Sidste års dimittender var hurtigere til at gennemføre deres uddannelse end 2014-årgangen. Derfor skal AU’s færdiggørelsesbonus ikke beskæres i år.

09.12.2016 | Thomas Sørensen

Sidste års dimittender var hurtigere til at gennemføre deres uddannelse end 2014-årgangen. Derfor skal AU’s færdiggørelsesbonus ikke beskæres i år.

Sidste år kostede det Aarhus Universitet 22 millioner kroner, at de studerendes gennemsnitlige studietid var for lang.

I år er der fremgang at spore, og det betyder, at universitetet i år får udbetalt hele sin del af den såkaldte færdiggørelsespulje: 184,4 millioner kroner.

”Vi har nået årets delmål, og det er et vigtigt skridt på vejen. Den målrettede indsats fra universitetet og de studerende betyder, at vores færdiggørelsesbonus ikke beskæres, som den blev sidste år. Det giver i sidste ende flere penge til at lave kvalitetsuddannelser, og det kan vi være rigtig godt tilfredse med”, udtaler prorektor Berit Eika.

Indsatsen fortsætter

Udregningerne er baseret på de studerende, som dimitterede i 2015, og de var gennemsnitligt 1,7 måned hurtigere til at gennemføre deres uddannelse end 2014-årgangen.

Målet for i år er nået, men den samlede reduktion i den gennemsnitlige studietid er vi endnu ikke i mål med, og derfor er indsatsen ikke slut endnu, påpeger prorektoren:

”Fremdriftsreformen har vidtrækkende konsekvenser for både os og de studerende, og vi kan ikke forudsige med sikkerhed, hvordan den påvirker adfærden fremover. Men vi arbejder i dialog med de studerende på at sikre efterlevelse af reglerne på den bedst mulige måde, samtidig med at vi omlægger uddannelser, hvor det er nødvendigt for at give studerende bedre mulighed for at gennemføre til tiden”.

Teknikken er forbedret

Det er dog ikke 2015-årgangens studietid alene, der har hjulpet Aarhus Universitet til at undgå den såkaldte fremdriftsbøde i 2016.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har nemlig sagt ja til at justere de tekniske rammer, som ligger bag beregningerne af den gennemsnitlige studietid. Det betyder blandt andet, at ph.d.-studerende på den såkaldte 4+4-ordning tages ud af regnestykket, og at de krævende sprogforløb på f.eks. græsk og japansk – de såkaldte propædeutiske kurser – heller ikke trækker ned i det samlede regnskab.

”Ministeriet har lyttet til vores indvendinger, og det vil jeg gerne kvittere for. Fremdriftsreformen er i forvejen meget krævende at implementere, og jeg mener, at vi får et mere fair billede af studietiden på denne måde”, siger Berit Eika.

• Se ministeriets opgørelse af studietiden
• Læs mere om fremdriftsreformen på AU