virke som nobelpristagere. Niels Winkel ville ikke røbe, hvorfor der bl.a. indgik en hest og en nøgen kvinde, men hvad angår Jens Chr. Skous portræt, hvor der indgår et minitog på skinner, så var kunstnerens forklaring, at han havde haft svært ved at forstå Jens Chr. Skous kemiske formler, men at han dog havde fattet, at det havde noget at gøre med transport, så ”derfor valgte jeg at tegne et futtog”, forklarede han.

Værket på auditoriegavlen i Nobelparken regnes af mange for Niels Winkels hovedværk, og selv udtalte han ved afsløringen, at ”jeg må sige, at det er en af de mest vidunderlige opgaver, jeg har haft”.

Niels Winkel blev født 5. august 1939 og døde 14. marts 2018.

 

 

Navnenyt, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Aarhus Universitet, Ekstern målgruppe