Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Radar, computerchips og autisme

Fra radar-teori over mikrochips til ny forståelse af autisters kognitive perception

25.06.2014 | Lars Pallesen

Foto af Lars Pallesen

Forestil dig, at du er røntgenlæge og skal se på en lang stribe hjernescanninger for at vurdere, om patienterne har tegn på kræft eller ej. Det eneste, du har at vurdere ud fra, er en ganske svag skygge på billedet. Det bedste, lægen kan gøre i det enkelte tilfælde, er at foretage en bedømmelse på grundlag af tidligere erfaringer. Forestil dig nu, at denne måde at forstå virkeligheden på ikke kun gælder for overlægen, når han skal vurdere en hjernescanning, men at den gælder for os alle, at dette er selve måden, vi forstår vores omverden på. At vi hele tiden danner vores virkelighedsopfattelse ud fra sanseindtryk, som vi kun kan skabe mening i ved at sammenholde dem med vores forventninger og tidligere erfaringer. Eksemplet med lægen og hjernescanningerne er hentet direkte fra indledningen til Joshua Skewes’ og Line Gebauers artikel ”Perceptual inference and autistic traits”. I artiklen, som blev publiceret sidste år, har de to forskere, der er tilknyttet Interacting Minds Centre, kastet nyt lys over et gammelt spørgsmål, som længe har delt autismeforskningen i to lejre.

De to lejre

Det har længe været kendt, at autister er bedre til at registrere detaljer end ikke-autister, men der har været stor uenighed om årsagen til det. I den ene lejr har man ment, at autisters sanseindtryk simpelthen er stærkere og mere præcise end ikke-autisters, mens den anden lejr har holdt på, at forskellen ikke så meget ligger i de primære sanseindtryk, men mere i den måde hvor på autisters hjerner behandler disse sanseindtryk. Ifølge den sidste gruppe støtter autister sig mindre til forventninger og tidligere indhøstede erfaringer end ikke-autister, når de skal behandle sanseindtryk.

”På et tidspunkt var Line og jeg til en konference, hvor vi fik at vide, at det var umuligt at teste, om den ene eller den anden teori er den rigtige,” forklarer Joshua Skewes, ”for testresultaterne ville se ens ud, uanset om den bagvedliggende årsag er den ene eller den anden. Det var dér, jeg fik en pludselig erkendelse,” siger Joshua Skewes, ”jeg vidste, hvordan man kunne teste disse to forklaringer op mod hinanden i et enkelt eksperiment.

Signal Detection-teori

”Det er det, Josh er så god til,” siger Line Gebauer. ”Han ved simpelthen alt om tidligere eksperimenter helt tilbage fra 60’erne, så han har et kæmpe bagkatalog af tidligere eksperimenter at trække på, når han skal designe et nyt eksperiment.” Idéen, som Josh fik, bygger på den såkaldte Signal Detection Theory, en teori om forholdet mellem støj og signal, som oprindeligt blev til i forbindelse med udviklingen af radaren under anden verdenskrig. Og hvordan bruger man så lige denne teori til at sige noget om autisters virkelighedsopfattelse? ”Det er ret abstrakt og ikke umiddelbart indlysende,” indrømmer Joshua Skewes. ”Jeg har aldrig prøvet at forklare dette her uden at tegne på tavlen samtidig,” siger han, og resten af interviewet foregår således stående ved whiteboardet på Josh’s kontor, mens han bogstavelig talt tegner og fortæller. ”Forestil dig, at du er en radaroperatør under anden verdenskrig, som skal holde øje med, om der kommer bombefly ind i dit område. Hvis der kommer et bombefly indenfor radarens rækkevidde giver det et signal på skærmen, men problemet er, at der også er en konstant baggrundsstøj, og de to signaler overlapper hinanden.” Josh tegner en graf med to overlappende kurver på tavlen. ”Problemet er at afgøre, hvornår det er et bombefly, og hvornår det bare er baggrundsstøj. Det er op til radaroperatøren selv at afgøre, hvad der er hvad, udelukkende baseret på tidligere erfaringer. Signalerne, der kommer ind, er tvetydige,” forklarer han. ”På samme måde kan vi bruge Signal Detection Theory til at sige noget om, i hvor høj grad autisters virkelighedsopfattelse handler om stærkere sanseindtryk, og i hvor høj grad de handler om evnen til at filtrere de indkommende signaler på baggrund af forventninger og tidligere erfaringer.”

To teorier i søgelyset

”De to dominerende teorier på området hidtil har været den såkaldte Weak Central Coherence Theory og Enhanced Perceptual Functioning Theory,” forklarer Line Gebauer. Den første teori blev grundlagt af Uta Frith, som sammen med sin mand Chris Frith har været pionerer indenfor den teoretiske autisme-forskning. Ægteparret Uta og Chris Frith, som er bosiddende i London, er også tilknyttet Interacting Minds Centre, som de har samarbejdet med på flere publikationer. Mens Uta Friths Weak Central Cohenrence Theory ser autisters kognitive særtræk som en nedsat evne til at danne helheder ud af strømmen af sanseindtryk, så hælder den lidt nyere Enhanced Perceptual Functioning teori til den opfattelse, at autister simpelthen har et kraftigere ”input” fra de primære sanseindtryk i en grad, så bevidstheden overvældes.

Det er her, Josh og Lines eksperiment kommer ind i billedet. Med Signal Detection teorien som værktøj, designede de et eksperiment, som ville afsløre, om der hos personer med autistiske træk var tale om mere signal eller mere støj på den indre ”radar”. Og det skulle foregå ved at lade de 29 forsøgspersoner lege en leg. En leg, hvor de skulle forestille sig at være kvalitetsinspektører på en fabrik for mikrochips.

Legen med mikrochips

På en computerskærm skulle de vurdere billeder af ”røntgenfotograferede mikrochips” og på grundlag af disse billeder lød deres opgave på at vurdere, hvorvidt chippen var OK, eller om den skulle kasseres. Den visuelle forskel mellem en god mikrochip og en defekt chip var minimal fra billede til billede. Eneste forskel var en lillebitte forskel i hældningsgraden på de slørede linjer i billedet. Et tryk på op-piletasten for en godkendt chip og ned-piletasten for en kasseret. Efter hvert tryk fik testpersonen at vide, om de havde vurderet korrekt eller ej. Simpelt. Hvis personer med stærke autistiske træk (en høj Autism-Spectrum Quotient) havde et stærkere og mere præcist ”sanse-signal” end ikke-autister, så skulle de i teorien støtte sig mere til deres forventninger og tidligere erfaringer, mens det ville forholde sig omvendt, hvis ASD-personer havde normale primære sanseindtryk, men blot havde svært ved at skabe sammenhænge ud fra detaljer. De ville i så fald basere deres bedømmelser af chips’ene i mindre grad på grundlag af forventninger.

Og hvor godt fungerede eksperimentet så? ”Det er første gang, jeg har gennemført et eksperiment, hvor alt gik helt efter planen,” siger Josh, ”men det gjorde det altså her”. Kort fortalt viste testresultaterne ikke støtte for idéen om at autisters opfattelse skulle være baseret på særligt kraftige eller præcise sanseindtryk. ”Vi kunne derimod konstatere, at jo mere autistiske træk en testperson havde, jo mindre forlod de sig på kontekstuelle forventninger,” siger Line Gebauer. Dermed gav eksperimentet implicit opbakning til Uta Friths ”Weak Central Coherence Theory.” 


 Yderligere information

  

Line Gebauer
Tlf.: 8716 5836
mail: line.gebauer@psy.au.dk

 

 

 

Joshua Skewes
Tlf.:8716 2905
mail: filjcs@hum.au.dk

 

 

 

Aarhus Universitet, Alle AU-enheder, Alle grupper, Forskning