Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

MUS med mere værdi

I efteråret mødes alle medarbejdere og ledere til medarbejderudviklingssamtale (MUS) på AU. MUS er din mulighed for sammen med din leder at drøfte opgaver, resultater, trivsel og kompetenceudvikling.

03.09.2019 | Signe Opstrup

Foto: Colourbox

I år er der særlig grund til at give MUS lidt ekstra opmærksomhed, da forårets APV viste, at ikke alle medarbejdere har den MUS,  de skal have. APV’en viste også, at medarbejdere og ledere sandsynligvis kan få endnu mere ud af samtalerne.

Hvorfor er MUS vigtig? 

MUS er vigtig, fordi du under samtalen har tid til få en mere overordnet dialog om dine mål, opgaver, trivsel - og ikke mindst kompetenceudvikling med din leder.

MUS er på den måde med til at sikre, at du som medarbejder har de nødvendige kompetencer til at kunne løse nuværende og fremtidige arbejdsopgaver. Samtidig sikrer du og din leder i fællesskab, at din kompetenceudvikling matcher AU’s udvikling.

Kursus for ledere

Er du leder på AU, kan du tilmelde dig et MUS-kursus. Kurset handler bl.a. om, hvordan du kan holde medarbejderudviklingssamtaler, der giver mere værdi for både medarbejdere og ledere. I år er der tre datoer at vælge imellem, og det ene kursus holdes på engelsk. Læs mere her.

Yderligere oplysninger

Administrativt, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Aarhus Universitet, Teknisk/administrativ medarbejder, Health