Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Selvoplevet stress-niveau kan forudsige livslængden

Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at hverdagsstress har en konkret indvirkning på helbredet. Resultaterne viser nemlig, at der er en sammenhæng mellem oplevelsen af stress og tidlig død.

16.08.2016 | Lone Niedziella

Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at et højt stress-niveau i kombination med kronisk sygdom kan koste leveår og menneskeliv. Det er ph.d.-studerende Anders Prior fra MEPRICA og Forskningsenheden for Almen Praksis ved Institut for Folkesundhed, der står i spidsen for undersøgelsen.

En stor del af danskerne lider af dårligt psykisk helbred. Mange lider af psykisk sygdom, men det er langt mere udbredt at lide af stress. Samtidig får flere og flere kroniske fysiske lidelser, fordi vi lever længere.

Tidligere undersøgelser viser, at kombinationen af psykisk og fysisk sygdom fører til dårligere behandling, lavere livskvalitet og et kortere liv.

Et nyt studie fra Aarhus Universitet har for første gang undersøgt, hvordan stress påvirker helbredet, hvis man samtidig har flere kroniske sygdomme.

Oplevelsen af stress påvirker livslængden

Resultaterne viser, at de personer, der følte sig mest stressede havde en ca. 40 % øget dødelighed. Denne tendens sås, selvom forskerne tog højde for sygdomme (både fysiske og psykiske) og livsstil. Med andre ord kan ens stressniveau – hvor stresset man selv føler sig – forudsige, hvor tidligt man dør.

"Det er ikke så overraskende, at stress påvirker helbredet, men det er nyt, at tallene viser, at et oplevet højt stressniveau faktisk koster leveår og menneskeliv, hvis man samtidig lider af fysiske sygdomme", siger læge og ph.d.-studerende Anders Prior, som er hovedforfatter bag studiet.

Stress har størst indvirkning på patienter med svær multisygdom – altså to eller flere samtidige kroniske sygdomme. Men studiet viste også noget, der kom bag på forskerne.

Stress-resistente vinder leveår

"Vi fandt en mindre gruppe af ”robuste individer”, som lever længere, selvom de har de samme sygdomme og sammenlignelige ydre stressfaktorer, som de mennesker, der ligger i toppen af stress-skalaen. De psykisk robuste oplever tilsyneladende ikke livsomstændighederne så belastende, og det ser ud til at give bonus for livslængden”, uddyber Anders Prior.

Studiet viser, at den psykiske hverdagsstress udgør en stor risiko for sundheden hos den voksende gruppe af multisyge i samfundet. Behandlingen af kroniske fysiske sygdomme bør derfor fremover også tage patienternes psykiske tilstand i betragtning. Da de fleste stress-ramte behandles af deres egen læge, er den nye viden særligt relevant for almen praksis.

Artiklen ”The association between perceived stress and mortality among people with multimorbidity: a prospective population-based cohort study” er netop publiceret i American Journal of Epidemiology.

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende Anders Prior
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Forskningsenheden for Almen Praksis & MEPRICA

Fastnet: 8716 7948
Mobil: 2299 3713
E-mail: anders.prior@ph.au.dk

Fakta om studiet

  • Studiet bygger på et nyudviklet multisygdomsindeks som indregner 39 kroniske sygdomme.
  • Det unikke datasæt kombinerer oplysninger fra danske registre med information fra spørgeskemaundersøgelsen ”Den Nationale Sundhedsprofil”.
  • I alt 118.000 danskere er fulgt over fire år. Deres helbredstilstand er sammenholdt med graden af deres selvrapportede stress, som er målt ved den validerede danske udgave af ”Perceived Stress Scale”.
Forskning, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen, Meprica, Meprica