Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Sommerfest: Ros fra Rune Klan

Fredag den 7. juni 2013 dannede DGI-Huset rammen om et brag af en fest for medarbejderne på Health. Og det var ikke kun de feststemte medarbejdere, der var begejstrede for arrangementet. Rune Klan, som stod for aftenens underholdning med sit trylleshow, har sendt en tak til alle festdeltagere, som vi gerne vil bringe videre til jer alle.

11.06.2013 | Sabina Bjerre Hansen

Rune Klan nød at optræde for medarbejderne på Health til årets sommerfest. Foto: Jungle Boogie Band.

Rune Klan nød at optræde for medarbejderne på Health til årets sommerfest. Foto: Jungle Boogie Band.

Rune Klan i gang med sit trylleshow. Foto: Jungle Boogie Band

Jungle Boogie Band underholdt rundt ved bordene under middagen og spillede senere op til dans. Foto: Jungle Boogie Band.

Kort efter kl. 20 til årets sommerfest for medarbejderne på Health gik en veloplagt Rune Klan på scenen med sit trylleshow. En halv times underholdning for fuld udblæsning. Publikum var begejstret, og det var Rune Klan faktisk også. Herunder kan du se et uddrag af den mail, som arrangørerne af sommerfesten modtog fra Rune Klan allerede mandag efter festen.

”Jeg vil gerne have lov at sige tusinde tak for en super fed aften i fredags. Det var vildt fedt at optræde for en så broget flok mennesker, hvor vi alligevel havde det nørdede til fælles. I er nogle folk, der fordyber jer i et lille felt, ligesom jeg også gør i mit felt. Fra Jens til Jensa er det sgu sjældent, at jeg føler mig så velkommen. Tusinde tak for det,” skriver Rune Klan i sin mail. 

Også festudvalget takker for en god sommerfest og håber at se lige så mange glade og feststemte kolleger til festen næste år.

Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Health, Arrangement, Forbehandler, Institutsekretær, Videnskabelig medarbejder, Institutleder, PhD Programleder, PhD Vejleder