Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny indkøbspolitik skal understøtte lokale behov

En ny indkøbspolitik fastlægger rammerne for Aarhus Universitets indkøbsvirksomhed. Der er fokus på fælles indkøbsaftaler, som understøtter lokale behov og sikrer bedre rabatter og vilkår.

11.12.2015 | Malene Hjulmand Bundgaard

Foto: Colourbox

AU’s indkøbschef Anne Sofie Hedemann er glad for at kunne præsentere en kortere og mere præcis indkøbspolitik, som beskriver Universitetsledelsens forventninger til indkøbsområdet.

Vi ønsker, at AU får flere brugbare fællesaftaler, som understøtter de lokale behov, og derfor skal aftalerne laves i tæt samarbejde med de faglige miljøer. AU’s størrelse og indkøbsvolumen resulterer i gode rabatter og fordelagtige vilkår, men for at kunne høste disse fordele, skal AU betragtes som en samlet kunde”, siger Anne Sofie Hedemann. 

Nyt indkøbsmodul i IndFak skal lette indkøbsarbejdet

I den nye indkøbspolitik kan du læse om Universitetsledelsens forventninger til indkøbere på AU. Alle enheder og alle indkøb er omfattet af de nye fælles indkøbsaftaler. Hvis en aftale ikke opfylder et konkret behov, kan man kontakte Indkøbsenheden ved AU Økonomi.

I løbet af 2016 bliver der tilføjet et indkøbsmodul i IndFak til test og senere implementering. Det vil bl.a. gøre det lettere at søge varer frem, som der er indgået en indkøbsaftale på.

Administrativt, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, AU Økonomi og Bygninger, Administrativt