Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Store pattedyr var arkitekterne bag nu tabte økosystemer

Elefanter, næsehorn og urokser strejfede engang frit omkring i Europas skove, mens flodheste holdt til i floder som Themsen og Rhinen. Ny forskning viser, hvordan vi kan inddrage viden om fortiden til at genskabe en varieret natur med en høj biodiversitet.

05.03.2014 | Peter Bondo Christensen

Rekonstruktion af europæisk landskab fra sidste mellemistid med typiske store planteædere som den nu uddøde europæiske skovelefant (Elephas antiquus), en uddød næsehornsart (Stephanorhinus kirchbergensis) og i baggrunden det stadig meget almindelige rådyr (Capreolus capreolus). Illustrator: Elke Gröning.

Mange af de møgbiller, der blev undersøgt i studiet stammer fra et typisk landskab der så sådan ud: En mosaik af åbent land, spredte træer og skov. Fotoet er fra Røsnæs, der er et af de få steder i Danmark, hvor græsæderne går ude hele året. Foto: Morten DD Hansen.

Månetorbist (Copris lunaris) var almindelig i mellemistiden. Den er særdeles varmekrævende og er afhængig af rigelige forsyninger af lort fra planteædere. Foto: Morten DD Hansen.

Stor møggraver (Onthophagus vacca ) var almindelig i mellemistiden. Den er særdeles varmekrævende og er afhængig af rigelige forsyninger af lort fra planteædere. Foto: Morten DD Hansen.

Forskere fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Århus viser i et studie, at fortidens store græsædende dyr skabte en mosaik af afvekslende landskab bestående af åbne parkområder og mere lukkede urskove. Studiet offentliggøres mandag 3. marts 2014 i det anerkendte tidsskrift PNAS (Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America).

Lorte-biller fortæller om fortidens natur

Biologerne bag de nye forskningsresultater har studeret fossile aftryk af biller, der i fortiden var knyttet til møg fra de store dyr. Fundene afslører, at møgbillerne var meget mere hyppige i den forrige mellemistid (fra 132.000 til 110.000 år siden) sammenlignet med det tidlige Holocæn (den nuværende mellemistid, fra 10.000 til 5.000 år siden).

”Et af de overraskende resultater er at skovbillerne i forrige mellemistid var langt mindre dominerende end i det tidlige Holocæn, hvilket viser at tempererede økosystemer ikke blot har været tæt skov som normalt antaget, men derimod en mosaik af skov og parkland”, fortæller postdoc Chris Sandom.

”De store dyr var i stort antal en integreret del af naturen før mennesket kom til. Og billernes sammensætning fortæller, at mængden og antallet af de store dyr aftog i takt med det moderne menneskes fremkomst. Som en følge heraf udviklede naturen sig til overvejende tæt skov, der først blev ryddet, da mennesket begyndte at udnytte jorden til landbrug,” forklarer professor Jens-Christian Svenning.

Få de store dyr retur til Europa

Ønsker man at genskabe en varieret natur, kan man trække på den viden, det nye studie giver os om naturens sammensætning i fortiden.

”En vigtig vej til mere selvforvaltende økosystemer med en høj biodiversitet er at give plads til og eventuelt genudsætte store planteædere dyr som vildkvæg, bisonokser og elefanter i den europæiske natur. De vil skabe og vedligeholde en varieret sammensætning af planter i tempererede økosystemer, og dermed sikre grundlaget for en øget biodiversitet,” forklarer seniorforsker Rasmus Ejrnæs.

Studiet, der har modtaget økonomisk støtte fra 15. juni fonden, understøtter i høj grad, at den såkaldte rewilding-baserede tilgang til naturforvaltningen i langt højere grad bør indtænkes i naturpolitikken, også i Danmark og ikke mindst i forhold nationalparker og andre større naturarealer.

Link til artiklen i PNAS: High herbivore density associated with vegetation diversity in interglacial ecosystems

Yderligere oplysninger:

Professor Jens-Christian Svenning, Økoinformatik og Biodiversitet, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, mail: svenning@biology.au.dk; telefon: +45 2899 2304.

Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Biodiversitet, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, mail: rej@dmu.dk; telefon: +45 2020 5829.

Foredrag

Tirsdag, onsdag og torsdag d.4.-6. marts holder de to forskere foredraget ”Elefanter i Jylland og blåfugle i haven” om samme emne. Det sker kl. 19-21 i foredragsrækken: Offentlige foredrag i Naturvidenskab. Se mere her.

Forskning, Alle grupper, Ekstern målgruppe, Aarhus Universitet