Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Manglende folinsyre-berigelse i Europa skyld i dødelighed blandt fostre

En ny undersøgelse viser, at 5000 fostre i Europa hvert år rammes af rygmarvsbrok og andre alvorlige defekter på centralnervesystemet. 70 pct. af graviditeterne bliver afbrudt, mens øget dødelighed og alvorlige sygdomme præger de børn, der bliver født. Mindst halvdelen af tilfældene kan undgås ved at berige basisfødevarer med folinsyre, som 70 lande uden for Europa allerede gør.

27.08.2015 | Mette Louise Ohana

5000 årlige tilfælde af rygmarvsbrok og andre alvorlige misdannelser kunne undgås, hvis alle kvinder i den fødedygtige alder indtog folinsyre.

5000 årlige tilfælde af rygmarvsbrok og andre alvorlige misdannelser kunne undgås, hvis alle kvinder i den fødedygtige alder indtog folinsyre.

Manglende folinsyre-berigelse i Europa er årsag til flere tusinde tilfælde af misdannede fostre bl.a. rygmarvsbrok. Ved de medfødte sygdomme er rygsøjlen defekt, så rygmarven er blottet, eller der opstår misdannelser i hjernen. I bedste fald kan de nyfødte gennemgå korrigerende operationer, men disse kan føre til varierende grad af handicap. I værste fald er barnet ikke levedygtigt. To ud af tre af fostre med rygmarvsbrok bliver i dag aborteret, efter diagnosen bliver stillet ved ultralydsskanning i starten af graviditeten.

Halvdelen af de 5000 årlige tilfælde kunne undgås ved at berige fødevarer med vitaminet folinsyre, som spiller en vigtig rolle i dannelsen af rygsøjlen i fosterudviklingen. I Europa bliver alle kvinder, som planlægger at blive gravide, i dag anbefalet at tage folinsyre. Men tal for udviklingen over 11 år viser, at den frivillige ordning ikke er effektiv og har alvorlige konsekvenser for fostrene.

Forskningsresultatet fra Aarhus Universitet er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Birth Defects Research.

Halvering af rygmarvsbrok efter folinsyre-berigelse

70 lande uden for Europa har allerede indført folinsyre-berigelse, bl.a. USA, som indførte det for 17 år siden, samt Canada og Australien. Indsatsen har reduceret folsyre-relaterede fosterskader som rygmarvsbrok med 50 pct.

”Europæiske kvinder har kun ca. halvdelen af det niveau af folsyre i blodet, som WHO nu anbefaler for forebyggelse af misdannelser. Der er ingen tvivl om, at en politik om folinsyre-berigelse vil øge kvinders niveau af folsyre og forebygge en betydelige del af rygmarvsbroktilfældene i mange europæiske lande og dermed forhindre dødsfald og sygdom blandt børn,” fortæller lektor Rima Obeid fra Aarhus Institute of Advanced Studies på Aarhus Universitet, der står bag undersøgelsen i samarbejde med et internationalt hold af forskere fra Tyskland, Schweiz og USA.

Undersøgelsen, der er baseret på ni millioner registrerede fødsler i Europa over en periode på 11 år, viser, at der i gennemsnit er 9,17 tilfælde af misdannelser på rygmarven og hjernen pr. 10.000 fødsler. I Danmark er tallet 11,44. 77 pct. af de danske graviditeter bliver afbrudt. Tallet er højere i de nordeuropæiske lande som bl.a. Skandinavien, Holland og Tyskland end i de sydeuropæiske lande.

Forsinkelse i Europa koster

I Europa har man indtil videre forholdt sig afventende pga. frygten for bivirkninger af berigelse med folinsyre. Der er dog intet bevis for skadelige bivirkninger, heller ikke i de lande, der indførte folinsyre-berigelse først for mere end 15 år siden.

”Berigelse af fødevarer med en mindre mængde folinsyre har vist sig at være sikker for befolkningen – også uden bivirkninger for andre aldersgrupper og mænd – og effektiv til at sænke niveauet af fødselsdefekter. Det er den mest omkostningseffektive måde at nå hver kvinde før graviditet og nedbringe børns dødelighed og sygdomsrisiko. Men det kræver samarbejde mellem politiske beslutningstagere, interessenter, forskere og sundhedspersonale at indføre det samt forberedelse og overvågning i hver enkelt land”, pointerer Rima Obeid.

Undersøgelsen viser også de store sociale og økonomiske byrder, der er forbundet med at leve med hjerne- og rygmarvsmisdannelser. Alene i Tyskland, som har det højeste antal fødsler om året i Europa, ville 441 årlige tilfælde af disse medfødte misdannelser kunne forebygges, hvis man indførte folinsyre-berigelse. Det ville samtidig give en estimeret besparelse svarende til 245 millioner kr. for de medicinske levetidsomkostninger baseret på et enkelt år (2009). 


Læs mere

Læs hele den videnskabelige artikel ”Preventable Spina Bifida and Anencephaly in Europe” i Birth Defects Research (Part A), 2015


Om rygmarvsbrok og andre neuralrørsdefekter

  • Neuralrørsdefekter som f.eks. rygmarvsbrok er medfødte misdannelser af rygsøjlen, så rygmarven er blottet.
  • Defekterne udvikler sig under de første fire uger af graviditeten.
  • Der findes forskellige typer misdannelser i hjernen og på rygmarven som kan medføre handicaps i varierende grad som f.eks. muskellammelser, vand i hovedet, inkontinens og motoriske forstyrrelser.
  • Arvelige tilstande, rygning, fedme og folsyremangel er nogle af hyppigste årsager til rygmarvsbrok.
  • Neuralrørsdefekter kan påvises ved ultralydsscanningen i 18. uge under graviditeten.

Yderligere oplysninger

Lektor Rima Obeid
Aarhus Institute for Advanced Studies (AIAS), Aarhus Universitet
Direkte tlf.: 8715 3652
Mobil: +45 501 25 875
rimaobeid@aias.au.dk

Forskning, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen, Ekstern målgruppe, Health, Videnskabelig medarbejder, Health, Ph.d.-studerende