-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Besøg AU
Kvalitet
-
Forskning
Aktuel forskning
Talent
-
Samarbejde
Gymnasier
Myndigheder
Alumner
- Om AU
Forskningsforsøg viser, at indoperation af et vævsvenligt net i bækkenbunden hos kvinder med nedsynkning kan være en lovende behandlingsmulighed. Det fremmer dannelsen af bindevæv, som kan styrke en svækket bækkenbund, der ses ved nedsynkning.
22.06.2017 |
Forskningsforsøg viser, at indoperation af et vævsvenligt net i bækkenbunden hos kvinder med nedsynkning kan være en lovende behandlingsmulighed.
Op mod halvdelen af kvinder over 50 år oplever en grad af nedsynkning af skedens vægge og/ eller af livmoderen. Det vil sige, at bækkenorganerne (blære, livmoder, tarm) synker ned i skeden. Nedsynkningen skyldes svækkelse eller bristning af det støttende bindevæv i bækkenbunden.
Nedsynkning kan give mange gener; fylde i skeden, tyngdefornemmelse, problemer med blære- og tarmfunktion og ubehag ved samleje. Nedsynkning påvirker livskvaliteten i negativ retning hos de påvirkede kvinder. Dette, kombineret med at 30 % af de kvinder, der opereres for et førstegangstilfælde af nedsynkning får tilbagefald, og at der ikke findes en effektiv behandling ved tilbagefald gør, at der er hårdt brug for nye behandlingsmuligheder. Indtil nu har syntetisk ikke-nedbrydeligt net været brugt i hele verden ved tilbagefald af nedsynkning. Men der er desværre en del bivirkninger til det ikke særligt vævsvenlige syntetiske net.
På Aarhus Universitetshospital (AUH) har man på Kvindesygdomme og Fødsler undersøgt en ny kirurgisk behandling for nedsynkning med et vævsvenligt og nedbrydeligt net ved et dyreforsøg på rotter. Tanken og håbet med dyreforsøget er, at det vævsvenlige net kan videreudvikles til at blive indopereret ind i bækkenet over kvindens nedsynkning og derved styrke det svækkede område. Nettet nedbrydes over tid, og samtidig får nettet kroppen til at danne mere støttende bindevæv. På den måde kan man undgå de langtidskomplikationer, der ses ved de nuværende syntetiske, ikke-nedbrydelige net.
Studiet undersøgte to forskellige slags nedbrydelige net: et med bindevævsvækstfaktor (bFGF) og et uden. Nettene blev indopereret på maven af forsøgsrotter, og prøver blev udtaget efter 4, 8 og 24 uger for at undersøge det nyskabte bindevævs sammensætning og mekaniske egenskaber.
Resultaterne viste, at der blev dannet nyt bindevæv over tid, og at det nye væv var stærkt ved træk. Dog var det ikke nogen fordel at bruge bFGF hverken over kort eller lang tid. Studiet viste også, at det vævsvenlige net desværre blev nedbrudt for hurtigt i forhold til dannelse af nyt bindevæv. Det viste sig ved, at operationsområdet på rottens mave blev svækket over tid. Men forsøget viste, at bindevævsdannelsen kan være en mulig behandling for nedsynkning.
Studiet gav idéer til nye forsøg. Der er allerede sat nye dyreforsøg i gang, hvor man blandt andet undersøger, om det at tilsætte stamceller til nettet øger nettets styrke og bindevævsdannelse.
Derudover planlægges en række undersøgelser af kvinder med nedsynkning for at afdække, hvorfor nogle kvinder får tilbagefald efter en operation, mens andre kun har brug for én operation. Samtidig er der et ønske
om at undersøge vævet i bækkenbunden hos kvinder med og uden nedsynkning for at få en forståelse for sygdomsårsagerne.
Ved også at undersøge forskellige typer vævsvenligt, nedbrydeligt net på større dyr for eksempel får, der har stor tendens til nedsynkning, er håbet at kunne udvikle et net, der reducerer antallet af tilbagefald
efter en operation og dermed antallet af operationer. Hvis man lykkes med dette, vil det forbedre livskvaliteten for kvinder med nedsynkning og samtidig betyde en økonomisk gevinst for samfundet.
Medicinstuderende Cecilie Glindtvad Tarpø
Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital og
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Mobil: 20978986
E-mail: cglindtvad@gmail.com