Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nødvendigt at reducere lidt i antallet af nye forskningsårs-pladser i 2017

Health prioriterer det eftertragtede forskningsår, men økonomiske forhold er baggrund for, at optaget forventes at ende på 100 medicin- og odontologistuderende i 2017 mod 120 i år. Man kan ansøge fra 15. september.

15.09.2016 | Kirsten Olesen

Første ansøgningsrunde til forskningsåret 2017 er nu i gang.

Muligheden for, at medicin- og odontologistuderende kan blive indskrevet på et forskningsår på Aarhus Universitet, Health, bliver lidt mindre næste år. I den første ansøgningsrunde, som åbner i dag, 15. september, vil 50 studerende kunne blive optaget, og forventningen er, at et tilsvarende antal får muligheden i forårets runde.

Det er konklusionen på et udvalgsarbejde, der under ledelse af prodekan for talentudvikling på Health, Lise Wogensen Bach, har set på, hvordan optag til forskningsåret 2017 skal rammesættes, herunder om antal og kriterier for optag skal justeres.

”Der er ingen tvivl om, at fordybelse i et specifikt område over længere tid løfter ens faglighed og akademiske færdigheder. Derfor har forskningsåret rigtigt mange gode sider, hvilket bl.a. fremgik af en rapport fra CESU sidste år. Der er heller ingen tvivl om, at forskningsåret kan ses som en mulighed for at sikre fremtidens vækstlag af yngre forskere på Health”, siger Lise Wogensen Bach.

”Men beregninger under hensyntagen til de værst tænkelige scenarier viser, at det kan være forbundet med store omkostninger at indskrive 120 forskningsårsstuderende. Derfor har vi ud fra en samlet vurdering besluttet at skære ned på antallet i denne omgang”.

Hvor stor er risikovilligheden?

I det regnestykke, der ligger til grund for estimatet, indgår bl.a. størrelsen af forventede STÅ-indtægter, færdiggørelsesbonus og fremdriftsbøde, og den løbende forskydning af fordelingen af den samlede puljemidler mellem disse poster.

Beregningerne opererer med stor usikkerhed, bl.a. fordi beløbenes størrelse også afhænger af de studerendes fremdrift gennem uddannelserne på landets øvrige universiteter.

Mens man fortsat kan tage 12 måneders orlov til et forskningsår på AU, Health, opererer både SDU og AAU med 6 måneders fleksibelt forskningssemester og mulighed for 6 måneders orlov, mens KU tilbyder 6 måneders forskningssemester uden mulighed for orlov. På AU, Health er det også muligt at nøjes med en orlov på 6 måneder under et forskningsår, men volumen af den samlede rapport skal svare til ét års arbejde.

”Men selv om det er en vanskelig opgave at sætte pris på et forskningsår, er vi som fakultet nødt til at spørge os selv, hvor mange forskningsårsstuderende, vi tør optage – ikke hvor mange, vi har lyst til”, siger Lise Wogensen Bach.

Præcisering og justeringer af kriterierne

Ansøgninger skal opfylde bestemte kriterier dels for projektet, dels for ansøgeren selv samt for det forskningsmiljø, der er ramme for projektet. Kriterierne er de samme som tidligere, dog med nogle få præciseringer:

  • Ansøgningsvejledningen præciseres.
  • Den studerendes rolle i projektet skal tydeligt beskrives i forbindelse med ansøgningen.
  • Det indgår i vurderingen, hvor mange forskningsårsstuderende og ph.d.-studerende, en vejleder i forvejen vejleder.
  • En godkendelse af projektet fra Det Frie Forskningsråd/Sundhed og Sygdom kan være kvalificerende til optag.
  • Projektet skal bidrage med ny viden og skal rumme en hypotese eller et forskningsspørgsmål, der er klart formuleret.

Find ansøgningsskema og yderligere oplysninger på hjemmesiden for Ph.d.-skolen.  

 


Fakta:

  • Arbejdsgruppen bag optag til forskningsåret består af prodekan for talentudvikling Lise Wogensen Bach, prodekan for uddannelse Charlotte Ringsted, institutleder Thomas G. Jensen, Institut for Biomedicin, institutleder Kristjar Skajaa, Institut for Klinisk Medicin, specialkonsulent Inge Hougaard Ipsen, HE Studier, og funktionschef Lise Terkildsen fra HE Forskeruddannelsen.
  • Arbejdsgruppen bag justering af optagskriterier består af prodekan for talentudvikling Lise Wogensen Bach, forskningsprogramleder Kamille Smidt Rasmussen, ClinFO, professor Per Höllsberg, Institut for Biomedicin, lektor Vivi Schlünssen, Institut for Folkesundhed, lektor Mette Krogh Christensen, CESU, lektor Sebastian Frische, Institut for Biomedicin, professor Vibeke E. Hjortdal, Institut for Klinisk Medicin, samt ph.d.-studerende Kasper Glerup Lauridsen, Institut for Klinisk Medicin, og funktionschef Lise Terkildsen fra HE Forskeruddannelsen.

Læs mere:

 


Yderligere oplysninger:

Prodekan Lise Wogensen Bach
Aarhus Universitet, Health
Tlf. 8715 2012
lwb@au.dk 

Ph.d.-administrator Katrine Lehmann
Aarhus Universitet, Administrationscenter Health, HE Forskeruddannelsen
Tlf. 8715 3717
katl@au.dk

 

 

 

Talentudvikling, Sundhed og sygdom, Forskningsårsstuderende, Graduate School of Health, Health, Videnskabelig medarbejder, Health