Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Solide data for luftforureningens skader på helbredet

Danske forskere er blandt de allerskrappeste i verden til at påvise helbredsskader fra forurening i luften. Årsagen er, at vi har de bedste sundheds- og personregistre kombineret med, at forskere kan beregne luftforureningen helt ned på den enkelte adresse. Læs historien i det nyeste nummer af Rømer.

22.01.2014 | Rasmus Rørbæk

Ole Hertel og hans kolleger på Aarhus Universitet kan beregne luftforureningen helt ned på adresseniveau med AIRGIS-modellen som kombinerer oplysninger om udslip af luftforurening og hvordan luften spredes med oplysninger fra BBR-registret om alle bygninger i Danmark. (foto: Jens Christian Pedersen)

Astmaanfald, hvæsende vejrtrækning, hjerte-kar sygdomme, og lungekræft er nogle af de mere grelle eksempler på, hvilke sygdomme vi i værste fald kan få af den hjemlige luft. Listen over skader der er påvist af luftforurening i Danmark, er lang. Det fremgår af en spritny oversigtsartikel som professor Ole Hertel, Aarhus Universitet, har skrevet sammen med en række danske kolleger ved Københavns Universitet, Kræftens Bekæmpelse og Aarhus Universitet.

”Når listen over sygdomme, der er påvist i Danmark, er så lang, er det ikke fordi vi har verdens mest forurenede luft. Den skal vi til storbyer i Asien, Afrika og Sydamerika for at finde. Men selv i en ”moderat forurenet” luft, som vi kalder den i de danske byer, finder vi altså mange alvorlige skader, som stammer fra den luft vi trækker hver dag,” forklarer Ole Hertel.

Der er i alt publiceret ni korttidsstudier i Danmark, hvor forskere har påvist effekter i form af luftvejs- og hjerte-karsygdomme. Tilsvarende er der gennemført 11 studier, hvor man har påvist langtidseffekter af luftforurening, både i form af lungekræft, hjerte-karsygdomme, diabetes og dødelighed.

Når forskerne kan påvise så relativt mange skader på danskernes helbred skyldes det, at danske forskere er nogle af de allerbedste til at påvise skader fra luftforurening på helbredet. Det er også derfor Ole Hertel er blevet inviteret til at give oversigten over de sygdomme der er påvist fra luftforurening i Danmark, først på en stor international konference og siden i bogform.

Læs hele historien i det nyeste nummer af RØMER fra Aarhus Universitet

På hjemmesiden, www.scitech.au.dk/roemer, er det muligt at læse mere om den nye oversigtsartikel om luftforurening og helbred, og at læse andre aktuelle populærvidenskabelige artikler.

RØMER udkommer elektronisk hver måned i form af et nyhedsbrev, som er gratis at abonnere på. Det er muligt at tilmelde sig på hjemmesiden, eller ved at trykke på dette link.

RØMER breaker historier. Nyhedsbrevet vil altså altid bringe forskningsnyheder og populærvidenskabelige artikler, der ikke tidligere har været offentliggjort. I det nyeste nummer, der udkom tirsdag d. 21/1 drejer det sig også om:

Forbrugere har ringe kendskab til kemi i mad

Hvis du ikke kender til den gruppe af sundhedsskadelige stoffer, der hedder phenylhydraziner, og i hvilke fødevarer, de kan forekomme, er du ikke ene om det. Akrylamid, lektiner og Bisphenol A er også navne på stoffer, som ikke ligger allerøverst i de flestes bevidsthed – men det burde de måske, da de både kan være sundhedsskadelige og er at finde i vores fødevarer. Danske forbrugere har et ringe kendskab til en række sundhedsskadelige stoffer i fødevarer. De stoffer, vi kender mest til, er dem, vi bekymrer os mest om.

Ny teknologi kan gøre kompressorer mere effektive

Hvis man forestiller sig, at gaskompressorer i gennemsnit bliver bare 1 % mere energi-effektive, kan man spare den mængde strøm, der svarer til omtrent 10 atomkraftværker på verdensbasis. Verdens samlede energiforbrug eksploderer, og det presser ressourcerne, efterhånden som det globale samfund får større behov for mere energi. En ny teknologi kan måske afløse de elektriske kompressorer i kølesystemer. Der er dermed energi at spare.

Vulkaner i Sibirien kaster lys over Jordens historie

Som så ofte før er svarene på nogle af vor tids mest interessante spørgsmål gemt i fortiden. En nyligt afsluttet ekspedition skal gøres os klogere på de vulkanske processer, som sættes i forbindelse med kontinenternes opbrud. Forskningen i den højarktiske pladetektonik bidrager blandt andet til at kortlægge Jordens geologiske udvikling.

Forskning, Alle grupper, Alle AU-enheder