Traditionen tro kom rektor Brian Bech Nielsen i begyndelsen af oktober på besøg hos Institut for Biomedicin. Det førte bl.a. til spørgsmål om og ideer til forskningsfinansiering, rekruttering af forskere og starting grants.

27.10.2017 | Mette Louise Ohana

Rektor Brian Bech Nielsen er hvert år på en besøgsrunde på alle institutter for at høre, hvad der rører sig. I oktober var turen kommet til Institut for Biomedicin. Foto: Lars Kruse, AU

Det var tredje gang, at rektor Brian Bech Nielsen lagde vejen forbi Institut for Biomedicin, da han den 9. oktober kom til institutmøde for at fortælle om ’rigets tilstand’ og for at høre, hvad instituttets medarbejdere havde på hjerte.

I en tid med faldende bevillinger til forskning og større konkurrence om dem fyldte det emne naturligt på mødet. Til trods for at de offentlige forskningsbevillinger bliver øget med 400 mio. kr. i 2018, havde rektor ikke armene over hovedet, for relativt bliver der færre midler til forskning. De offentlige bevillinger udgør nu 1,00 pct. af BNP – hvilket regeringen tidligere selv har defineret som ’gulvet’ og dermed den laveste andel, der kan afsættes til forskning. Derfor var det rektors håb, at det ikke kan blive værre. Men der er stadig lang vej tilbage til tidligere tiders finansiering, efter der blev skåret 1,4 mia. kr. fra forskningen med finansloven i 2016. Ifølge rektor kræver det en andel på 1,5 pct. af BNP, for at universiteterne kan konkurrere på internationalt niveau.

Også 2 pct.-besparelsen på uddannelsesbevillingerne blev berørt. Den rammer samtidig med, at der fra politisk hold er fokus på, at universiteterne skal højne kvaliteten. Til trods for at der ikke altid er en-til-en sammenhæng mellem midler og kvalitet, så slog rektor fast, at det klinger hult, og at besparelser intet har med kvalitetsløft at gøre.

Andelen af eksterne bevillinger falder

Når riget fattes penge er det nødvendigt, at forskerne på AU skaffer eksterne midler i det omfang, det kan lade gøre, da universitet ifølge rektor er afhængigt af midlerne for fortsat at være med i den internationale konkurrence.

Og her var der et par advarselslamper, der blinkede. AU’s andel af de eksterne nationale bevillinger har været faldende gennem flere år og er gået fra 30 pct., hvilket var et meget højt niveau, til at nærme sig 20 pct., hvilket er for lavt. Der er samme nedadgående tendens for de store individuelle bevillinger som ERC grants og bevillinger til grundforskningscentre.

Vigtigt at rekruttere de skarpeste

Det har fået rektor og resten af universitetsledelsen til at kigge nærmere på rekrutteringsstrategien. Og her er der nogle tal, som har gjort ham lidt urolig. Sidste år blev næsten halvdelen af de faste VIP-stillinger på AU besat ud af et ansøgerfelt med kun én ansøger. Og selv om der i nogle tilfælde kan være gode grunde til det, er tallet for højt og ifølge rektor et tegn på, at der ikke er konkurrence nok om stillingerne, og at der ikke søges bredt nok. Selv om der kan være lokale forskelle på tallene, så pointerede rektor, at i en tid, hvor kvalitetsbarren løfter sig internationalt set, og hvor AU’s mål er at være konkurrencedygtigt, så er det vores opgave at ansætte nogen, der er skarpere end os selv – også selv om de nuværende medarbejdere er dygtige.

På den baggrund har universitetsledelsen formuleret otte normer for VIP-ansættelser, som bl.a. handler om at få flere ansøgere til hver stilling, få ansøgere med international erfaring og ansøgere af begge køn. Målet med normerne er ifølge rektor ikke at begrænse friheden og øge bureaukratiet, selv om det kan være afledte effekter, men udelukkende at værne om kvaliteten. Normerne er i øjeblikket i høring hos de akademiske råd på universitetet, og alle er velkomne til at byde ind med både kritik og andre løsningsforslag.

Mindre, men flere starting grants ønskes

Også starting grants blev diskuteret, og flere i salen gjorde opmærksom på, hvor stor betydning de har. Derfor var der en opfordring til rektor om, at starting grants fra Aarhus Universitets Forskningsfond beløbsmæssigt blev mindre og på den måde kunne uddeles til flere for at hjælpe flere forskere i gang. Og at bevillingerne ikke nødvendigvis gives til forskere, som har penge i forvejen. Rektor lovede at tage input med tilbage til forskningsfonden.

Derudover blev byggeriet kort rundet bl.a. i lyset af avisskriverier om budgetoverskridelser på andre universiteters nybyggeri. Rektor konkluderede, at selv om Health har det højeste indtægtsgrundlag pr. VIP i sammenligning med de andre fakulteter, så er Health det mest økonomisk udfordrede fakultet i øjeblikket bl.a. pga. udsigten til dobbelt husleje. Universitetsledelsen er i gang med at finde en løsning og har tidligere besluttet, at AU-fællesskabet hjælper med huslejen på Health, da der er uklarheder i de aftaler, der er indgået i forbindelse med byggeri og renovering.

Til slut blev det efterlyst fra salen, at rektorer og rektorkollegiet står sammen og er mere synlige og knap så dannede i den politiske debat for at få de store beskæringer af forsknings- og uddannelsesområdet på dagsordenen. Rektor var ikke uenig. Den hidtil konstruktive linje, som de har forsøgt sig med, har ikke båret frugt, så derfor var det måske tid til, at retorikken skulle have mere kant.

Rektor sluttede af med at takke medarbejdernes for deres ideer og betragtninger og lovede at dukke op igen næste år.