Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nye parkeringsregler for udvalgte p-pladser i Universitetsparken

Fra den 15. marts til den 1. oktober 2016 vil tre udvalgte parkeringspladser ved Universitetsparken være forbeholdt medarbejdere og gæster ved AU i tidsrummet kl. 7.00 – 17.00 på hverdage. Reglerne er en del af et pilotprojekt, som skal give medarbejdere fortrinsret til det begrænsede antal parkeringspladser ved Universitetsparken. Medarbejdere og gæster skal i projektperioden registrere sin bil for at kunne parkere på de tre p-pladser og undgå en p-bøde.

14.03.2016 | Malene Hjulmand Bundgaard

Foto: Lars Kruse, AU Foto

Mange bilister gør brug af parkeringspladserne ved Universitetsparken, og det er ofte svært at finde en ledig plads til sin bil. For at give medarbejdere og gæster bedre parkeringsmuligheder har AU valgt, at tre parkeringspladser, som et forsøg, skal være forbeholdt medarbejdere og gæster ved AU i perioden 15. marts til 1. oktober 2016.

De 3 parkeringspladser er:

Alle tre parkeringspladser vil være markeret med skilte fra ParkZone. Se skiltet herunder.

Har du din daglige gang i én af de omkringliggende bygninger, og ønsker du at deltage i pilotprojektet og få fortrinsret til parkeringspladserne, skal du registrere din bil hos ParkZone for at undgå at få en p-bøde. Der vil dog først blive uddelt p-bøder fra den 1. april, for at give alle bilister mulighed for at registrere sin bil.

Sådan registrerer du din bil

Gå til www.au.dk/parkering og tryk på ”Registrer din bil”. Du bliver nu videresendt til ParkZones selvbetjeningsløsning, hvor du kan indtaste din bils registreringsnummer. Du kan registrere op til to biler - begge biler kan dog ikke holde parkeret på en af de tre parkeringspladser samtidigt. Når din bil er registeret, kan du holde på de parkeringspladser, der markeret med et skilt fra ParkZone, uden at risikere at få en parkeringsbøde. Du er dog ikke garanteret en parkeringsplads.

Hvis du ikke har registreret din bils registreringsnummer og holder på en parkeringsplads, der er markeret med et skilt fra ParkZone, vil du få en parkeringsbøde, hvis parkeringsvagten kommer forbi.

Gæster kan registrere deres bil på én af de opsatte skærme nær parkeringspladsen eller i umiddelbar nærhed ved sekretariatet/receptionen i den tilhørende bygning.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

  • Spørgsmål til parkeringsbestemmelserne – kontakt ParkZone på 7025 2696
  • Spørgsmål til pilotprojektet - kontakt Projektleder Carsten Pahl Jensen på parkering@au.dk
  • Du kan desuden læse mere på www.au.dk/parkering

 


Administrativt, Alle grupper, Alle AU-enheder, AU Økonomi og Bygninger