Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mie Østergaard udfordrer klinisk tradition - får ph.d.-hovedvejleder fra BSS

Mie Østergaard fra Institut for Klinisk Medicin skal mod sædvane lave sin ph.d. hos en hovedvejleder fra BSS. Projektet er eksempel på den interdisciplinaritet, som fakultetet vil fremme, men samarbejdet besværliggjorde også en godkendelse, fordi to forskellige forskningstilgange støder sammen.

03.09.2018 | Nanna Jespersgård

Mie Østergaard blev undervejs i forløbet opfordret til at flytte sin ph.d. til BSS, men det ville hun ikke. I dag vurderer hun, at hun har klare fordele af være primært forankret på Health. Foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt

Kan en ansat på Health skrive ph.d. med en hovedvejleder fra Institut for virksomhedsledelse på BSS? Nej, vil mange sikkert sige: Hovedvejleder skal hentes i egne rækker. Det er da også hovedreglen, men der kan dispenseres, og det er Mie Østergaard fra Institut for Klinisk Medicin et aktuelt eksempel på.

Hun har nu indledt arbejdet med et interdisciplinært ph.d.-projekt, hvor den blåstemplede hovedvejleder er Helle Alsted Søndergaard, der forsker i bl.a. innovation og ledelse på BSS. Og ifl. Mie Østergaard var der reelt ikke andre muligheder, hvis hendes projektet skulle realiseres:

”Jeg har ikke kunnet finde en hovedvejleder på Health, der kan hjælpe mig,” siger fysioterapeut og cand. scient.san Mie Østergaard, der med sin ph.d. vil afdække, hvordan læger opnår innovative kompetencer. Herunder hvordan man i medicinuddannelsen kan understøtte evnen til at udvikle og realisere nye ideer.

”Sundhedssektoren efterlyser jo disse færdigheder, det fremgår af den aktuelle politiske agenda, men reelt ved vi ikke, hvad der er behov for, eller hvordan man kan styrke et eventuelt behov for nye færdigheder, for det er ikke noget, sundhedssektoren har haft tradition for at forske i. Derfor er min hovedvejleder fra det samfundsvidenskabelige område, der har en længere forskningstradition på området,” siger Mie Østergaard.

Det virker umiddelbart naturligt for leder af Institut for Klinisk Medicin, Jørgen Frøkiær, hvor Mie Østergaard er ansat:

”Når forskningsspørgsmålet kræver en sammensmeltning af forskellige fagligheder, giver det god mening at udvikle interdisciplinære vejlederteams. Det glæder mig derfor, at vi også kan finde en tilfredsstillende løsning på problemet med at finde en hovedvejleder i et felt, vi ikke selv forsker så meget i,” siger institutleder Jørgen Frøkiær.

Prodekan: Mere af den slags!

Lise Wogensen Bach, der er prodekan for talentudvikling og dermed overordnet ansvarlig for det strategiske arbejde med fakultetets ph.d.-studerende, er også tilfreds med, at de interdisciplinære projekter på ph.d.-området bliver flere:

”Health har heldigvis en del eksempler på interdisciplinære ph.d’er. Det ser vi fx på Interacting Minds Center, hvor professor Andreas Roepstorff har delt ansættelse på Arts og Health med henblik på at fremme netop interdisciplinariteten,” siger Lise Wogensen Bach.

”Når det er sagt, er en hovedvejleder fra BSS selvfølgelig ikke typisk, men omvendt er det heller ikke enestående. Vi har længe haft en aftale om, at vejledere fra CIRRAU, Center for Integrated Registerbased Research at Aarhus University, kan være hovedvejledere på ph.d.-projekter fra Health, hvis der ligger skriftlig samarbejdsaftale, som fastsætter hovedvejleders instruktionsbeføjelser,” siger hun.

Ønsket om flere projekter på tværs af fagligheder blev for et par år siden udfoldet i Health-publikationen 2+2=5, som netop Lise Wogensen Bach tog initiativ til. I publikationens forord skriver hun, at “Interdisciplinarity is still a catch phrase in research, and this is also the case at the PhD degree programme at Health, where we today clearly support the idea that 2+2 can give 5”.

Fire år undervejs

De overordnede strategiske intentioner er dog ikke i sig selv garanti for, at interdisciplinære ph.d.-projekter går igennem, har Mie Østergaard erfaret. Hun fik afslag på sin ph.d.-ansøgning i både 2014 og 2015, før hun efter en tænkepause indsendte ansøgning nummer tre, som så blev godkendt med opstart kort før sommerferien.

”Det er jeg selvfølgelig glad for – at jeg til sidst gik igennem, selv om jeg både har et atypisk ønske til hovedvejleder og en forskningstilgang, der er mere eksplorativ, nogle vil sige mere induktiv, end det er sædvanen i den kliniske forskning,” siger Mie Østergaard. Hun peger på, at hendes forskningstilgang dermed adskiller sig fra den klassisk naturvidenskabelige (deduktive) tradition, hvor udgangspunktet er teorien og de generelle antagelser om virkeligheden, der så efterprøves i et set up, hvor alt fra undersøgelsesmetode til undersøgelsespopulation er prædefineret.

”Jeg skal afdække, hvilke ønsker sundhedssektoren har til lægers innovative kompetencer og først derefter evaluere et nyt udviklet uddannelsestiltag, der har til formål at forbedre lægers evne til at skabe nyt. Men hvilke, hvordan og hvor mange kan ikke prædefineres, for det afhænger af de svar, jeg finder i mine indledende interviews og observationsstudier,” forklarer Mie Østergaard.

Hovedvejleder skal følge Healths regler

Leder af Ph.d.-skolen Helene Nørrelund kan ikke kommentere den konkrete sag, men siger, at Forskerskolen generelt er vant til at vurdere projekter med forskellige forskningstilgange.

”I vores evaluering af projekter inddrages eksperter med forskningserfaring indenfor den aktuelle metode. Hvis projektet har flyvehøjde, og set-up’et kræver en ekstern hovedvejleder, så får vi også det til at fungere. I langt de fleste tilfælde kan man dog sagtens arbejde interdisciplinært med hovedvejleder fra egne rækker og medvejledere fra forskellige andre discipliner – det sker hver dag, siger Helene Nørrelund.

Hun pointerer, at Ph.d. Skolens særlige opmærksomhed på valg af hovedvejleder skyldes, at hovedvejleder har forpligtelser, der rækker ud over den projektspecifikke vejledning.

”Det er hovedvejlederens ansvar, at uddannelsen forløber i overensstemmelse med de gældende regler i ph.d.-bekendtgørelsen og ph.d.-skolens retningslinjer. En udefrakommende hovedvejleder skal altså være villig til at sætte sig ind i – og følge – reglerne på Health,” siger Helene Nørrelund.

Hvorfor ikke bare flytte?

Det sidste har Helle Alsted Søndergaard på BSS selvfølgelig forståelse for, om end hun i forbindelse med de første afslag opfordrede Mie Østergaard til at flytte sin ph.d. over på BSS:

”Det havde nok været nemmere, fordi både emnet og tilgangen er vores hjemmebane, men det har gennem alle årene været Mies ønske at arbejde med emnet ’indefra’ på Health. Og det kan man jo kun kan have respekt for,” siger Helle Alsted Søndergaard.  

Siden projektet gik i gang for 3 måneder siden, er Mie Østergaard kun blevet bestyrket i, at projektet har naturligt hjemme på Health.

”Det er gået utrolig hurtigt med at komme igennem til de relevante mennesker på hospitalernes topposter - 15 hospitalsdirektører og HR-chefer har allerede sagt ja til, at jeg må komme og interviewe dem. Og jeg er sikker på, det hænger sammen med, at jeg primært er forankret på Health, der repræsenterer en verden, de kender og er fortrolige med - og ikke BSS” siger Mie Østergaard.

Koblet til INNO X

Det anderledes ph.d.-projekt er forankret i forskningsenheden på Regionshospitalet Silkeborgs Center for Planlagt Kirurgi, hvor Mie Østergaard har været ansat som projektleder indenfor innovationsområdet, samt hos INNO X, der arbejder med innovation og udvikling af behovsdrevne løsninger i en centerkonstruktion under Institut for Klinisk Medicin.

Helle Alsted Søndergaard får som hovedvejleder følgeskab af to medvejledere, nemlig forskningsansvarlig antropolog, lektor, ph.d. Mette Terp Høybye fra Regionshospitalet Silkeborg (Center for Planlagt Kirurgi) og Interacting Minds Centre, AU, samt læge og ph.d. Martin Vesterby fra INNO-X. Han mener, at åbenheden for en anderledes ph.d. i sidste ende kommer Health til gavn – ikke mindst ift. at søge fondsmidler:

”De eksterne bevillingsgivere som Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden og Carlsberg Fonden bekender sig i stigende grad til ’high risk, high gain’-princippet og lægger ikke skjul på, at de vil støtte risikovillige og interdisciplinære projekter, hvor man ikke på forhånd ved, hvad forskningen kaster af sig. Og det gør fondene ikke af filantropiske årsager, men fordi det ofte er de vilde projekter, som leverer de rigtig store gennembrud,” siger Martin Vesterby.

Kontakt:

Fysioterapeut, cand. scient.san. og ph.d.-studerende Mie Østergaard
Institut for Klinisk Medicin og
Center for Planlagt Kirurgi, Silkeborg
Mail: moes@clin.au.dk
Mobil: 61 31 68 43

Forskning, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Health