Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Medical Innovation Day 2019: Hvor innovativ er du?

Kom med, når Health for tredje gang samler studerende, forskere, fonde og virksomheder for at arbejde med innovative løsninger på fremtidens største sundhedsudfordringer. Du kan stadig nå at sikre dig en plads til årets arrangement den 27. september.

19.08.2019 | Simon Byrial Fischel

Går du med en ny idé eller et spændende forskningsresultat, som du savner samarbejdspartnere til at komme videre med? Eller kunne du tænke dig at prøve kræfter med en case-opgave fra en virksomhed i sundhedssektoren? Så kom med, når Forskeruddannelsen på Health inviterer til Medical Innovation Day.

Arrangementet er for alle forskere, ph.d.- og kandidatstuderende på AU, som interesserer sig for sundhedsinnovation, og deltagere kan vælge sig ind på ét af to spor: Challenge Track og Innovative Ideas Track.

Innovative Ideas Track får forskere og ph.d.-studerende mulighed for at præsentere deres idéer for et panel af topkvalificerede repræsentanter fra virksomheder og fonde samt erfarne sundhedsvidenskabelige forskere. Panelet tilbyder sparring på ideerne og mulighed for at finde samarbejdspartnere eller investorer, som kan hjælpe med at realisere dem.  

Challange Track er for innovative og nytænkende ph.d.- og kandidatstuderende, som i grupper skal finde på en løsning til en af fem udfordrende case-opgaver. I år er opgaverne stillet af:

  • Zealand Pharma
  • Roche
  • BalancAir
  • Arla
  • New Nordic Engineering

Challange Track spænder over to dage med et præ-event torsdag den 26/9 og hoved-eventen fredag den 27/9.

I år kan du også se frem til et keynote-oplæg af Mikael Ørum, der er grundlægger af Ventac Partners, som har mere end 25 års erfaring med entreprenørskab i biotech-branchen, samt et oplæg fra Tore Duvold, som er vicedirektør i Innovationsfonden.

Det er ganske gratis at deltage, der er fuld forplejning hele dagen, og ph.d.-studerende kan sågar få ECTS-point for deltagelsen.

Tilmeld dig Medical Innovation Day 2019

Se hvad nogle af sidste års deltagere fik ud af at være med:
Se programmet for dagen
- og læs mere om Medical Innovation Day.

Kontakt

Formand for organiseringsudvalget Thomas Bull Andersen
Institut for Folkesundhed – Idræt
Mobil: +4528114126
E-mail: tbull@ph.au.dk

Arrangement, Administration (Faglighed), Forskningsårsstuderende, Health, Health, Offentligheden/Pressen, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Institut for Biomedicin, Studerende