Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Medietræningskursus i efteråret – tilmeld dig nu

Får man sit citat til godkendelse, inden avisen går i trykken, og hvordan formidler man sin forskning i medierne uden at gå på kompromis med den videnskabelige redelighed? Det ved du, hvis du melder dig til Healths medietræningskursus i efteråret.

05.09.2017 | Lise Wendel Eriksen

Medietræningskurset henvender sig både til forskere, som ofte bliver kontaktet af pressen og til de, som gerne selv vil opsøge medierne til formidling af deres forskning. Foto: Colourbox

De danske medier efterspørger eksperter og ny viden inden for sundhedsområdet. Medietræningskurset på Health træner dig i at håndtere henvendelser fra journalister og i at formidle din forskning til en bredere offentlighed på en interessevækkende og ansvarlig måde.

Efterårets medietræningskursus afholdes torsdag d. 2. november 2017 kl. 9-16.

Læs mere og tilmeld dig medietræningskurset

Kurset veksler mellem oplæg og øvelser, og du får rig mulighed for at øve dig på formidlingen af dit forskningsfelt bl.a. foran et rullende kamera. Du får personlig feedback og kendskab til ’spillereglerne’ i samarbejdet med journalisterne.

Medietræningskurseret henvender sig til alle Health-ansatte forskere. Der er plads til ti deltagere på kurset, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet

Medietræningskurset afholdes i Victor Albeck-bygningen i Universitetsparken, og det er gratis at deltage.

Yderligere oplysninger

Kommunikationspartner Lise Wendel Eriksen
Aarhus Universitet, Health Kommunikation
Mobil: 29 93 86 16
Mail: lwe@au.dk

Uddannelse, Administration (Faglighed), Teknisk/administrativ medarbejder, Institut for Biomedicin, Health, Forskning, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Institut for Folkesundhed, Ph.d.-studerende