Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kræftforskning i vægtløs tilstand

Thomas Corydon fra Institut for Biomedicin var for nylig i luften, hvor både kræftceller og forsker blev udsat for vægtløshed. Se hans egne optagelser fra hans seneste parabelflyvning.

25.11.2014 | Malene Løvig Nielsen

Lektor Thomas Corydon vægtløs under hans seneste parabelflyvning. Privat foto.

Lektor Thomas Corydon vægtløs under hans seneste parabelflyvning. Privat foto.

I starten af november steg lektor Thomas Corydon ombord på et specialbygget Airbus A300 fly for at undersøge, hvordan kræftceller reagerer under vægtløshed. Gennem såkaldte parabelflyvninger, hvor man flyver stejlt opad og nedad, opnås vægtløshed i 22 sekunder af gangen. Undervejs blev kræftcellerne konserveret med et kemisk stof, så man efterfølgende kan undersøge, hvordan vægtløshed påvirker cellerne.  

Kræftceller slår sig selv ihjel under vægtløshed

Parabelflyvningen er en del af forskningen i rummedicin, som professor Daniela Grimm fra Institut for Biomedicin står bag. Tidligere forsøg har vist, at 30 procent flere kræftceller dør under vægtløshed, end når de er påvirket af tyngdekraften.  I foråret sendte forskerne kræftceller til den internationale rumstation ISS. De sender igen kræftceller ud i rummet i 2015.

Håbet er, at forskningen på længere sigt kan lede til nye måder at behandle kræft på.

Yderligere oplysninger

Lektor Thomas J. Corydon
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Direkte telefon: 8716 7775
Mobil: 2899 2179
corydon@biomed.au.dk

 

Forskning, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Institut for Biomedicin, Health, Offentligheden/Pressen