Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mange gode år efter en bypass-operation i hjertet – men efter 10 år sker der noget

Sandsynligheden for at leve videre efter en bypass-operation i hjertet er tæt på at være den samme som hos befolkningen i øvrigt, når man er kommet igennem selve indgrebet. Men efter 8-10 år stiger dødeligheden, viser et registerstudie fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet.

09.06.2017 | Nanna Jespersgård

Den øgede dødelighed hos 10 års-overleverne skyldes enten at sygdommen progredierer, og forkalkningen af karrene tiltager, eller at det indopererede materiale begynder at svigte. Under alle omstændigheder er der grund til at vurdere de enkelte patienter efter ti år, siger Kasper Adelborg.

Prognosen for at leve videre efter en bypass-operation i hjertet er både rigtig god og forbedret gennem de sidste tre årtier. Faktisk er overlevelsen for bypass-patienter, der klarer sig den første måned efter operationen, tæt på at være den samme som hos befolkningen i øvrigt. Men efter 8-10 år som bypass-opereret øges dødeligheden med 60-80 pct., og det er ny og vigtig viden for de læger, som følger patienterne.

Det er hovedkonklusionen i et omfattende, nationalt registerbaseret studie, der belyser 30 årsprognosen efter bypassoperation i hjertet, som netop er publiceret fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Undersøgelsesgrundlaget er samtlige cirka 51.000 danske patienter, som er opereret i perioden 1980 – 2009 og efterfølgende sammenlignet med en kontrolgruppe på 500.000 mennesker af samme køn og alder udtrukket tilfældigt fra baggrundsbefolkningen.

”Undersøgelsen viser, at overlevelsen er forbedret gennem de sidste tre årtier, sådan at sandsynligheden for at leve videre som bypass-opereret er tæt på at være den samme som i kontrolgruppen. Det gælder, forudsat at man kommer godt igennem kirurgien, i 8-10 år efter operationen, men derefter ændrer prognosen sig, siger læge og ph.d.-studerende Kasper Adelborg fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling.

Kasper Adelborg er førsteforfatter på publikationen ’Thirty-Year Mortality After Coronary Artery Bypass Graft Surgery. A Danish Nationwide Population-Based Cohort Study’, der netop er offentliggjort i det amerikanske tidsskrift ’Circulation: Cardiovascular Quality and Outcomes’.

Forslag: vurder patienten efter ti år

Studiet viser, at 10 års-overleverne har en øget dødelighed på mellem 60 og 80 pct., når man sammenligner med kontrolgruppen. Det kan skyldes, at sygdommen progredierer, og forkalkningen af karrene tiltager, eller at det indopererede materiale begynder at svigte.

”Vores registerstudie dækker alle bypassopererede patienter gennem de sidste årtier i hele Danmark, og der vil naturligvis være forskel i prognosen fra patient til patient. Derfor er det selvfølgelig også de klinikere, som har med de enkelte patienter at gøre, som må vurdere deres prognose – og det er der altså særlig grund til at gøre efter de første 8-10 år, hvor vi nu ved, at der ’sker’ noget,” siger Kasper Adelborg om perspektiverne i undersøgelsen, der i øjeblikket tweetes verden over – og som har udløste en personlig email til Kasper Adelborg fra tidsskriftets chefredaktør, som er imponeret af mulighederne for at studere langtidsprognosen efter bypass-operation i hjertet med så høj en datakvalitet.

”Det handler selvfølgelig om, at vi i Danmark har unikke muligheder for at samkøre registerinformationer fra Landspatientregisteret og det danske cpr-register. Når vi arbejder med en kontrolgruppe på en halv million danskere, har vi mulighed for direkte at sammenligne prognosen for en 55-årig bypass-opereret mand med en ikke-opereret 55-årig mand fra kontrolgruppen,” forklarer Kasper Adelborg.

”Det kan godt være, at man i Danmark vil se det som selvfølgeligt, men sagen er jo, at vi i Danmark har styr på borgerne i en grad, som rigtig mange lande misunder os. Andre steder, fx i USA, kan man ikke uden videre trække informationer om, hvornår folk er blevet opereret eller døde. Det er informationer, der registreres decentralt, og som derfor kan gå tabt, hvis nogen fx flytter til en anden region eller stat,” siger Kasper Adelborg.

Den første måned er særlig kritisk

Ud over den nye viden om en særlig ’obs-periode’ 8-10 år efter bypassoperationen, fastslår undersøgelsen, at den første måned er særlig kritisk.

Inden for de første 30 dage har man som bypass-opereret forhøjet risiko for at dø i forbindelse med operationen, hvilket ikke i sig selv er nyt.

”Det er velkendt, at der er risici forbundet med en kompliceret operation i hjertet, men dødeligheden i forbindelse med operationen er heldigvis ret lav. Det nye er, at vi har præcise tal for, hvordan prognosen er, herunder langtidsprognosen for de bypassopererede sammenlignet med den øvrige befolkning,” siger Kasper Adelborg.



Bag om forskningsresultatet

  • Studietype: Nationalt registerbaseret kohortestudie
  • Forfattere: Kasper Adelborg og Henrik Toft Sørensen
  • Finansiering: Studiet er støttet af PROgram for Clinical Research INfrastructure (PROCRIN)
  • Den videnskabelige artikel er publiceret i Circulation: Cardiovascular Quality and Outcomes og kan hentes på denne adresse: http://circoutcomes.ahajournals.org/content/10/5/e002708


Kontakt

Læge, ph.d.-studerende Kasper Adelborg
Klinisk Epidemiologisk Afdeling (se også Kasper Adelborgs KEA-profil)
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Mail: kade@clin.au.dk
Mobil: 20 34 17 24

Forskning, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Offentligheden/Pressen