Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mød AU til Aarhus Festuge

Studerende, der tryller med kemikalier. Forskere med forstand på Grønland, Bosnien og skattely. Og et band, der sætter gang i festen. Aarhus Universitet er bredt repræsenteret til Aarhus Festuge, der starter fredag d. 30. august.

27.08.2013 | Ida Hammerich Nielson

Sidste år deltog forskere fra Aarhus Universitet på Food Festival i Festugen, og igen i år er universitetet repræsenteret på festivalen.

Aarhus Festuge byder vanen tro på et væld af oplevelser overalt i byen, og Aarhus Universitet er repræsenteret flere steder i det fyldige program.

Fysikshow i Tivoli Friheden
Se og prøv selv kræfter med fysikforsøg med strøm, lys og lyd, eksplosioner og skyer. Fysikstuderende fra Aarhus Universitet underholder og forklarer naturens gåder. Du kan opleve fysikshowet ved Svinggyngerne i Tivoli Friheden.

Læs mere om fysikshow

Bliv klogere på mad
Igen i år indtager Food Festival Tangkrogen i Aarhus, og denne gang bydes der på endnu flere oplevelser til madglade børn og voksne. Her har du mulighed for art møde forskere fra Aarhus Universitet, opleve de nyeste tendenser inden for nordisk gastronomi, smage på danske delikatesser, lave mad med prominente kokke og komme helt tæt på de producenter, der står bag Nordens fineste råvarer.

Læs mere om Food Festival

Grønland i ord og billeder
Geolog Thomas Wernberg fra Aarhus Universitet var i sommeren 2012 på Grønland. Turen blev dokumenteret i adskillige billeder og mange timers video og lydoptagelser, og på baggrund heraf har komponisten Thomas Wernberg lavet musik og video.

Læs mere om Grønlandsforedraget

Foredrag: Oplev Bosnien
Kom og oplev en bid af Bosnien-Herzegovina til ”Bosnisk dag i det turkise telt - en kulturel og gastronomisk oplevelse”. Christian Axboe Nielsen, lektor i Østeuropastudier, fortæller om Bosniens historie, mens der serveres bosnisk kaffe og kage i teltet.

Læs mere om foredraget om Bosnien

Foredrag: Kan EU lukke skattely?
Hvad er skattely? Hvordan fungerer de? Hvordan kan store virksomheder, der tjener deres penge i EU-landene ende med at betale tæt på ingenting i skat? Hvad er det for tiltag, der er på vej fra EU og det internationale samfund - og vil de virke? Hør det spændende oplæg fra professor dr. jur. Jan Pedersen fra Aarhus Universitet.

Læs mere om foredraget om skattely

Studerende spiller op til fest
Suited Monkeys, ét af Aarhus Universitets bedste studiebands, skal nok vælte teltet på Telefontorvet med fed rock.

Læs mere om koncerten

Se hele programmet for Aarhus Festuge her

Arrangement, Alle grupper, Alle AU-enheder