Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Markant færre gravide bruger antidepressiv medicin

Siden 2011 er der sket et fald på over 33 procent i antallet af kvinder, som får antidepressiv medicin i graviditeten. Det viser et omfattende registerstudie fra Aarhus Universitet.

28.10.2019 | Henriette Stevnhøj

Markant færre gravide spiser antidepressiv medicin, men det er ikke altid den bedste løsning at droppe medicin, mener forskere ved Aarhus Universitet. Modelfoto: Colourbox

En graviditet er ikke altid kun en lykkelig omstændighed, for hele 10-15 procent af alle gravide kvinder i Danmark har depressive symptomer. Selv om bivirkningerne af antidepressiver til gravide har været under kritisk lup i sundhedsfaglige kredse i årevis, steg forbruget af antidepressiv medicin hos gravide eksplosivt i perioden 1997 til 2011.

Nu viser et nyt studie fra Center for Registerforskning og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet en markant nedgang i brugen af antidepressiv medicin hos gravide – siden 2011 er forbruget faldet over 33 procent. Især de såkaldte ”lykkepiller” udskrives der markant færre af, fortæller postdoc Julie Julie Werenberg Dreier fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet

Forskere er overraskede

”Forskning fra Danmark og andre lande har dokumenteret en kraftig øgning i brugen af antidepressiv medicin over de seneste 20 år. Nu ser vi for første gang en markant nedgang i brugen af antidepressiv medicin hos gravide”, siger Julie Werenberg Dreier. Hun står bag studiet sammen med lektor og ph.d. Yuelian Sun fra Institut for Klinisk Medicin og Jakob Christensen, der er klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og overlæge ved Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Forskerne understreger, at det er vigtigt at finde en forklaring på det kraftige fald, som næppe skyldes, at der er blevet færre gravide med depressive symptomer.

Jakob Christensen peger på, at studiet bør følges op af flere studier, der ser på gravide kvinders sundhed – især når det kommer til psykiatrisk sundhed, hvor der kan optræde symptomer, som kan være vanskelige at få øje på.

”Faldet siden 2011 er ikke til diskussion, eftersom alle skal indløse en recept på et apotek for at få udleveret antidepressiv medicin, og det er så markant et fald, at det er mere end relevant at undersøge nærmere, om gravide kvinder med depressive symptomer får den rigtige behandling og dermed forebygger følger efter depression bedst muligt”.

Registerstudiet er baseret på 1,2 millioner graviditeter i perioden fra 1997 til 2016, hvoraf næsten 30.000 kvinder indløste mindst en recept på antidepressiv medicin i graviditeten. Da forbruget var på sit højeste i 2011, var det næsten en ud af 20 gravide, der indløste recepter på antidepressiv medicin. Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Brain and Behavior.

 

Risikoen for fosteret

Jakob Christensen er også klinisk farmakolog og har i en årrække forsket i konsekvenserne af medicinsk behandling i graviditeten. Han siger:

”Generelt anses brug af antidepressiv medicin i graviditeten for at være sikker, men der har været rejst tvivl om en let øget risiko for medfødte misdannelser og psykiatriske symptomer hos børn, hvor moren har fået antidepressiv medicin i graviditeten. Det er nærliggende at tænke, at nogle kvinder vælger medicinen fra, fordi de er bekymrede for, at barnet ellers bliver skadet,” siger Jakob Christensen. Men det er ikke altid den bedste løsning at droppe medicinen, påpeger han.

Depression hos gravide er ikke ualmindeligt, og depressionen kan fortsætte og forværres efter fødslen. Det er veldokumenteret i tidligere forskningsstudier, fortæller Jakob Christensen.

”Denne risiko for barnet skal så holdes op mod risikoen for depression hos moren. En ubehandlet depression kan have store konsekvenser for både mor og det nyfødte barn, eksempelvis i mistrivsel og i værste tilfælde i form af selvmordstanker hos moren” siger han.


Bag om studiet:

  • Studiet er et registerbaseret befolkningsstudie med alle graviditeter i Danmark mellem 1997 og 2016
  • Forskningsgruppen består af Yuelian Sun, Julie Werenberg Dreier, Xiaoqin Liu, Katja Glejsted Ingstrup, Merete Lund Mægbæk, Trine Munk‐Olsen, og Jakob Christensen - alle fra Aarhus Universitet
  • Studiet er betalt af/støttet af: Novo Nordisk Fonden, Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond, og Epilepsiforeningen
  • Evt. interessekonflikter: Jakob Christensen har modtaget honorarer for at medvirke i advisory board for Union Chimique Belge (UCB) Nordic og Eisai. Jakob Christensen har også modtaget honorarer for at holde foredrag for UCB Nordic og Eisai og modtaget rejsemidler fra UCB Nordic. Yuelian Sun, Julie Werenberg Dreier, Xiaoqin Liu, Katja Glejsted Ingstrup, Merete Lund Mægbæk, og Trine Munk‐Olsen har ingen interessekonflikter.
  • Link til den videnskabelige artikel: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/brb3.144

Forskningsresultatet er afsat og bragt i Politiken Sundhed 29. oktober 2019. 

 

Kontakt:

Klinisk lektor, ph.d., dr.med., overlæge  Jakob Christensen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Aarhus Universitetshospital, Neurologi
Mobil: 60 86 58 99
Mail: jakob@clin.au.dk

Lektor, ph.d. Yuelian Sun
Aarhus Universitetshospital, Neurologi
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Mobil: 25 59 64 25
Mail: ys@au.dk

Post-doc Julie Werenberg Dreier
Center for Registerforskning, Aarhus Universitet
jwdreier@econ.au.dk
25 62 11 78

Forskning, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Offentligheden/Pressen