Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Psykiatriløb Risskov inviterer til motion for alle

Psykiatri, motion og sundhed er på dagsordenen, når Fysioterapeutisk Ambulatorium inviterer til Psykiatriløb Risskov 2013.

14.05.2013 | Sabina Bjerre Hansen

I 2012 deltog mere end 300 psykiatribrugere, medarbejdere i psykiatrien, pårørende, studerende og øvrige interesserede i Psykiatriløb Risskov.

I 2012 deltog mere end 300 psykiatribrugere, medarbejdere i psykiatrien, pårørende, studerende og øvrige interesserede i Psykiatriløb Risskov.

Den 13. juni 2013 klokken 11 lyder startskuddet til Psykiatriløb Risskov 2013, som arrangeres af Fysioterapeutisk Ambulatorium.

Sidste år deltog over 300 mennesker i alle aldre og afskygninger, og målet er at opnå lige så stor deltagelse i år.

Løbet er for alle, og det koster 50 kroner at deltage, uanset om distancen er 2,4 kilometer gå/løb eller 5 kilometer løb. Inkluderet i prisen er:

  • Løbsnummer og microchip til tidtagning
  • Sandwich, frugt og en flaske vand
  • Medalje for deltagelse i løbet
  • Elektronisk diplom med individuel løbstid

På dagen vil der blive rejst et stort telt, hvor ni interesseorganisationer vil være til stede med information og materialer om psykiatri, motion og sundhed. Desuden vil gøglertruppen De Splittergale underholde fra klokken 10.15-10.45.

Du tilmelder dig ved at gå ind på løbets hjemmeside www.psykiatriloeb-risskov.rm.dk. På siden kan du læse mere om program, distancer, transport og meget mere.

Yderligere oplysninger

Projektkoordinator Theis Mesing
Region Midtjylland og
Aarhus Universitetshospital, Risskov
Direkte telefon: 7847 1319
theis.mesing@ps.rm.dk

Health, Health, Videnskabelig medarbejder, Arrangement, Udvekslingsstuderende, Teknisk/administrativ medarbejder, Studerende, Ph.d.-studerende, Forskningsårsstuderende