Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny Aarhus-professor undersøger opfattelsen af musik

Marcus T. Pearce er ny professor i kognitiv neurovidenskab på Aarhus Universitet. Her skal han blandt andet forske i, hvilke psykologiske mekanismer der er i spil, når vi lytter til og skaber musik.

26.11.2018 | Simon Byrial Fischel

På Center for Music in the Brain skal Marcus T. Pearce undersøge de psykologiske processer, som er forbundet med at lytte til og skabe musik. Foto: Bjørn Petersen

Marcus T. Pearce er for nyligt tiltrådt som professor på Danmarks Grundforskningsfonds Center for Music in the Brain ved Institut for Klinisk Medicin. Den nye professor skal med sin baggrund inden for eksperimentel psykologi og kunstig intelligens undersøge, hvordan vores musikalske erfaringer påvirker måden, hvorpå vi oplever et stykke musik. Det gælder både vores æstetiske og følelsesmæssige oplevelse, men også selve den måde strukturen i musikken opfattes.

Ved hjælp af psykologiske eksperimenter, computermodellering og neurobilleddannelse vil Marcus T. Pearce forsøge at højne vores forståelse af de psykologiske processer, der er forbundet med at skabe og lytte til musik. Dette kan på længere sigt åbne op for mange nye muligheder lige fra at benytte musik til terapeutiske formål til at udarbejde avancerede algoritmer til forslag af playlister.

Kontakt
Professor Marcus Thomas Pearce
Institut for Klinisk Medicin - Center for Music in the Brain
Nørrebrogade 44, bygning 10G, AUH NBG, 4. sal
8000 Aarhus C
Mail: marcus.pearce@clin.au.dk
Tlf.: +45 78464079

Navnenyt, Forskning, Videnskabelig medarbejder, Health, Health, Forskning, Sundhed og sygdom, Teknisk/administrativ medarbejder, Institut for Klinisk Medicin, Kunst, kultur og medier