Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Psykiatrisk Forskningsbibliotek er nu en del af AU Library

Den 1. april 2013 blev Psykiatrisk Forskningsbibliotek til AU Library, Psykiatri og en del af Statsbiblioteket.

21.05.2013 | Helle Horskjær Hansen

Universitetets 22 biblioteker er blevet samlet i en ny enhed. En af dem er AU Library, Psykiatri. Det er Aarhus Universitet og Statsbiblioteket, som har lanceret det nye Aarhus University Library.

Universitetets 22 biblioteker er blevet samlet i en ny enhed. En af dem er AU Library, Psykiatri. Det er Aarhus Universitet og Statsbiblioteket, som har lanceret det nye Aarhus University Library.

Servicen og den nære betjening af brugerne er stadig i centrum. Også selvom Psykiatrisk Forskningsbibliotek nu er blevet til AU Library, Psykiatri. Den nye organisering og det tværgående fællesskab skal give biblioteksmedarbejderne et stærkere grundlag for at udveksle idéer og udvikle bibliotekernes ydelser.

AU Library, Psykiatri vil fungere som et fremskudt bibliotek i psykiatrien. Og formålet med biblioteket er at understøtte og fremskaffe den information, der er nødvendig for at fremme forskning, udvikling og kvalitetsudvikling.

”Vi skal understøtte det kliniske arbejde, således at pleje og behandling i psykiatrien er evidensbaseret. Samtidig skal vi sikre, at praksis på alle niveauer er baseret på valide og veldokumenterede beslutninger og understøtte ledelse, administration samt videre- og efteruddannelse,” forklarer faglig leder af AU Library, Psykiatri, Hanne Munch Kristiansen.

Den nye aftale vil samle biblioteksmedarbejdernes kræfter og give dem bedre muligheder for at dele viden på tværs af de faglige miljøer.

”Jeg er sikker på, at det er med til at udvikle de vigtige services, som vi yder til universitetets forskere og studerende,” siger Hanne Munch Kristiansen, som glæder sig over, at de er gået fra at være en lille enhed på hospitalet til at blive en del af et større fagligt fællesskab.

Yderligere oplysninger

Faglig leder Hanne Munch Kristiansen  
Aarhus Universitet og
Aarhus Universitetshospital, AU Library, Psykiatri
Direkte telefon: 8946 2353
hmk@statsbiblioteket.dk

Health, Administrativt, Alumne, Health, Graduate School of Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Biomedicin, Teknisk/administrativ medarbejder, Institut for Folkesundhed, Studerende