Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Praktiserende lægers besøgsvaner bestemmer hvor patienterne dør

Jo mere en praktiserende læge prioriterer hjemmebesøg hos patienter i almindelighed, jo større er sandsynligheden for, at lægens sygeste patienter dør derhjemme. Det viser et nyt studie af egen læges rolle hos døende kræftpatienter, som AU-forsker Anna K. Winthereik håber at sætte til debat.

21.09.2017 | Nanna Jespersgård

Anna Winthereik peger på, at man som både læge og region kan beslutte at handle på den nye viden.

Peter Vedsted konstaterer, at det falder langt de fleste læger naturligt at møde patienter i øjenhøjde, men at lægerne ikke har lige stor lyst til eller mulighed for at prioritere hjemmebesøg.

Sandsynligheden for at dø derhjemme, som hovedparten af de alvorligt syge selv ønsker, vokser med den praktiserende læges generelle tilbøjelighed til at køre ud på hjemmebesøg.

Det er hovedresultatet i en videnskabelige artikel “Propensity for paying home visits among general practitioners and the associations with cancer patients’ place of care and death: a register-based cohort study”, som læge og ph.d. Anna Kirstine Winthereik er førsteforfatter på. Artiklen er for nylig bragt i tidsskriftet Palliative Medicine.

I studiet påviser Winthereik, at jo hyppigere en læge kører ud på hjemmebesøg, des kortere tid vil lægens terminale kræftpatienter tilbringe på hospitalet, hvor de fleste danskere dør. Antallet af indlæggelser er også færre. Med det vokser den statistiske sandsynlighed for, at kræftpatienterne ender med at dø i hjemmet, og det bør ifl. Anna K. Winthereik føre til eftertanke. Både hos lægerne personligt og ift. de honoreringssystemer, der gælder for henholdsvis hjemmebesøg og konsultationer i lægehuset.

Kan det blive for intimt?

”Vi ved fra tidligere studier, at de fleste svært syge patienter gerne vil tilbringe den sidste del af livet derhjemme, og nu har vi belæg for at sige, at den praktiserende læges prioritering af hjemmebesøg er med til at bestemme, om det ønske bliver opfyldt. Det kan man som både læge og region beslutte sig for at handle på,” siger Anna K. Winthereik, der er tilknyttet både Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Onkologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital .

I sin ph.d.-afhandling, som artiklen er baseret på, har hun undersøgt lægernes fortrolighed med palliativ behandling. Her er det et gennemgående resultat, at lægerne er fortrolige med rollen som tovholder. Alligevel fremhæver både Anna K. Winthereik og professor Peter Vedsted, der er en af artiklens medforfattere, at der er stor forskel på at afvikle konsultationer i et lægehus og tage på hjemmebesøg og møde sin patient og dennes familie i eget hjem i deres hverdag.

”Det falder langt de fleste læger naturligt at møde patienterne i øjenhøjde, hvilket er et væsentligst arbejdsredskab til at skabe optimale forløb for terminale kræftpatienter. Men det er ikke alle læger, der har lige stor lyst til – eller lige stor mulighed for – at prioritere hjemmebesøg,” siger Peter Vedsted. Han er som professor tilknyttet både Forskningsenheden for Almen Praksis og Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

En faktor seks til forskel

Undersøgelsen viser, at de læger, der er mest tilbøjelige til at tage på hjemmebesøg, kører 6,6 gange hyppigere ud i lokalsamfundet end de læger, som kører mindst.

”Der er en lille, ikke signifikant tendens til, at patienter i landområder får lidt flere hjemmebesøg end patienter i byområder, og at praktiserende læger i hovedstadsområdet kører en lille smule mindre ud, men tallene er små. Vores vurdering er derfor, at det i høj grad handler om den enkelte læges foretrukne tilgang til basal palliativ behandling,” siger Anna K. Winthereik.

Sådan undersøgte vi

Undersøgelsen er lavet som registerbaseret kohortestudie, hvor alle praksis i Danmark blev kategoriseret i forhold til at tage på hjemmebesøg generelt. Herefter blev dette sammenholdt med i hvor høj grad kræftpatienterne døde i eget hjem eller på hospital, og hvor mange sengedage patienterne havde på hospital i den sidste tid.


Bag om forskningsresultatet

  • Studietype: Registerbaseret kohortestudie
  • Ud over Winthereik og Vedsted står P. Hjertholm, M.A. Neergaard samt A.B. Jensen, bag forskningsresultatet. Alle samarbejdspartnere er tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis, AU, og Onkologisk Afdeling, AUH.
  • Studiet er finansieret af Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden.
  • Link til videnskabelig artikel/abstract: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28829222


Kontakt

Læge, ph.d. Anna Kirstine Winthereik
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Onkologisk Afdeling
Mail: akwi@oncology.au.dk
Mobil: + 45 22 45 70 97


Professor Peter Vedsted
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed og
Forskningsenheden for Almen Praksis (FEAP)
Mail: p.vedsted@ph.au.dk
Mobil:+45 20 83 82 59


Ph.d. postdoc Peter Hjertholm
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed og
Forskningsenheden for Almen Praksis (FEAP)
Mail: hjertholm@ph.au.dk
Mobil: + 45 40 41 44 54

Forskning, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen, Institut for Klinisk Medicin, Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Folkesundhed, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Ekstern målgruppe