Kvalitet kræver en anden kultur

Mere kvalitet på de videregående uddannelser kræver en kvalitetskultur, mener AU-forskere fra twitterbevægelsen ”altudvalg. Svar på svære spørgsmål, samarbejde mellem studerende og undervisere samt ledelsesansvar er forudsætningen for at skabe den kultur, lød det på kvalitetsudvalgets konference på Aarhus Universitet.

27.11.2014 | Helge Hollesen

Lektor Lone Kofoed Hansen fra Aarhus Universitet efterlyste svar på, hvor meget man kan vride ud af en studerendes hjerne, efter at Kvalitetsudvalget har foreslået en ugentlig studietid på 46 timer. Foto: Jesper Rais, AU Kommunikation.

"Hvad gør man med studerende, der ikke har forberedt sig?" spurgte lektor Peter Lauritsen, der deltog i konferencen som repræsentant for twitterbevægelsen #altudvalg. Foto: Jesper Rais, AU Kommunikation.

Før politiet brød Det Andet Universitets blokade af konferencen, opgav flere af de tilmeldte at deltagere at komme ind i Stakladen. Foto: Jesper Rais, AU Kommunikation.

Et manifest med konklusioner på twitterdebatten på #altudvalg. Vi har også trykt det på en kop, som jo er det medie, universitetsfolk bruger mest tid på, siger Peter Lauritsen fra "altudvalg. Foto: Maria Randima Sørensen, AU Kommunikation.

"Hvor meget kan man presse ud af en studerendes hjerne?"
Spørgsmålet svævede over deltagerne ved den lanceringskonference, som regeringens såkaldte kvalitetsudvalg forleden afviklede i Stakladen.

Udvalgets rapport ”Høje krav” foreslår blandt andet, at studerende på de videregående uddannelser i snit bruger 43 timer om ugen på deres studier.
At nå det mål kræver samarbejde mellem studerende og undervisere, fastslog udvalgets formand Jørgen Søndergaard og tilføjede, at selve uddannelsens opbygning er afgørende for lysten til at studere.

Et andet forslag kunne være længere semestre, mente udvalgsmedlem og professor Jakob Roland Munch fra Københavns Universitet.
”Vi ved, at mange studerende koncentrerer deres indsats om eksamensperioden. Den tid kunne med fordel være fordelt på hele semesteret,” lød hans svar på spørgsmålet fra lektor Lone Kofoed Hansen fra Aarhus Universitet.

Kvalitet kræver noget mere og noget andet
Et af konferencens temaer var undervisning, der kan styrke de studerendes engagement og lære dem mere. Men i den debat er det et problem, at politikere, universitetsledelser, undervisere og studerende er verdensmestre i at melde hus forbi, mente lektor Peter Lauritsen fra twitterbevægelsen #altudvalg, der blev nedsat som et alternativ til Kvalitetsudvalget, der havde inviteret det alternative udvalg til at komme med sine kommentarer til rapporten.

”I dag kan vi konstatere, at vores utryghed ved udvalgets sammensætning nok var overdrevet, men #altudvalg er også et forsøg på at få praksis med i debatten om kvalitet. Skal den hæves, skal studerende og undervisere gøre noget mere eller noget andet,” lød det fra Peter Lauritsen.

Det mere og andet handler om at skabe en kvalitetskultur, og det er en ledelsesopgave, fastslog Lone Kofoed, der sammen med Peter Lauritsen var en af initiativtagerne til #altudvalg.

”Kvalitetskultur handler om, hvad vi sammen kan gøre,” forklarede Lone Kofoed Hansen.
Hun mener, det er nødvendigt med en systematisk opsamling af praksis i undervisningen, hvor diskussionerne bliver udbygget og udbredt opad, nedad og på tværs af ledelseslag. 

Hvad gør man med uforberedte studerende?
På konferencen gav Peter Lauritsen et eksempel på et spørgsmål, der kalder på et svar: Er underviserne gode nok til at tage fat i problemet med studerende, der ikke har forberedt sig?

Peter Lauritsen fortalte, at han en gang sammen med en kollega indledte undervisningen med at spørge, hvem der havde læst teksterne og gjort en vis indsats for at forstå dem.

“Cirka en tredjedel havde læst teksterne, og så diskuterede vi teksterne med dem. Resten blev bedt om at sætte sig til at læse, og besvare nogle spørgsmål skriftligt. Nogen mener, det er en hård praksis, men hvordan diskuterer man tekster med nogen, der ikke har læst?,” spurgte lektoren i informationsvidenskab.

Svære spørgsmål til kvalitet
Vejen til en kvalitetskultur går over mange og svære spørgsmål til alle aktører.
”Hvordan kan det at være studerende blive en livsform og være identitetsskabende og ikke blot et” add on” til f.eks. erhvervsarbejde?,” var et af Peter Lauritsens spørgsmål til de studerende.

Underviserne kunne ifølge Peter Lauritsen spørge sig selv og andre, om det ikke ville være rimeligt, at de alle blev kigget i kortene af kollegaer, ledelse og studerende, sådan at undervisningspraksis bliver åbnet og gjort til genstand for diskussion og refleksion?

Og spørgsmålet til virksomheder og organisationer kunne være, om det ikke var bedre, at de tog ansvar for at uddanne relevante kandidater i stedet for blot at krydse bestemte kompetencer af på menukortet?

Mange er parat til gøre en forskel
”Endelig kunne man sige til universitetsledelserne, at det er fint med strategier, re-organiseringer og vigtige møder i ministeriet. Vi kan godt høre, at I flytter rundt oppe på loftet, men det foregår altså i stuen. I laver ledelse rundt om praksis og ikke i praksis,” lød Peter Lauritsens salut til universitetslederne.

Han erkendte, at spørgsmålene er mange og udfordringerne er store,
”Heldigvis kan der faktisk gøres noget ved dem. Diskussionerne på Twitter har vist, at rigtig mange studerende, undervisere, erhvervsfolk og ledere faktisk er villige til at gøre en forskel til fordel for kvaliteten.”

Arrangement, Offentligheden/Pressen, Ekstern målgruppe, Aarhus Universitet, Uddannelse