Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Novo-pris trækker international forsker og 20 mio. kr. til Biomedicin

Tomonori Takeuchi modtager Novo Nordisk Fondens Young Investigators Awards. Med prisen følger 20 mio. kr., der gør det muligt for den japanske forsker at blive en del af Institut for Biomedicin og at etablere et forskningslaboratorium og en forskergruppe på DANDRITE.

23.01.2018 | Lise Wendel Eriksen

Tomonori Takeuchi modtager Young Investigator Awards, der har til formål at tiltrække talentfulde, yngre forskere til Danmark. Foto: Privat

Lektor og AIAS-fellow Tomonori Takeuchi og hans team skal de næste syv år forske i, hvordan de neurale strukturer i hjernen organiserer viden. Målet med forskningsprogrammet er at opnå en forståelse for disse processers molekylære mekanismer. Forskningen har potentiale til at identificere nye mål for behandling af hukommelsestab.

Formålet med Young Investigator Awards er at tiltrække nogle af verdens mest talentfulde og lovende yngre forskere til Danmark. Tomonori Takeuchi kommer fra Centre for Discovery Brain Sciences på University of Edinburgh, hvor han har været Postdoctoral Research Fellow, siden han flyttede dertil fra Japan.

Kontakt

Lektor, Tomonori Takeuchi
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin og
DANDRITE og AIAS
Mail: tomonori.takeuchi@biomed.au.dk

Opdateret 26. januar 2018

Bevillinger og priser, Forskning, Videnskabelig medarbejder, Institut for Biomedicin, Health, Navnenyt, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Offentligheden/Pressen