Det har altid været nej-sidens strategi at gøre Europaparlamentsvalg til et spørgsmål om mere eller mindre union. Når der ved det kommende valg også stemmes om patentdomstolen, mobiliserer det EU-skeptikerne yderligere, siger lektor ved Aarhus Universitet.

13.05.2014 | Nina Hermansen

"Patentdomstolen vil lokke flere EU-skeptiske vælgere til valglokalerne," spår lektor Rasmus Brun Pedersen.

Når danskerne søndag 25. maj sætter deres kryds ved valget til Europaparlamentet, er der formentlig langt flere EU-skeptikere i valgboksen end tidligere.

Flere meningsmålinger viser, at Dansk Folkeparti med Morten Messerschmidt i spidsen kan blive det største danske parti, og Folkebevægelsen mod EU står til få et udmærket resultat. Det kommende valg bliver det valg i nyere tid, hvor nej-partierne klarer sig bedst, vurderer lektor Rasmus Brun Pedersen. Han forsker i europæisk integration ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet  

”Nej-partiernes helt store fordel er, at danskerne også skal stemme om patentdomstolen. Ved at hæfte en folkeafstemning med et reelt ja eller nej-spørgsmål på Europaparlamentsvalget, kan nej-partierne i langt højere grad slå på tromme for, at valget reelt er et spørgsmål om mere eller mindre union,” siger Rasmus Brun Pedersen.

Han siger, at det altid har været nej-sidens strategi men uden den store succes, fordi ja-siden har haft held med at lukke ned for den diskussion. Det ændrer sig ved valget den 25. maj, mener EU-forskeren.

"Selv om der substantielt ikke er mange gode argumenter for at stemme nej til patentdomstolen, får fortalerne det svært denne gang. Patentdomstolen er et reelt tema at vise sin modstand mod, og det vil lokke flere skeptiske sofavælgere frem," siger Rasmus Brun Pedersen.

”For mange vælgere stod det i forvejen til at blive et protestvalg imod Thorning-regeringen – men den nuværende dagsorden passer utroligt godt til nej-siden. Det tegner til at blive den perfekte valgkamp for Dansk Folkeparti, fordi de kan argumentere for, at patentdomstolen er en glidebane og endnu et eksempel på, at EU indskrænker den nationale suverænitet.”

En sammenblanding af to valg
Når Helle Thorning-Schmidt fra begyndelsen valgte at lægge de to valg samtidig, skyldes det ifølge Brun Pedersen, at man er nødt til at lægge afstemningen om patentdomstolen sammen med et valg for at sikre en høj nok stemmeprocent.

”Det giver sådan set god mening, men ved at blande to valg får vi en situation, som gør det væsentligt sværere for ja-siden at snakke om, hvilket EU man gerne vil have. I stedet kommer debatten til at dreje sig om, hvorvidt vi overhovedet vil have EU. Det er virkelig en polariseret valgkamp, og det kan blive et historisk valg, fordi vi netop ser, at nej-siden står så stærkt.”

Historisk har Europaparlamentsvalget altid været betragtet som et andenrangsvalg, og forskning viser, at vælgerne bruger valgene til at straffe den til enhver tid siddende regering. Flere vælgere, der stemmer på Venstre ved de nationale valg, er ved de seneste europæiske valg i højere grad begyndt at stemme på Dansk Folkeparti, mens socialdemokratiske vælgere i et vist omfang har stemt på Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen.

”Vælgerne tager egentlig ikke stilling til de emner, der er oppe i tiden, men prøver i stedet at signalere utilfredshed med den hjemlige regering. Hvis man er en skuffet socialdemokrat, kan det være svært at straffe Thorning ved det nationale valg. For hvad er alternativet? Ved Europaparlamentsvalget er det nemmere at sende et signal,” siger Rasmus Brun Pedersen, der sammenligner med de amerikanske valg, hvor præsidenten typisk bliver straffet ved midtvejsvalgene.

Nej-partier drager derfor også stor nytte af, at utilfredsheden med den siddende regering er historisk høj. Derudover giver den økonomiske krise og børnecheckssagen skeptikerne endnu mere medvind.

”I det øjeblik du blander EU sammen med velfærdsydelser, opstår der en situation, som socialdemokratiske vælgere instinktivt ikke ønsker at beskæftige sig med. Så regeringen har en svær sag, samtidig med at den skal ind i en valgkamp, hvor dagsordenen bliver for og imod EU. Det styrker fløjene styrket og svækker Socialdemokraterne markant.”

Kontakt

Rasmus Brun Pedersen
Lektor, Institut for Statskundskab
Brun@ps.au.dk

8716 5139

2085 6551