Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Skizofreni og kunsten at omgås andre mennesker

Der er stor forskel på, hvordan mennesker med skizofreni evner at indgå i det sociale samspil med andre mennesker. Det viser ph.d. og psykolog Vibeke Bliksteds forskning. Hun er med afsæt i den nyeste forskning og interdisciplinært samarbejde nu ved at udvikle behandlingsforløb, der skal træne social kognition hos patienter med skizofreni.

18.06.2014 | Peder Holm Pedersen

»Nogle patienter med skizofreni mestrer social kognition – det vil sige, de er i stand til at aflæse og interagere med andre mennesker i en social interaktion forholdsvis uproblematisk. Andre evner det ikke og har store vanskeligheder med at aflæse andre mennesker.« Sådan forklarer Vibeke Bliksted hovedkonklusionen på sin ph.d.-afhandling, som hun forsvarede i foråret 2014. Hun er specialpsykolog ved Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital, Risskov og en del af AU’s interdisciplinære center Interacting Minds (IMC).

I ph.d.-projektet samarbejdede hun bl.a. med sprogforskere fra IMC. Hun trak på deres viden om semiotik og teorier om, hvordan mennesker konstant afkoder hinandens stemmeføring og mimik. Sammen satte de sig for at undersøge, hvad der sker i hjernen hos patienter med skizofreni, når de udsættes for sarkasme. Fokus var på nydiagnosticerede unge patienter med skizofreni – i alt 59, hvoraf 19 fik foretaget såkaldte funktionelle hjernescanninger. Patienterne fik vist små filmklip med skuespillere, der fremførte hverdagsinteraktioner i henholdsvis en sarkastisk og oprigtig version.

»De patienter, der var hårdest ramt, var ikke i stand til at skelne. De opfattede alt som oprigtigt, og hjernescanninger viste en lavere hjerneaktivitet hos denne gruppe af patienter sammenlignet med de raske kontrolpersoner. En anden gruppe patienter var i stand til at aflæse skuespillerne korrekt, men her viste hjernescanningerne en øget hjerneaktivitet i forhold til de raske kontrolpersoner, hvilket kan tolkes som, at disse patienter skulle bruge kompenserende strategier for at kunne skelne,« fortæller Vibeke Bliksted.

Den viden er afgørende for, hvordan man skal behandle patienter med skizofreni, forklarer Vibeke Bliksted. »Det gør det muligt at diagnosticere patienterne mere præcist og ikke mindst målrette behandlingen til den enkelte patient.”

Socialkognition er afgørende
I dag bliver der ikke lavet systematisk behandling eller træning af socialkognitive vanskeligheder hos patienter med skizofreni, men international forskning tyder på, at netop socialkognitive vanskeligheder vægter meget tungt i forhold til, hvor godt eller dårligt patienter med skizofreni klarer sig i livet, forklarer Vibeke Bliksted.

”Forskningen tyder på, at de patienter med gode socialkognitive evner også klarer sig bedre i livet. De patienter, jeg arbejder med, er unge mennesker fra 18 år med det meste af livet foran sig, og derfor vil det selvfølgelig være fantastisk, hvis vi kan give dem nogle flere redskaber til, hvordan de bedre kan begå sig blandt andre mennesker og på den måde øge deres chancer for at gennemføre en uddannelse, få et arbejde og i det hele taget et bedre liv.”

Træning af patienternes socialkognition har også betydning for, hvor belastet patienterne bliver af psykotiske symptomer, forklarer Vibeke Bliksted.

”Vi ved, at jo mere stressede og pressede patienter med skizofreni er, jo mere kommer deres psykotiske symptomer til at fylde i deres liv, og for mange er situationer, hvor de skal være sammen med andre mennesker, en stor kilde til stress. Hvis vi kan lære dem nogle fifs til, hvordan de bedre kan håndtere de situationer, vil det formentlig også kunne afhjælpe de psykotiske symptomer.”

Stemmeføring og mimik
Vibeke Bliksted er i gang med at søge midler til sit arbejde med at udvikle og forske i, hvordan man kan træne socialkognitive færdigheder hos patienter med skizofreni. Startmidler (såkaldte seed money) fra Interacting Minds har muliggjort, at hun allerede har kunnet tage hul på arbejdet og er begyndt at indlede samarbejde med bl.a. en kinesisk psykiater, der forsker i nydiagnosticeret skizofreni, i forhold til at udvikle brugbare metoder til at måle effekten af socialkognitiv træning via hjerneskanninger. Desuden er hun i gang med at udvikle et træningsprogram i samarbejde med bl.a. seniorforsker Birgitte Fagerlund fra forskningsenheden ved Psykiatrisk center Glostrup samt en række kolleger fra Interacting Minds forskergruppen, der har faglig baggrund indenfor bl.a. fra filosofi, semiotik og lingvistik.   

Træningsforløbene handler om at få patienterne til at blive bedre til at interagere med andre mennesker, forklarer Vibeke Bliksted.

”Det er en yderst kompleks situation at forstå en social situation, og hvad et andet menneske mener. Det handler om kunne afkode og forstå alt fra stemmeføring, mimik og ansigtsudtryk til, hvad personen rent faktisk siger, og det er der mange af de her patienter, som har meget svært ved.”

Derfor er samarbejde på tværs af discipliner også helt afgørende for Vibeke Bliksted Fuglsang, når hun skal udforme træningsforløbene og tilrettelægge den forskning, der skal følge patienter og forløb.

”Jeg er klinisk psykolog, dvs. jeg ved en masse om psykopatologi ved svær psykisk sygdom, men i de her forløb handler det jo også om at lære, hvordan normale mennesker kommunikerer og interagerer. Det er der heldigvis nogle af mine kolleger fra for eksempel filosofi, sprogforskning og kognitiv semiotik, der ved en masse om, og som jeg samarbejder med.”

Rollespil og hjemmearbejde
En vigtig del af behandlingsforløbene er praktiske øvelser, nærmest en slags teaterøvelser i form af rollespil, forklarer Vibeke Bliksted, hvor patienterne skal øve sig i at begå sig og afkode andre mennesker i bestemte genkendelige situationer.

”Det kan være nogle helt basale fifs, som at det er en god ide at kigge folk i øjnene, når man taler med dem. Men ikke for længe, man skal heller ikke stirre. Det skal man så tage med hjem og øve sig på i forskellige konkrete situationer.”

Det er Vibeke Bliksted plan, at behandlingsforløbene skal følges tæt af forskning.

”Vi kommer blandt andet til at måle på, om patienterne er blevet bedre til at være sammen med andre mennesker efter forløbene. Jeg vil også gerne lave MEG-scanninger, så vi kan se, om og hvordan træningsforløbene har effekt på selve hjerneaktiviteten.”


På mentalt overarbejde
I udformningen af de specifikke og individuelt tilrettede forløb spiller den præcise diagnosticering af patienten en vigtig rolle. Her trækker Vibeke Bliksted på sin tidligere forskning, der påviste, hvordan gruppen af patienter med skizofreni kunne opdeles i to grupper alt efter, om de mestrede socialkognition eller ej.

”Det vil være to ret forskellige typer af socialkognitiv træning, de to patientgrupper har brug for,” forklarer Vibeke Bliksted.

”Den gruppe, der tilsyneladende så ud til at kunne afkode sociale situationer, viste sig at have overaktivitet i hjernen. Dette kan tolkes som, at de hele tiden er på mentalt overarbejde og analyserer den sociale interaktion i et væk, såkaldt hyper-mentalisering.”

Hun forklarer, hvordan denne hyper-mentaliserende patient er kendetegnet ved at lave nogle systematiske fejlslutninger.

”De springer hele tiden frem og drager forhastede konklusioner i deres fortolkning af interaktionen med andre mennesker: ’Når han nu gør sådan med kuglepennen, så er det i virkeligheden, fordi han giver tegn til nogen.’ Eller ’når du nu stiller mig det spørgsmål, så er det i virkeligheden for at afsløre mig, så du bagefter kan ringe til min chef og sige, at han skal fyre mig.’ Derfor handler den socialkognitive træning bl.a. om at de skal lære at genkende og prøve at stoppe de her mønstre hos sig selv.”

Når World of Warcraft er helt fint
Anderledes med den anden gruppe, som var kendetegnet ved under-aktivitet i hjernen i forbindelse med sociale situationer, såkaldt hypo-mentalisering. De er præget af det, der kaldes negative symptomer såsom mangel på energi og initiativ.

”Mange patienter med disse symptomer, synes tit ikke selv, at de har et problem. De har det helt fint med at sidde alene hele natten og spille World of Warcraft , mens de selv og deres lejlighed bliver misvedligeholdt, fordi de ikke magter personlig hygiejne eller rengøring af lejligheden.”

Derfor vil deres socialkognitive behandlingsforløb mest handle om nogle mere grundlæggende sociale forhold, såsom overhovedet at kunne se en pointe i at se og omgås andre mennesker en gang i mellem.

”De skal træne nogle helt basale ting om almindelig socialt adfærd og small talk, så de ikke falder helt igennem det sociale samvær og ender med at leve totalt isoleret.”


Yderligere oplysninger

Klinisk Psykolog Vibeke Bliksted
Direkte telefon: 7847 1861
Mobil: 2055 8317
Mail:vibeke.bliksted@clin.au.dk

Forskning, Alle grupper, Alle AU-enheder, Aarhus Universitet