”Stræb efter stjernerne, også internationalt, men gør det på en måde, hvor I husker jeres udgangspunkt og får alle medarbejderne med”. Sådan lød et af mange råd fra Healths Advisory Board.

21.11.2018 | Nanna Jespersgård

Vi har fået nogle virkelig gode spørgsmål, som vi kan arbejde med - og også anerkendende feedback for den sags skyld, så det har været konstruktivt, siger Thomas G. Jensen, som her er flankeret af Advisory Board-medlemmerne Peter Kristensen (tv) og Mike Shipston. Foto: Health Kommunikation.

Institut for Biomedicin skal være kendetegnet af et livligt internationalt forskningsmiljø, hvor engelsk er det foretrukne sprog i både laboratoriet, til møder og under seminarer. Hvor danske og udenlandske stjerneforskere igangsætter kreative forskningsprojekter, og hvor udgående fondsansøgninger er interessante i kraft af stærke internationale samarbejder.

Sådan er ønske-scenariet flere gange blevet præsenteret, og der er heller ingen tvivl om, at internationaliseringen er kommet for at blive. Men den kan ikke stå alene, og internationalisering er heller et mål i sig selv, understreger institutleder Thomas G. Jensen efter besøget af Advisory Board for nylig.

”Et tankevækkende råd var, at vi i ledelsen skal tænke over de signaler, der ligger i, at vi taler meget om, hvad nogen udefra skal komme og tilføre af kvalitet, og mindre om de kvaliteter vi allerede selv har,” siger Thomas G. Jensen.

Han vil nu tage emnet op i institutledelsen og diskutere den balancegang, der ligger i at ville internationalisere.

Vores egne skal også kunne søge!

”Jeg glæder mig selvfølgelig over de rigtig mange henvendelser fra bl.a. England, Tyskland, USA og Canada, når vi opslår åbne professor- og lektorstillinger. Det er herligt, at vi er attraktive for dygtige forskere verden over, men det må ikke afholde instituttets nuværende ansatte i at søge opad i systemet. Når vi er attraktive for udenlandske forskere, er det jo netop på grund af vores høje faglige niveau og dygtige, innovative forskere,” siger Thomas G. Jensen.

”Uden de forskere, der allerede er her, var der ikke noget at lokke udlændinge med, og det skal vi huske, når vi taler om internationalisering som et ideal: At det ikke handler om at fravælge vore egne forskere, og at vores egne også skal have karrieremuligheder,” siger Thomas G. Jensen.

Hjælp kvinderne mere effektivt

Også kønsfordelingen sprang i øjnene på de Advisory Board-medlemmer, der gav Institut for Biomedicin feedback, nemlig professor Mike Shipston fra the University of Edinburgh og Peter Kristensen, som indtil for nylig var ansat i Novo Nordisk.

De hæftede sig begge ved, at der bliver stadig færre kvinder, jo længere man bevæger sig op ad karrierestigen og mener kun, at der er én vej til at rette op på det uacceptable tab af kvindeligt talent: Identificer og implementer mekanismer, der fremmer en ligelig kønsfordeling.

Er forskningssøjlerne de rette?

Advisory Board blev også præsenteret for instituttets planer om at samle forskningen i fire overordnede søjler under overskrifterne ’Neurobiologi’, ’Infektion og inflammation’, ’Membraner og celler’ samt ’Personlig medicin og OMICS’. En rigtig tanke, mente Shipston og Kristensen, for det at arbejde med forskningssøjler giver god mening i forhold til at skabe tilhørsforhold og interaktion.

”Dog skal I være sikre på, at forskningssøjlerne er de rette. Hvordan spiller de fx sammen med jeres undervisningstemaer – og med allokeringen af ressourcer,” lød det, da Shipton og Kristensen afslutningsvis satte ord på deres iagttagelser.

Undervisningsevne og spin-outs, der flytter

Advisory Board stillede også andre spørgsmål, som institutledelsen kan tænke over og arbejde videre med. Bl.a. spurgte de til, hvordan evnen til at undervise vægtes, når der rekrutteres nye medarbejdere. Herunder om instituttet interesserer sig for deres undervisningsfilosofi og fx kan finde på at bede om en demonstration foran et studenterpublikum.

Et andet nysgerrigt spørgsmål gik på instituttets flotte erfaringer med spin-outs, hvor Shipston og Kristensen noterede sig en smittende entusiasme. Samtidig spurgte de til, hvordan de mange spin-outs kan give værdi for instituttet i takt med, at firmaerne flytter ud – om man fx kan bevare de innovative miljøer i forskningsgrupperne, når et spin-out ikke længere er en del af instituttet.

”Vi har fået nogle virkelig gode spørgsmål, som vi kan arbejde med - og også anerkendende feedback for den sags skyld, så det har været konstruktivt. Og så var det i øvrigt rigtig fint, at over 80 medarbejdere satte tid af til at deltage i programmet,” siger Thomas G. Jensen.

Kontakt           

Institutleder Thomas G. Jensen
Mail: thomas@biomed.au.dk
Fastnet: 87 16 83 91
Mobil: 27 78 28 05