Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Improving Diagnosis in the Era of Electronic Health Records

Oplæg ved Mr. Hardeep Singh fra Michael E. DeBakey Veterans Affairs (VA) Medical Center and Baylor College of Medicine, Houston, Texas.

03.05.2017 | Marlene Lauridsen

Dato ons 17 maj
Tid 11:00 12:00
Sted Auditoriet hos AIAS, Aarhus Universitet, Høegh-Guldbergs Gade 6B, 8000 Aarhus C.

Mr. Hardeep Singh, M.D.

Onsdag d. 17. maj kl. 11.00-12.00 har vi besøg af Mr. Hardeep Singh fra Michael E. DeBakey Veterans Affairs (VA) Medical Center and Baylor College of Medicine, Houston, Texas. Hardeep skal være udenlandsk bedømmer på Bettina Kjær Kristiansens ph.d.-forsvar om eftermiddagen fra kl. 14.00-16.00. I den forbindelse holder Mr. Hardeep Singh samme dag et oplæg med titlen''Improving Diagnosis in the Era of Electronic Health Records''.

 

Om oplægget

Mr. Singh vil blandt andet diskutere diagnostiske fejl som kan opstå i forbindelse med elektronisk patientjournal (EPJ), samt identificere konceptuelle rammer og potentielle løsningsområder i forhold til forbedring af diagnosticering i et EPJ-aktiveret miljø.

2015-rapporten fra Institute of Medicine (IOM) “Improving Diagnosis in Health Care”  fremhæver problemet med manglende og forsinkede diagnoser, samt behovet for at sikre, at sundhedsinformationsteknologier understøtter patienter og sundhedspersonale i diagnosticeringsprocessen. Dog er de fleste sundhedssystemer over hele verden i øjeblikket langt fra at nå det mål. 

Mr. Singh, der har arbejdet på flere nationale rapporter og initiativer vedrørende diagnostisk sikkerhed og sundheds-IT, vil præsentere et kort øjebliksbillede af forskning om forståelse og forbedring af diagnosen i et EPJ-aktiveret sundhedsvæsen.

Note: Oplægget er rettet mod et bredt akademisk publikum og alle interesserede er velkomne.

 

Om Mr. Hardeep Singh

Hardeep Singh er chef for Health Policy, Quality & Informatics Program, Center for Innovations in Quality, Effectiveness and Safety ved Michael E. DeBakey Veterans Affairs (VA) Medical Center and Baylor College of Medicine, Houston. Han er leder af en portefølje af patientsikkerhedsforskning til forbedring af brugen af sundhedsinformationsteknologi, samt reducering af diagnostiske fejl i sundhedsvæsenet. Hans forskning har haft indflydelse på adskillige patientsikkerheds initiativer og politiske rapporter. I 2012 modtog Mr. Singh the AcademyHealth Alice S. Hersh New Investigator Award for indflydelsesrig forskning og i 2014 modtog han Presidential Early Career Award for Scientists and Engineers (PECASE) fra tidligere præsident Obama for banebrydende arbejde på området. Hans tværfaglige teams arbejde med at forbedre diagnosticering modtog for nylig VA Health System Impact Award, som hæder VA-finansieret forskning, der har stor indflydelse på klinisk praksis eller politik.

 

 

Arrangement, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen, FEAP, FEAP, CAP, CAP