Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

På vej mod gladere grise

Hvem er ansvarlig for at gå foran og tage mere ansvar for at sikre dyrevelfærden for danske grise? Er det svinebranchen selv, detailhandlen eller forbrugerne? Vejen til bedre forhold i svinestaldene er lang, lyder det fra forsker ved Aarhus BSS ved Aarhus Universitet. Men der er en stor sandsynlighed for, at det kommer.

28.04.2015 | Julia Rolsted Stacey

Fremtidens forbrugere vil kigge efter mere dyrevelfærdskød i køledisken. Det siger lektor Lars Esbjerg fra forskningscentret MAPP. Han tror på, at vi vil se en udvikling hen imod mere dyrevelfærd, men at det vil tage tid. Foto: AU Foto

I Danmark har der på mange måder været en politisk tilbageholdenhed i forhold til krav om bedre forhold til danske søer (hungrise). Bør de gå frit hele deres liv og ikke kun, når de venter sig? Danske politikkere har haft et mantra om, at markedet selv bør fremme dyrevelfærdsforbedringer, men kan man egentlig forvente det af markedet? Rigtigt mange ønsker gladere grise, mens andre ikke lægger specielt meget vægt på dyrevelfærd. Der opstår ofte et men i samtalen, når øget dyrevelfærd tages op til debat i svinebranchen. Den gode intention er til stede hos mange aktører, men bedre forhold koster også penge, og økonomien skal hænge sammen. Det viser en større rapport om markedsdrevet dyrevelfærd fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Fremtidens forbrugere vil efterspørge øget dyrevelfærd. Det siger lektor Lars Esbjerg fra forskningscentret MAPP, Aarhus BSS ved Aarhus Universitet, der er en af forfatterne bag rapporten. Han forudser, at vi vil se en udvikling hen imod mere dyrevelfærd, men at det vil tage tid. Der skal ifølge Lars Esbjerg en stor holdningsændring til for at få forbrugere til at købe mere dyrevelfærdskød.

”Detailhandlen er nødt til følge udviklingen nøje. Branchen har brug for at skille sig mere ud. Det holder ikke i længden at satse på billige svinekoteletter. Fremtidens forbrugere vil i højere grad ønske at stå til ansvar for deres handlinger. Det vil sandsynligvis betyde, at de vil lægge mere af det svinekød, der er produceret under dyrevenlige betingelser i deres indkøbsvogn,” siger Lars Esbjerg.

Omdrejningspunktet i rapporten har været at undersøge mulighederne for at øge dyrevelfærd i danske svinestalde baseret på efterspørgsler fra markedet.

Den nye viden er særdeles aktuel. Lars Esbjerg skal præsentere sin forskning på den internationale konference "Improving pig welfare – what are the ways forward?", der finder sted i København den 29.-30. april med fødevareminister Dan Jørgensen som vært.

Frygt for dårlig medieomtalerne øger fokus på dyrevelfærd

Lars Esbjerg og forskerkollegaerne har undersøgt markederne i Storbritannien, Sverige, Kina, USA og Australien. Dyrevelfærd er allerede vigtigt i Storbritannien, Sverige og voksende i USA, Australien og Kina.

Ifølge Lars Esbjerg stiller især detailhandlen i Storbritannien og Sverige store krav til dyrevelfærd. Begge lande har en lang tradition for at arbejde indgående med dyrevelfærd, og i både Storbritannien og Sverige hersker der en opfattelse om, at nationalt produceret svinekød er bedre end importerede produkter. Årsagen skal blandt andet findes i ønsket om at beskytte ens egen produktion.

Lars Esbjerg forklarer dog også, at britiske detailkæder i den grad lægger vægt på dyrevelfærd fordi de ønsker at undgå negativ medieomtale. Tendensen er den samme i USA. Her er det især restaurationskæderne, som er meget nervøse for dårlig medieomtale, og det er ligeledes grunden til, at de arbejder fokuseret med dyrevelfærd. I Sverige er situationen anderledes. Her beskrives dyrevelfærd langt mere som en selvfølgelig og som en naturlig del af den svenske markedspraksis.

Fokus på at tage ansvar for egne handlinger er stigende og ses på tværs af landene i undersøgelsen. Lars Esbjerg forklarer, at eventuelle skandaler får forbrugere til at ændre adfærd, dog kun kortvarigt.

”Men det er almen viden, at svineproduktion er masseproduktion, og forbrugerne har derfor tendens til at vende tilbage til deres tidligere indkøbsvaner, når skandalen er blæst over” siger Lars Esbjerg.

Det lokale og globale marked for svinekød hænger tæt sammen

Når det kommer til Danmark ser flertallet af detailkæder pris som den vigtigste konkurrenceparameter, og branchen er enig om, at produktion af velfærdskød kun udgør et mindre marked. Den danske svinebranche mener derudover, at tiltag til generelle forbedringer inden for dyrevelfærd kun skal finde sted, i fald de ikke påvirker branchens internationale konkurrenceevne negativt.

Lars Esbjerg forudsiger, at dyrevelfærd bliver en nødvendig konkurrencefordel fremover.

Forskernes arbejde viser, at dyrevelfærd allerede kommer snigende ind ad bagvejen til det danske marked for svinekød. Lars Esbjerg mener, at udviklingen på internationale markeder ikke kan undgå at påvirke værdikæden for danske svin. Den danske produktion af grise er i et internationalt perspektiv slet ikke så stor og er kun en mindre del af det globale marked.

”I Danmark har svinebranchen været meget dygtig til at standardisere dens produktion, og branchen ligger i førerfeltet hvad angår fødevaresikkerhed. Men konkurrenter i andre lande følger lige efter Danmark og er ved også at være lige så dygtige. Den danske svinebranche er derfor tvunget til at tænke langsigtet og fortsætte med at differentiere sig for også at kunne gøre en forskel fremover. Det vil blive en nødvendighed, at branchen mestrer flere konkurrencefordele i fremtiden — og her kommer den ikke udenom dyrevelfærd,” siger Lars Esbjerg.

Yderligere oplysninger

Lektor Lars Esbjerg
MAPP
Aarhus BSS
Aarhus Universitet
Telefon: 8716 5058, 20778978
E-mail: lae@badm.au.dk 

Fakta om rapport

  • Projektrapport ”Løse søer — en tværfaglig undersøgelse af markedsdrevet dyrevelfærd” er udarbejdet af forskere ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, København Universitet og MAPP, Aarhus Universitet.
  • Projektet blev finansieret af Svineafgiftsfonden.
  • Download rapporten her.
Forskning, Offentligheden/Pressen, Ekstern målgruppe, Aarhus Universitet