Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Stem til universitetsvalget og få indflydelse

Du kan nu stemme til universitetsvalg 2015. Brug din stemmeret og få indflydelse på, hvem der skal sidde i AU’s bestyrelse og i de fire akademiske råd. Valget lukker den 26. november kl. 16!

20.11.2015 | Signe Opstrup

Det er en fordel at deltage aktivt i universitetsvalget. Når du sætter dit kryds, peger du samtidig på en kandidat, som skal repræsentere dig og dine interesser i fx AU’s bestyrelse. Alle medarbejdere kan i år stemme til bestyrelsen, og medarbejdere på fakulteter kan stemme til akademisk råd.

Find din kandidat i oversigten på valg-hjemmesiden.

Sådan stemmer du

Du stemmer elektronisk i valgperioden 23. november kl. 9.00– 26. november kl. 16.00.

Log på systemet med dit CPR-nummer og adgangskode til Selvbetjeningen (mit.au.dk). Du kan ikke brevstemme eller stemme på papir. Valgresultatet offentliggøres den 30. november på au.dk/valg.

Klik her og stem!

Det arbejder de med

Her får du en kort introduktion til hvilke emner, der behandles i bestyrelsen og i de akademiske råd:

Bestyrelsen

Bestyrelsen er den øverste myndighed på universitetet og består af 11 medlemmer. To medlemmer vælges af og blandt det videnskabelige personale og ét medlem vælges af og blandt universitetets teknisk-administrative personale. På dagsordenen til bestyrelsesmøderne er fx universitetets budget og strategi, samt generelle udviklingstendenser. 

Akademiske råd

De akademiske råd arbejder eksempelvis med temadiskussioner om fakultetets strategi, budgetter eller ansættelsespolitik samt intern fordeling af bevillinger og forhold vedrørende forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling.

Vil du vide mere?

  • Gå ind på hjemmesiden www.au.dk/valg. Fra 23.-26. november kan du finde link til stemmeafgivning på valgsiden www.au.dk/valg  
  • Kontakt valgsekretariatet på valg@au.dk eller 8715 3325, hvis du har spørgsmål.
Administrativt, Alle grupper, Alle AU-enheder, Aarhus Universitet, Administrativt