Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny ordning med juridisk kontaktperson til alle institutter

Erhvervssamarbejde og Teknologioverførsel vil gerne forbedre rammerne for samarbejdet med kollegerne på institutterne, når der skal indgås kontrakter i forbindelse med forskningen.

21.11.2016 | Signe Schou

Derfor har man etableret en partnerordning. Det giver mulighed for at levere en mere effektiv service og rådgivning og derved en bedre oplevelse for forskeren omkring arbejdet med at indgå kontrakter.

Partnerordningen skal være med til at øge den juridiske medarbejders kendskab til instituttets forskningsfelt samt instituttets bevillingsgivere og de virksomheder og organisationer, som er de primære samarbejdspartnere. Målet er at opbygge og vedligeholde relationer og tillid mellem partnerne i samarbejdet. De tilbagemeldinger, som allerede er modtaget fra institutterne, er meget positive.

Se en oversigt over institutternes tilknyttede partnere fra Erhvervssamarbejde og Teknologioverførsel.

Erhvervssamarbejde og Teknologioverførsel er et funktionsområde under Forskning og Eksterne Relationer og er en fusion af det tidligere Technology Transfer Office og Center for Entreprenørskab og Innovation.

Administrativt, Teknisk/administrativ medarbejder, Studier, AU Forskning og Eksterne Relationer