Skal der skaffes mad til alle på kloden, må vi udnytte jordens ressourcer bedre. Blandt andet ved at forædle os frem til større udbytter pr. hektar. AU-forskere er langt fremme og leveringsdygtige i meget af den viden, der skal til.

10.12.2013 | Janne Hansen

I 2050 forventes det, at der er ni milliarder mennesker på jorden. De har alle krav på en kost som dækker deres ernæringsmæssige behov. Spørgsmålet er, om der kan skaffes tilstrækkeligt med fødevarer uden at produktionen ødelægger kloden.

 

Ja, det kan der godt, lyder budskabet fra lektor Just Jensen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet. Vi skal bare sørge for at udnytte ressourcerne optimalt og ikke afholde os fra de teknologiske midler, der er til rådighed. Kort sagt: Vi skal producere mere mad pr. hektar.

 

- Det, der driver værket, er, at en stigende befolkningstilvækst og en stigende velstand giver en stigende efterspørgsel på fødevarer, herunder en øget efterspørgsel på kød. Der er stort set ikke mere ledig jord til at producere fødevarer på, medmindre vi fælder alle regnskovene, så derfor skal vi blive bedre til at udnytte de ressourcer, vi allerede har, påpeger Just Jensen.

 

Bedre plantesorter

Ifølge Just Jensen kan udfordringerne med at sikre fødevarer nok til alle på en bæredygtig måde ikke løses blot ved at vi alle bliver vegetarer eller økologer:

- Vi kommer ikke udenom, at vi skal forbedre produktiviteten inden for de arealer vi allerede har. Selvom danske landmænd i forvejen dyrker jorden meget intensivt og effektivt, kan Danmark øge sin produktion. Og vi kan overføre meget af vores viden til andre lande, siger Just Jensen og fortæller at AU står stærkt med hensyn til viden og forskning på de områder.

 

Forskere ved Aarhus Universitet har eksempelvis gennem flere år bidraget til forædling af planter og dyr, der udnytter næringsstoffer bedre. Udover at det resulterer i større udbytter, reducerer det udledningen af næringsstoffer til miljøet.

 

En anden måde er at benytte sig af bedre plantesorter og plantearter. For eksempel kunne landmænd skifte fra at fodre grisene med byg til i højere grad at fodre dem med majs. Majs fordøjes bedre end byg og indeholder 12-15 procent mere fordøjelig energi end byg. I de senere år er der udviklet nye sorter af majs, der bedre kan tolerere kulde. Det betyder, at majs er blevet mere udbredt i Danmark, selvom der er flere udfordringer med at høste den.

 

Turbo på forædlingen

I følge Just Jensen skal man ikke af principielle årsager holde sig fra bestemte teknologier eller produktionsformer – men de skal også give mening.

- Genmodificerede afgrøder kan bruges i de tilfælde, hvor de ikke er skadeligt for miljøet, biodiversiteten eller lignende. Jeg synes dog, der har været forbløffende få succeser med gmo de seneste 20 år, siger han.

 

Med gmo arbejder man kun med få gener, der påvirker enkelte egenskaber. En egenskab som udbytte er genetisk set meget mere kompleks. Her kan man ikke bare ”copy-paste” enkelte gener ind. I stedet kan man benytte sig af en kombination af molekylære teknikker og traditionel udvælgelse af de bedste individer som forældre til næste generation.

Med traditionel planteforædling kombineret med nye molekylære teknikker kan man øge den genetiske fremgang ganske væsentligt – og her er forskningen ved Aarhus Universitet helt fremme i skoene, blandt andet med anvendelse af genomics og molekylære teknikker, som søger at forstå de gener, der regulerer egenskaber som produktivitet og sygdomsresistens. Men udviklingen må ikke gå i stå her.

- Der er et stort behov for at forstå, hvad det er, vi egentlig påvirker på molekylært og biologisk niveau, når der foretages selektion. Der er forstsat stort behov for forskning i genetik og fysiologi, siger Just Jensen.

 

Lad dyrene æde græs

Avanceret genteknologi og forædling er ikke de eneste knapper, man kan dreje på for at skaffe mad nok til alle. Optimal udnyttelse af græsmarker skal også inddrages. På den måde kan man bruge dyr til at skaffe næringsstoffer til mennesker - næringsstoffer, som ellers ville være utilgængelige for os. Det betyder, at vi ikke helt skal droppe kødspisningen.    

- Det kan godt give mening at reducere forbruget af animalske fødevarer, men det er overhovedet ikke nødvendigt, at vi alle bliver vegetarer. Der sker ganske vist et tab af ressourcer på vejen fra planteproduktion til kødproduktion. Det vil sige, at planteproduktionen ikke udnyttes optimalt, hvis den først skal blive til kød, inden vi spiser den. Men der er undtagelser, hvor det giver god fornuft at spise kød og mejerprodukter, siger Just Jensen.

Årsagen er, at vi mennesker ikke kan fordøje græs. Det kan drøvtyggere til gengæld. Køer, får, geder og andre typer af drøvtyggere kan udnytte næringsstofferne i græsningsarealer. Ved at vi spiser kødet og mejeriprodukterne fra drøvtyggerne, får vi adgang til de næringsstoffer, der ellers ville være utilgængelige for os. Derudover kan vi også forbedre effektiviteten hos alle vore husdyr, så de udnytter deres foder væsentligt bedre end i dag.

 

Vi kan ikke spise hektarer

Økologi er i følge Just Jensen heller ikke løsningen på verdens fødevareforsyningssikkerhed.

- Økologi er en holdning til produktionsformen. Det er ikke en effektiv måde at sikre fødevareforsyningen på, da outputtet i økologien er 15-50 procent mindre end i traditionelt landbrug afhængig af forholdene. Hvis al produktionen var økologisk, skulle vi have flere hektarer at dyrke på – og det har vi ikke, med mindre vi fælder endnu mere regnskov. Det er ikke en bæredygtig vej at følge, siger Just Jensen. Der er dog store områder i verden, som i høj grad kunne lære af økologiske driftsformer, så de bedre udnytter de ressourcer, der er til rådighed lokalt.

I økologien er miljøbelastningen af arealerne mindre, fordi produktionen er mindre intensiv, det vil sige, der er mindre forurening pr. hektar.

- Men vi mennesker spiser ikke hektarer, så man skal i stedet se på, hvor meget miljøbelastningen er pr. kg produceret fødevareprodukt. Miljøbelastningen er spredt over et større areal men er større pr. kg produkt, fordi udbyttet pr. hektar er mindre, siger Just Jensen.

---

Yderligere oplysninger: Lektor Just Jensen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, e-mail: just.jensen@agrsci.dk, telefon: 8715 7546, mobil: 4082 1680  

Læs mere om genomisk selektion og forædling

Fosfor i hvede kan nu udnyttes bedre

Mælk, gener og klima skal gå hånd i hånd

Slagtesvin skal forbedres med genomisk selektion