Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mavesårsmedicin kan fremme leversygdom

Vær forsigtig med de såkaldte syrepumpehæmmere, advarer Peter Jepsen, speciallæge i leversygdomme og seniorforsker ved Aarhus Universitet. Et netop offentliggjort studie viser, at den ændrede syrebalance i mavesækken kan skabe en tarmflora, der fremmer leverskader.

10.10.2017 | Nanna Jespersgård

"Vi tror, at mange danskere får syrepumpehæmmere alene pga. ubehag i maven, sure opstød og/eller halsbrand, og det er ikke hensigtsmæssigt," siger Peter Jepsen, der anbefaler, at lægen i hvert enkelt tilfælde bør kunne forklare for sig selv og sin patient, hvorfor valget er det rette.

”Læger bør være mere forsigtige med at udskrive mavesårsmedicin, der reducerer mængden af mavesyre - altså medicin med såkaldte syre- eller protonpumpehæmmere”.

Sådan siger Peter Jepsen, speciallæge i leversygdomme og seniorforsker ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, efter at han har været med til at kortlægge nogle af syrepumpehæmmernes utilsigtede konsekvenser i en ny undersøgelse.

Studiet, som er publiceret i Nature Communications, viser en utvetydig forbindelse mellem forbruget af syrepumpehæmmere og risikoen for senere at udvikle alvorlig leversygdom som fx skrumpelever.

Peter Jepsen peger på, at man inden for en lang række lægelige specialer har rettet opmærksomhed mod tarmfloraens betydning for udvikling af sygdom. Senest har der været megen omtale af sammenhængen mellem tarmflora og diabetes, og nu føjer skrumpelever sig altså til listen af sygdomme, som tarmfloraen har indflydelse på.

”Medicin med syre- eller protonpumpehæmmere, fx kendt under navne som fx Lansoprazol og Pantoloc, er kendetegnet ved, at de ændrer pH-værdien i mavesækken, hvilket jo er det, man vil opnå med medicinen. Problemet er, at den ændrede syrebalance samtidig giver bedre betingelser for nogle af de bakterier, der viser sig at fremme leverskader,” siger Peter Jepsen.

Et studie af både dyr og mennesker

I den danske del af studiet indgik alle de 4830 danskere, der havde fået registreret en sygehusdiagnose for skadeligt alkoholforbrug. Hele 21 procent af dem brugte syrepumpehæmmere, og disse personer havde større risiko for at udvikle skrumpelever end dem, der ikke brugte syrepumpehæmmere.

Analysen af danske registerdata indgik som en del af det overvejende amerikanske studie, der er udført i samarbejde mellem Klinisk Epidemiologisk Afdeling og Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V på Aarhus Universitetshospital og en forskergruppe på universitetet i San Diego. Studiet bygger derudover på dyreeksperimenter, som har gjort det klart, at syrepumpehæmmere ved at ændre syrebalancen i mavesækken giver overvækst af enterokok-bakterier i tarmsystemet. Enterokok-bakterierne kommer med blodet fra tarmsystemet til leveren, hvor de kan bidrage til udvikling af leversygdom.

Sure opstød eller mavesår?

Omkring hver tiende dansker bruger syrepumpehæmmere, og kun tre procent af forbruget købes i håndkøb, så de danske praktiserende læger og sygehuslæger har et stort ansvar for udbredelsen.

Problemet med syrepumpehæmmere forstærkes af, at mange formentlig får dem på et utilstrækkeligt grundlag, og derfor opfordrer Peter Jepsen og hans forskerkolleger alle læger til at reservere syrepumpehæmmere til behandling og forebyggelse af mavesår samt behandling af svær refluks-øsofagitis—en tilstand, hvor mavesyre fra mavesækken løber tilbage til spiserøret.

”Vi tror, at mange danskere får syrepumpehæmmere alene pga. ubehag i maven, sure opstød og/eller halsbrand. Disse personer kan tilbydes et 4-ugers behandlingsforsøg med syrepumpehæmmere, og hvis behandlingen ikke har effekt, bør den ophøre. Hvis den har effekt, bør den justeres til den mindste effektive dosis, og der bør indlægges behandlingspauser for at revurdere effekten”, siger Peter Jepsen.

”Vores budskab er altså ikke, at mavesårsmedicin som syrepumpehæmmere skal afskaffes, men at lægen i hvert enkelt tilfælde bør kunne forklare for sig selv og sin patient, hvorfor syrepumpehæmmere er det rette valg”.


Bag om forskningsresultatet

  • Fakta om studietype: Translationel forskning, registerbaseret kohortestudie.
  • Samarbejdspartnere fra ind- og udland: Projektleder: Bernd Schnabl, University of California San Diego. Danske samarbejdspartnere: Professor Henrik Toft Sørensen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, professor Hendrik Vilstrup, Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital
  • Den danske analyse har ikke fået særlig finansiering, men er baseret på data, der allerede er indsamlet til andre formål.
  • Den videnskabelige artikel, som medieomtalen bygger på, kan findes i Nature Communications: https://www.nature.com/articles/s41467-017-00796-x

Kontakt

Afdelingslæge, seniorforsker, ph.d. Peter Jepsen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Aarhus Universitetshospital, Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V
Mail: pj@clin.au.dk
Mobil: 2425 2944

Forskning, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Ekstern målgruppe, Health, Udvekslingsstuderende, Institut for Klinisk Medicin, Offentligheden/Pressen, Health