”Som fag skal vi træde på speederen nu”

Den akademiske del af faget skal styrkes. Ellers ved vi ikke, hvordan vi bedst forbedrer arbejdet med patienterne i almen praksis. Det mener Flemming Bro, som for nylig tiltrådte et professorat ved Aarhus Universitet, hvor han skal forske i kvalitetsudvikling i almen medicin.

24.02.2017 | Lone Niedziella

Flemming Bro er for nylig tiltrådt et professorat ved Aarhus Universitet, hvor han skal forske i kvalitetsudvikling i almen medicin.

Flemming Bro er for nylig tiltrådt et professorat ved Aarhus Universitet, hvor han skal forske i kvalitetsudvikling i almen medicin.

Som ung læge er han optaget af at forstå den menneskelige biologi og sammenhængen mellem krop og sind. Han undrer sig også over, hvad der sker i mødet mellem læge og patient. Denne fascination og undren har været en drivkraft i hele hans karriere.

Som færdiguddannet almenmediciner tager han ud for at prøve at være læge i andre dele af verden, før han slår sig ned i smørhullet Skanderborg og får sin egen praksis. Han øver sig i samtalen og konsultationsprocessen – ikke mindst ved at undervise lægestuderende.

”Jeg har altid gerne villet forstå, hvordan mennesker fungerer – især når de er syge. Jeg undrer mig stadig over samspillet mellem læge og patient…. hvilke mekanismer der er på spil i mødet, og hvad der styrer vores beslutninger og kliniske adfærd”, siger Flemming Bro.

Som moden læge rejser han ud igen. Han undrer sig stadig: Sundhedsvæsenet er skruet forskelligt sammen, men alligevel er lægerollen meget ens på tværs af landegrænser. Hjemme i Danmark spekulerer han stadig over, hvorfor læger gør, som de gør – og hvad der mon skal til for at skabe forandringer.

 

Behandling er ikke nok

De fleste er nok enige om, at den vigtigste opgave for en praktiserende læge er at diagnosticere og behandle patienterne ud fra et helhedsorienteret almenmedicinsk perspektiv. Ifølge Flemming Bro er det ikke nok:

”Det er vigtigt, at vi som fag påtager os at udvikle nye undersøgelser og behandlinger, som er baseret på de patienter, vi møder i almen praksis. Men lige så vigtigt er det, at vi får større indsigt i, hvordan vi filtrerer al den ny information, og hvordan vi får den bragt ind i det kliniske arbejde – for det er jo kun der, at patienterne får gavn af den”, siger Flemming Bro.

Men forandring kræver overskud og motivation. Derfor er det nødvendigt at få mere viden om, hvad der skal til for at sikre, at den enkelte praksis fungerer optimalt og får det overskud, der skal til for at sætte kvalitetsudvikling højt på dagsordenen.

”Måske skal vi omformulere spørgsmålet om, hvad almen praksis kan overtage fra sygehusene til: Hvordan bakkes praksis mest effektivt op af resten af sundhedsvæsnet? Her har vi også et stort område, som vi ved alt for lidt om”, lyder det fra Flemming Bro.

 

Effekt skal dokumenteres

Flemming Bro er ikke i tvivl om, at behovet for at have ”egen læge” er kommet for at blive. Han er endda overbevist om, at denne rolle fremover vil få stigende betydning. Flere og flere mennesker lever i dag med adskillige kroniske sygdomme. Oplevelsen af symptomer og meget information om sygdom vækker bekymring hos mange, samtidig med at behandlingsmulighederne øges. Det betyder at, den praktiserende læge i dag er omdrejningspunktet i mødet med sundhedsvæsenet for rigtig mange borgere.

Han mener, at det er afgørende, at de praktiserende læger værner om deres kliniske kunnen og det helheds­orienterede patientperspektiv, som er kendetegnende for almen medicin. Men samtidig er det vigtigt, at den videnskabelige tilgang fastholdes og udbygges.

”Som fag skal vi træde på speederen nu. Det indebærer, at den akademiske del af faget skal styrkes. Vi skal dokumentere, hvad der virker, og hvordan vi får denne viden bragt ind i vores kliniske hverdag til gavn for patienterne. Og vi skal have mere viden om, hvordan systemet bedst skrues sammen, så almen praksis bakkes op i den rolle, som vi har i sundhedsvæsenet”, siger Flemming Bro.

 


Fem skarpe til Flemming Bro
 

Du er for nylig blevet udnævnt til professor. Hvad vil du gerne opnå med det nye professorat?

Jeg vil være med til at styrke almen medicin, så patienterne får den bedst mulige behandling, og de ansatte i almen praksis trives. I dag ved vi allerede meget om, hvad der virker i forhold til patienterne. Vi ved efterhånden også en del om, hvordan vi får bragt den viden ind i den kliniske hverdag. Den viden skal vi blive bedre til at bruge. Og så skal vi hive så megen ny viden som muligt ud af nye initiativer, så vi hele tiden lærer af det. Det er faktisk det, der er kernen i mit professorat: at forske i kvalitetsudvikling.

 

Hvorfor er det vigtigt?

En stærk almen praksis, der er baseret på solid viden om, hvad der virker, og hvor ny viden bliver brugt, er nødvendig, hvis vi skal sikre, at patienterne får en personlig behandling af høj kvalitet. Som kliniker får jeg et kick, når det lykkes at hjælpe en konkret patient. Det er det, der giver arbejdsglæde i det daglige. Sådan er det for de fleste. Faglig stolthed får vi, når vi oplever, at vi sikrer patienten den bedste behandling. Derfor er det naturligt, at vi konstant søger ny viden. Men mængden af ny viden, nye muligheder og nye opgaver er overvældende. Vi har brug for, at nogen fra fagets egne rækker filtrerer ny information og finder ud af, hvordan ny viden bedst omsættes til klinisk praksis. Jeg håber, at jeg kan være med til at sikre, at vi får større indsigt i, hvordan praksis bedst støttes i kvalitetsudviklingsarbejdet.

 

Du forsker i akkreditering i almen praksis. Er akkreditering kontrol forklædt som kvalitetsudvikling?

Akkreditering er per definition kvalitetssikring. Men i forbindelse med min egen praksis’ forberedelse til akkrediteringen fik vi også nogle erfaringer om udviklingsprocessen. Jeg ser derfor også akkrediterings­­processen som en mulighed for at lære, hvordan vi i almen praksis konkret går til sådan en opgave: Hvor giver det mening? Hvordan påvirker det måden at arbejde med kvalitet på i den enkelte praksis? Hvilke områder vil vi gerne arbejde videre med i almen praksis? Hvilken form for støtte er der brug for? Det er nogle af de spørgsmål, vi undersøger i forskningsprojektet om akkreditering, som jeg er en del af.

 

Du er praktiserende læge og samtidig professor ved Aarhus Universitet. Hvordan hænger den kliniske praksis sammen med den akademiske verden?

Det nye professorat bygger bro mellem de to verdner. Almen medicin er et klinisk speciale. Som andre specialer tilstræber vi, at vores praksis er evidensbaseret. Vi skal derfor udføre forskning på vore egne patienter for at skaffe os den viden, der er nødvendig for at sikre patienterne en ordentlig behandling. Men forskningen er også med til at sætte den politiske dagsorden. Ny evidensbaseret viden kan være med til at påvirke de beslutninger, der træffes i sundhedsvæsnet. Det er vigtigt, at forskningen tager udgangspunkt i den kliniske hverdag, og at den langt hen ad vejen har et praksisnært formål. Det sikrer vi bedst ved, at det er klinisk aktive almenmedicinere, der tegner de almenmedicinske forskningsmiljøer. Men samtidig er det vigtigt, at vi også trækker på kompetencer uden for vore egne kredse – det gælder både andre lægelige specialer, men også helt andre faglige kompetencer som antropologi, sociologi, psykologi, økonomi og politologi.

 

Hvor ser du feltet om fem år?

Om 5 år arbejder mange praksis sammen på tværs. For de enkelte praksis og for klynger af praksis er kvalitetsforbedring blevet en naturlig del af arbejdet. Hver praksis har overblik over den enkelte patients sundhedsoplysninger og har let adgang til kvalitetsdata, og det giver overblik og indsigt på tværs af patienterne. Vi har fået skabt en organisation, der ét formål: at støtte praksis med kvalitetsudvikling. Forskning i kvalitetsudvikling vil være en naturlig del af dette arbejde. Så om fem er der forhåbentlig kommet gang i en blomstrende aktivitet på området – og masser af kolleger er med i forskningsprojekter, der giver os ny og relevant viden, der kan omsættes til praktisk handling.

 


Blå bog

 

·         Navn: Flemming Bro

·         Alder: 59 år

·         Stilling: Alment praktiserende læge og professor i almen medicin ved Aarhus Universitet

·         Uddannelse: Læge, ph.d., dr.med.

·         Udlandsophold: Norge, Sverige, Philippinerne, Zimbabwe

·         Fødested: Aarhus

·         Privat: Gift med Susan, sammen har de to voksne børn

 


 

Artiklen er bragt i Practicus den 22. februar 2016.

Navnenyt, Forskning, Offentligheden/Pressen, FEAP, FEAP