Selv om Parkinsons sygdom primært anses for at være en hjernesygdom, har forskere ved Aarhus Universitet nu opdaget, at sygdommen kan måles i blodet som en ubalance i immunsystemet. Det giver et fingerpeg om, at den nuværende behandling ikke kan stå alene.

04.10.2019 | Nanna Jespersgård

Studiet giver os grund til at tro, at den nuværende medicinske behandling med lægemidlet dopamin, der kun har indvirkning på hjernen og symptomerne, kan bliver suppleret af medicin, som regulerer immunsystemet og i sidste ende bremser sygdomsudviklingen,” siger Sara Konstantin Nissen, der er førsteforfatter på publikationen. Foto: Privat.

Forskningsprojektet bekræfter en voksende teori om, at Parkinsons sygdom ikke bare er en hjerne-sygdom, men også hænger sammen med immunsystemet, siger Marina Romero-Ramos. Foto: Lars Kruse, AU

Immuncellerne i blodet opfører sig så anderledes hos patienter med Parkinsons sygdom, at det kalder på ny type supplerende medicin, som regulerer immunsystemet og dermed hæmmer ødelæggelse af hjernen.

Sådan lyder perspektiverne af et nyt studie, som forskere fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet står bag. Artiklen er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Movement Disorders.

”Forskningsprojektet bekræfter en voksende teori om, at Parkinsons sygdom ikke bare er en hjerne-sygdom, men også hænger sammen med immunsystemet. Både i hjernen og resten af kroppen,” siger Marina Romero-Ramos, lektor i neuro-videnskab, som står bag studiet.

Ph.d. og postdoc Sara Konstantin Nissen, som er førsteforfatter på studiet, tilføjer:

”Det er viden, der på længere sigt kan føre til, at den nuværende medicinske behandling med lægemidlet dopamin, der kun har indvirkning på hjernen og symptomerne, bliver suppleret af medicin, som regulerer immunsystemet og i sidste ende bremser sygdomsudviklingen,” siger hun.

Parkinsons sygdom er kendetegnet ved langsom ødelæggelse af hjernen affødt af ophobet alpha-synuclein, som er et protein, der skader nervecellerne. Det får patienternes arme til at ryste og fører til de langsomme, stive bevægelser, som mange forbinder med sygdommen.

Skaden sker før blod-immuncellerne når hjernen

I det nye studie har forskerne udsat blodprøver fra29 Parkinsons-patienter og 20 kontrolpersoner for proteinet alpha-synoclein og konstateret, at immuncellerne i blodprøver fra Parkinsons-patienter er markant dårligere til at regulere de såkaldte immunmarkører på celleoverfladen og udskiller færre anti-betændelsesmolekyler end forventet.

”Immunsystemet virker som en hårfin balance. På den ene side rydder immunsystemet op i indtrængende mikroorganismer og protein-ophobninger, som alpha-synuclein, ved at skabe en betændelsestilstand. På den anden side, skal immunsystemet undgå at skade kroppens egne celler med for meget betændelse, og det er den balance, der tilsyneladende går skævt ved Parkinsons sygdom,” siger Sara Konstantin Nissen.

Hun tilføjer, at det blandt forskere er velkendt, at blod-immunceller, som udtrykker en bestemt receptor, CD163, på deres overflade, vandrer ind i hjernen hos Parkinsons-patienter. Man har troet at cellerne hjælper med at rydde op i de alpha-synuclein ophobninger, som ødelægger hjernen, men nu ved man, at de omtalte celler er forkert reguleret allerede i blodbanerne og dermed også før, de når op i hjernen.

”Det får os til at tro, at man kan bremse i hvert fald noget af nedbrydningen af hjerneceller hos Parkinsons-patienter ved at regulere immunsystemet med medicin,” siger Sara Konstantin Nissen.

Et vågent øje på søvngængere

Ud over at studiet kan bane vej for supplerende medicinering af allerede diagnosticerede Parkinsons-patienter, fremhæver Sara Konstantin Nissen også muligheden for at forebygge udviklingen af Parkinsons sygdom. Det kan ske ved at holde et vågent øje med søvngængere, forstået som personer med diagnosen  REM søvn adfærd syndrom, som har en forøget risiko for at udvikle Parkinsons sygdom. 

”Det er meningsløst at screene alle for ændringer i blodets immunceller, men vi ved, at over halvdelen af søvngængerne udvikler Parkinsons sygdom, så det er et oplagt sted at starte. Andre studier viser, at inflammation i kroppen kan behandles med eksempelvis motion som medicin, hvilket derfor kan nedsætte risikoen for overhovedet at blive syg. Men det kræver et synsvinkelskifte hos læger og neurologer, der skal forholde sig til Parkinsons sygdom, som andet og mere end en sygdom i hjernen,” siger Sara Konstantin Nissen.

Bag om forskningsresultatet

• Fakta om studietype: Et tværssnitsstudie på 29 Parkinsons-patienter og 20 raske kontroller med samme alder og kønsfordeling. Immunceller fra blodet (PBMC’er) blev op renset og stimuleret i kultur med firbriller af alpha-synuclein. Efterfølgende måltes der på celle-overflade markører ved brug af flow cytometri og på udskilte cytokiner ved brug af ELISA og Mesoscale. Forsøgs-kohorten er indsamlet af Hertie Biobank i Tyskland.
• Samarbejdspartnere fra ind- og udland er blandt andet: Professor Daniel Otzen (iNANO) og læge og professor Holger Jon Møller (AUH) og et team af neurologer fra Tuebigen Universitet i samarbejde med Hertie Biobank.
• Ekstern finansiering: Michael J Fox Foundation; Bjarne Saxhof Fond (gennem den danske Parkinsons Forening); Aarhus Universitets Forskningsfons AU IDEAS center NEURODIN; og Novo Nordiske Fonden.
• Den videnskabelige artikel Alterations in Blood Monocyte Functions in Parkinson's Disease er for nylig bragt i tidsskriftet Movement Disorders – Official Journal of the International Parkinson and Movement Disorder Society.

Kontakt

Ph.d., postdoc Sara Konstantin Nissen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mail: sarakn@biomed.au.dk
Mobil: 28 35 75 43

Lektor ph.d. Marina Romero-Ramos
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mail: mrr@biomed.au.dk
Mobil 60 20 27 49