Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nye parkeringsregler ved Ny Munkegade og Tandlægeskolen

Fra d. 30. januar skal din bil være registreret via Digital Parkering, hvis du vil parkere ved bygning 1520-1550, grus-parkeringen syd for bygning 1540 og i grønnegården på Tandlægeskolen.

23.01.2017 | Marie Lærke Justesen

Foto: Colourbox.dk

Parkeringspladserne med indkørsel via Ny Munkegade mellem bygningerne 1520, 1530, 1540 og 1550, den midlertidige grus-parkering syd for bygning 1540 samt grønnegården ved bygning 1610, Tandlægeskolen vil fremover være omfattet af Digital Parkering. Disse parkeringspladser indgår fremover i samme parkeringsområde som de to parkeringspladser ved bygning 1130. Der vil være skiltet på alle områderne.

På grund af udvidelsen har parkeringsområdet ’C. F. Møllers Alle 3 – Bygning 1130’ ændret navn til nu at hedde ’Parken, den sydvestlige del’ - det er det område, du skal vælge, når du opretter en parkeringstilladelse. Hvis du allerede har en parkeringstilladelse til pladserne ved bygning 1130, vil din parkeringstilladelse automatisk også gælde til de nye pladser ved bygning 1520, 1530, 1540 og 1550, den midlertidige grus-parkering syd for bygning 1540 og grønnegården ved bygning 1610, Tandlægeskolen.


Du registrerer din bil på AU’s side om ’
Digital parkering

Når du har oprettet parkeringstilladelse til et parkeringsområde modtager du en email med bekræftelse på, at du har registreret din bil. Du kan desuden altid tjekke, at du er korrekt registreret ved at logge på ’Digital parkering’.

Du kan registrere to biler med dit AU ID, men begge biler må ikke holde parkeret på AU’s parkeringspladser samtidig. 

Når du har registreret din bil, kan P-vagten se, at du har tilladelse til at parkere på området ved at scanne bilens nummerplade.

Som medarbejder på AU kan du også registrere gæsteparkering via ’Digital parkering’. Det giver gæsten mulighed for at holde på de parkeringspladser, der ellers er forbeholdt medarbejdere. Du kan kun registrere gæster for én dag ad gangen.


Vær særligt opmærksom på:

  • At parkeringstilladelser til medarbejdere og gæster ikke gælder gæstepladserne, hvor der er skiltet med tidsbegrænsning på 4 timer. Disse pladser er forbeholdt gæster til Aarhus Universitet, og tidsbegrænsningen på de 4 timer gælder, selvom der er oprettet en parkeringstilladelse.
  • At AU tjenestebiler med ’Aarhus Universitet’/AU-logo påført bilen og biler tilhørende håndværkere og andre virksomheder med ærinde til/arbejde på AU (bilen skal være påført firmanavn og CVR-nummer) er undtaget parkeringsbestemmelserne, og kan frit parkere på områderne (dog max. 4 timer i båse med tidsbegrænsning på 4 timer).
Administrativt, Administration (Faglighed), Enhedsadministration, Videnskabelig medarbejder, Institut for Odontologi, Teknisk/administrativ medarbejder, IOOS, Alle grupper, SKT, Health