Statens stramme styring af kommunernes økonomi er et problem for demokratiet, mener professor Jens Blom-Hansen.

17.10.2013 | Helge Hollesen

De danske velfærdsgoder bliver støt og roligt fordelt mere og mere ulige mellem landets kommuner. Den udvikling har været i gang siden staten i 2008 med hård hånd begyndte at styre kommunernes udskrivning af skatter.

”De enkelte kommuners skatteindtægter er reelt låst fast,” mener professor Jens Blom-Hansen, der forsker i forholdet mellem stat og kommuner på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Han mener samtidig, at det er et problem for demokratiet, at de kommunale politikere reelt har mistet retten til at udskrive skat.

”Skatten er krumtappen i det politiske arbejde. Når retten til at tilpasse skatten til en kommunes behov er sat ud af kraft, kan man jo spørge, hvad der så er tilbage,” siger Jens Blom-Hansen.

Kommuner tør ikke at nedsætte skatten

Den statslige styring af kommuneskatten betyder, at en kommune må afstå fra at forhøje skatten, selvom for eksempel antallet af børn eller ældre stiger.

”Staten vil forsvare sig med, at andre kommuner kunne sætte skatten ned. Det gør de bare ikke, fordi de så er bange for ikke at kunne sætte skatten op igen, hvis det bliver nødvendigt, lyder Jens Blom-Hansen analyse.

”Derfor risikerer borgere på tværs af landet, at velfærdsstaten ændrer sig mere og mere. Min pointe er, at ingen har ønsket den skævvridning eller forventet den, og jeg tror, de fleste vil blive overrasket over, at det sker på den måde,” siger professoren.

Uheldig konsekvens for kommunernes ansvarlighed

Jens Blom-Hansen mener ikke, at den økonomiske udligning mellem kommunerne er tilstrækkelig til at modvirke den skæve udvikling i kommunernes velfærdsydelser.

”Det er rigtigt, at den kommunale udligningsordning skal tage højde for forskellige udgiftsbehov og skattegrundlag mellem kommunerne. Men den dækker ikke fuldstændig, så der vil være kommuner, der sidder tilbage med en del af regningen,” fastslår han.

Siden VK-regering i 2008 med støtte fra Dansk Folkeparti besluttede at straffe kommunale skatteforhøjelser ved at inddrage statens tilskud til kommunerne, er der med Jens Holm-Hansens formulering skabt en historisk effektiv styring af de kommunale budgetter.

”Men det har altså nogle omkostninger. Man kan så diskutere, om det statslige eller kommunale demokrati er det vigtigste. Men lokalt bliver der betalt en pris, som overhovedet ikke har været fremme i debatten,” påpeger Jens Blom-Hansen.

Vi har lige set, at 26 kommuner har sænket skatten for 2014 og fem har hævet den. Er det ikke et tegn på, at det kommunale selvstyre og dermed også demokratiet har det bedre, end du giver udtryk for?

“Det har ikke meget med lokaldemokrati at gøre. Det sker udelukkende, fordi staten præmierer de kommuner, der sænker skatterne, så der er altså tale om en slags statsdirigerede kommunale skatteændringer, “ siger Jens Blom-Hansen.

Han tror, at mange politikere i regering og folketing også mener, at skatteloftet har en uheldig konsekvens for den kommunale ansvarlighed og selvstyret.

”Derfor vil de principielt gerne lempe på sanktionerne. Men frygten for, at det vil virke som at tage låget af en trykkoger får overtaget, og så man kommer ikke ud af stedet. Jeg ser ingen tegn på, at det bliver ændret,” siger Jens Blom-Hansen.