Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Infektioner i barndommen forbindes med en øget risiko for sindslidelser​

Et nyt studie fra iPSYCH viser, at de infektioner man får som barn, er forbundet med en øget risiko for psykiske lidelser gennem barndommen og ungdommen. Den viden udvider vores forståelse af, at immunsystemet kan spille en rolle i udviklingen af psykiske sygdomme.

06.12.2018 | Helle Horskjær Hansen

Fundene er understøttet af en række ekstra analyser, eksempelvis analyser af søskende, hvor forskerne sammenlignede søskende for at minimere de genetiske effekter. Studiet udvider dermed tidligere studier ved at vise, at der er en sammenhæng mellem infektioner og psykisk sygdom – ud over genetik og socioøkonomiske faktorer. Colourbox.

Fundene er understøttet af en række ekstra analyser, eksempelvis analyser af søskende, hvor forskerne sammenlignede søskende for at minimere de genetiske effekter. Studiet udvider dermed tidligere studier ved at vise, at der er en sammenhæng mellem infektioner og psykisk sygdom – ud over genetik og socioøkonomiske faktorer. Colourbox.

Feber, ondt i halsen og infektioner i barndommen kan øge risikoen for også at blive ramt af psykisk sygdom som barn og ung. Det viser den første undersøgelse af sin art, der har fulgt alle børn født i Danmark siden 1. januar 1995 og frem til 30. juni 2012. Forskerne har set på samtlige behandlede infektioner fra fødslen og den efterfølgende risiko for børne- og ungdomspsykiatriske sygdomme.
 
”Specielt hospitalsindlæggelser med infektioner, men også de mindre svære infektioner behandlet med medicin hos egen læge, er forbundet med en øget risiko for psykiske lidelser,” siger Ole Köhler-Forsberg fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

Undersøgelsen viste, at børn, der havde været indlagt med en infektion, havde en øget risiko på 84 procent for at få en psykisk sygdom og 42 procent for at få udskrevet medicin mod psykiske sygdomme. Desuden var risikoen for en række specifikke psykiske sygdomme øget, herunder psykotiske sygdomme, OCD, tics, personlighedsforstyrrelser, autisme og ADHD.

”Den viden udvider vores forståelse af, at der er en tæt sammenhæng mellem krop og hjerne og at immunsystemet kan spille en rolle i udviklingen af psykiske sygdomme.Endnu en gang tyder forskningen på, at det fysiske og mentale helbred er tæt forbundet,” fortæller Ole Köhler-Forsberg.

Risikoen er højest efter infektionen

Studiet er netop offentliggjort i JAMA Psychiatry og er en del af det nationale psykiatriprojekt, iPSYCH. 

”Vi fandt også, at risikoen for psykiske lidelser er højest lige efter infektionen, hvilket understøtter at infektionen til en vis grad spillede med ind i udviklingen af den psykiske sygdom,” siger Ole Köhler-Forsberg. 

Det tyder derfor på, at infektioner og den betændelse, som følger efter, kan påvirke hjernen og være led i at udvikle svær psykisk sygdom. De kan dog også forklares af andre årsager, eksempelvis at nogle mennesker genetisk har højere risiko for at få flere infektioner og psykisk sygdom. 

Den nye viden kan få betydning for yderligere undersøgelser af immunsystemet og infektioners betydning for udviklingen af den brede vifte af børne- og ungdomspsykiatriske sygdomme, som forskerne her påviser sammenhænge med.Det vurderer seniorforsker på studiet, forskningsleder Michael Eriksen Benrós fra Psykiatrisk Center København ved Københavns Universitetshospital. 

”Det var specielt de tidsmæssige sammenhænge mellem infektionen og de psykiatriske diagnoser der var bemærkelsesværdige, hvor vi observerede at risikoen for en nyopstået psykiatriske lidelse var forøget med 5,66 gange de første tre måneder efter en hospitalskontakt for en infektion og forhøjet med over to gange inden for det første år,” forklarer han.

Michael Eriksen Benrós understreger, at studiet på sigt kan føre til en øget fokus på immunsystemet og hvordan infektioner spiller ind på børne- og ungdomspsykiatriske sygdomme.

”Det kan få konsekvens for behandlingen og den nye viden kan bruges i diagnostikken, når der opstår nye psykiatriske symptomer hos et ungt menneske. Men først og fremmest underbygger det vores stigende forståelse af, hvor tæt krop og hjerne hænger sammen,” siger han.

Bag om forskningsresultatet

Studietype: Nationalt registerbaseret kohorte-studie med 1.098.930 børn.

Samarbejdspartnere fra ind- og udland: 

Liselotte Petersen, Preben Bo Mortensen, Søren Dalsgaard og Christiane Gasse fra Center for Registerforskning, Aarhus Universitet, Ole Mors fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Forskningsenheden for Psykoser, Aarhus og  Robert H. Yolken, Johns Hopkins University of Medicine, Baltimore, USA 

Ekstern finansiering: Lundbeckfonden

Læs den videnskabelige artikel i JAMA Psychiatry

For yderligere oplysninger kontakt

Læge og ph.d.-studerende Ole Köhler-Forsberg
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Risskov, Afdeling for Psykoser
Mobil: 23 42 06 61 
karlkoeh@rm.dk

Forskningsleder, læge og ph.d. Michael Eriksen Benros
Psykiatrisk Center København ved Københavns Universitetshospital 
Mobil: 26 25 52 39
michael.Eriksen.Benros@regionh.dk



Forskning, Offentligheden/Pressen, Health, Health, Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin, Videnskabelig medarbejder, Teknisk/administrativ medarbejder