Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Panorama Live Magazine, Århundredets Festival EKSISTENS

20.02.2015 | Folkeuniversitetet i Aarhus Folkeuniversitetet i Aarhus Folkeuniversitetet i Aarhus Århundredets Festival EKSISTENS

Dato søn 08 mar
Tid 20:00 22:00
Sted Studenterhus Aarhus

Oplev et nyt scenisk format! Folkeuniversitetet og Aarhus Panorama runder festival-ugen af med en teateropsætning ud over det sædvanlige. Studenterhuset danner søndag aften rammen om festivalens store afslutningsshow – 'Panorama Live Magazine'. Showet bygger bro mellem viden, kultur og underholdning, når forskere, forfattere, tegnere og musikere vækker artikler, anmeldelser, læserbreve og ledere til live på de skrå brædder.

De to vanebrydere Thomas VovemoD Lütken og Jonas 'Pindhund' Hallberg står for aftenens leder og guider os igennem magasinets sider.

Ligesom i det trykte blad udgør artiklerne showets rygrad. Her kan du opleve formidler par excellence og vinder af Rosenkjærsprisen arkæolog Jeanette Varberg, der giver et historisk perspektiv på menneskets evne til at overvinde modgang. Hvis du til gengæld er mere til Batman end bronzealder, så spids ørerne, når filosof Carsten Fogh Nielsen fortæller om kappeklædte helte og menneskelige dyder. Lektor i religionsvidenskab Jesper Sørensen leverer et kritisk blik på det rationale menneske, som stadigvæk viger for sorte katte og tallet 13 i artiklen om moderne magi og overtro.

Brænder du selv inde med et spørgsmål om livet? Frygt ikke. Brevkassen kommer dig til undsætning, og hvert spørgsmål giver to svar. Professor i bioscience Tobias Wang og ph.d.-studerende i filosofi Tone Frank Dandanell står klar med gode råd og friske perspektiver på de indsendte bekymringer og betragtninger.

Se frem til at opleve professor i sexologi Christian Graugaard og postdoc i religionsvidenskab Katrine Frøkjær Baunvig i et interview om kærlighed, romantik og begær.

Showet er kulminationen på fire dages festival, og skal selvfølgelig afsluttes på behørig vis med et BIG BANG at gå hjem på. Glæd dig!

 

Aftenens indhold:

     

  • Forside
  • Leder. Vanebryderne Thomas 'VovemoD' og Jonas 'Pindhund' 
  • Artikel – "At være eller ikke at være… en superhelt". Adjunkt i filosofi Carsten Fogh Nielsen
  • Anmeldelse af smagssansen. Lektor i kunsthistorie Hans Henrik Lohfert Jørgensen
  • Musikindslag
  • Artikel – "Det fremtidige menneske". Museumsinspektør Jeanette Varberg
  • Manifest: Opråb fra ungdommen
  • Interview om kærlighed, romantik og begær med  professor i sexologi Christian Graugaard og postdoc ved Grundtvig Centret Katrine Frøkjær Baunvig
  • Brevkasse: Alt i mellem himmel og jord. Professor i bioscience Tobias Wang og pd.h.-spidendiat Tone Dandanell
  • Reklame
  • Artikel – "Amuletter, berøring og heldige numre: Magi i en moderne verden". Lektor i religionsvidenskab Jesper Sørensen 
  • Kolofon. Vanebryderne Thomas 'Vovemod' og Jonas 'Pindhund'
  •  

 

Offentligheden/Pressen