Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny forskning opklarer Conn’s syndrom

Forskere fra Aarhus Universitet har nu fundet årsagen til Conn’s syndrom, der er skyld i forhøjet blodtryk hos mellem en og syv procent af de mange, som har lidelsen. Resultatet er netop blevet offentliggjort i Nature Genetics.

27.03.2013 | Mette Louise Ohana

Sygdommen opstår ved fejlkodning af en enkelt aminosyre i natrium-kalium-pumpen. Billedet viser det ionbindende område i natrium-kalium-pumpen, hvor mutationen har indsat aminosyren arginin (grå med blå felter), der påvirker placeringen af en anden aminosyre, glutamat (grå med røde felter), så bindingen af kalium, vist som gule kugler, forstyrres.

Øget produktion af binyrebarkhormonet aldosteron, også kendt som Conn’s syndrom, har i mange år været kendt som årsagen til forhøjet blodtryk hos en del af befolkningen. Ofte skyldes overproduktionen af hormonet en tumor i binyrebarken. Den bagvedliggende årsag har imidlertid været ukendt.

Nu har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en række europæiske forskere opklaret, hvad der ligger til grund for denne overproduktion. Resultatet, som netop er blevet offentliggjort i det velansete tidsskrift Nature Genetics, viser, at forklaringen skal findes i den såkaldte natrium-kalium-pumpe i binyrerne.

Mutationer forårsager alvorlig sygdom

Natrium-kalium-pumpen findes i alle kroppens celler og opretholder den saltbalance i kroppens celler, der er nødvendig for, at muskler og nerver kan fungere. Den lille pumpe er derfor livsvigtig, og en mutation i pumpen i binyrerne har nu vist sig at være årsag til øget aldosteronproduktion hos 16 ud af 308 patienter i forskningsprojektet. Mutationen ændrer en enkelt aminosyre i natrium-kalium-pumpeproteinet, hvilket er nok til at forstyrre kaliumbindingen, så pumpefunktionen svækkes.

”Natrium-kalium-pumpen har flere gange vist sig at rumme nøglen til besvarelse af uopklarede medicinske spørgsmål. Det er tidligere påvist, at mutationer i andre isoformer af natrium-kalium-pumpen er årsag til sjældne neurologiske sygdomme, men det er første gang, at mutationer i den såkaldte alfa-1 isoform viser sig at forårsage sygdom. Så pumpen bliver ved med at overraske,” fortæller Bente Vilsen, professor ved Aarhus Universitet, der har stået i spidsen for den danske del af det internationale forskerteam.

Natrium-kalium-pumpen blev oprindeligt identificeret i 1957 af professor ved Aarhus Universitet, Jens Christian Skou, som i 1997 blev tildelt nobelprisen i kemi for sin opdagelse. Siden 1950’erne har natrium-kalium-pumpen været grundlag for omfattende videnskabeligt arbejde på Aarhus Universitet.


Fakta

Om forskningsprojektet

  • Projektet er blevet udført af et konsortium med deltagelse fra Danmark, Tyskland, Frankrig og Italien.
  • Det danske forskerteam består af professor Bente Vilsen, videnskabelig assistent Hang N. Nielsen og postdoc Vivien R. Schack.

Om Conn’s syndrom

  • Kaldes også primær hyperaldosteronisme
  • Skyldes en overproduktion af hormonet aldosteron i binyrerne, ofte som følge af en tumor i binyrebarken.
  • Er kendetegnet ved forhøjet blodtryk, for lavt kaliumindhold i blodet og muskelsvækkelse.
  • Behandles ved at fjerne den ene binyre ved en kikkertoperation.

Læs mere

Resultaterne er publiceret i det internationale tidsskrift Nature Genetics i originalartiklen ”Somatic mutations in ATP1A1 and ATP2B3 lead to aldosterone-producing adenomas and secondary hypertension

Yderligere oplysninger

Professor Bente Vilsen 
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Direkte telefon: 8716 7736
Mobil: 2382 2977
bv@fi.au.dk

Health, Ph.d.-studerende, Forskning, Post doc, Sundhed og sygdom, SKT, Institut for Retsmedicin, Sprog og kommunikation, Institut for Odontologi, Samfund og politik