Styrtdyk i antal obduktioner skader forebyggelse og behandling

Vi risikerer at overse alvorlige sygdomme, ulykker og drab, når der ikke bliver obduceret flere. Dansk praksis med få obduktioner skaber et upålideligt dødsårsagsregister. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

26.02.2015 | Henriette Stevnhøj

Et dramatisk fald i obduktionsrater kan skade forebyggelse, viser forskning fra AU

Speciallæge i retsmedicin, Seija Ylijoki-Sørensen har i sit ph.d.-studie sammenlignet finsk og dansk obduktionspraksis.

Alt for få døde danskere bliver obduceret, og obduktion af ældre er stort set ikke-eksisterende, medmindre der er mistanke om kriminalitet.

Det viser et nyt ph.d.-studie, som speciallæge i retsmedicin, Seija Ylijoki-Sørensen, fra Aarhus Universitet står bag. Hun har sammentalt data fra det finske og det danske dødsårsagsregister og lavet en sammenligning mellem de to landes obduktionsrater.

Den viser, at dansk praksis med få obduktioner giver et mangelfuldt dødsårsagsregister. Det er ifølge Seija Ylijoki-Sørensen bekymrende, når registret samtidig danner grundlag for, hvordan vi skal forebygge ulykker, misbrug, selvmord og trafikdrab.

Et hullet dansk register

Dansk obduktionspraksis adskiller sig markant fra Finland, som årligt har cirka lige mange dødsfald som i Danmark. Men mens næsten 30 procent af alle døde finner bliver obduceret, gælder det samme for knapt fire procent af afdøde danskere.

”En retsmedicinsk obduktion kan i langt de fleste tilfælde klarlægge en dødsårsag. Det er naturligt for de efterladte at få en forklaring, men det er også af stor væsentlighed for samfundet, at vi kender dødsårsagen”, siger Seija Ylijoki-Sørensen, som i ph.d.-studiet dokumenterer, at 2000 danskere hvert år bliver lagt i graven, uden at man ved, hvad de døde af. Til sammenligning bliver færre end 130 finner stedt til hvile med ukendt dødsårsag.

”Det giver store mangler i registret. Bag disse dødsfald kan der gemme sig ulykker, alkoholforgiftninger og drab, som vi aldrig opdager, fordi vi ikke obducerer”, siger Seija Ylijoki-Sørensen.

 Ældres død er ubeskrevet

Ph.d.-studiet afslører også, at ældre personer stort set ikke obduceres, medmindre der er mistanke om drab.  

”Det ser ud til, at vi mister interessen for at fastslå dødsårsagen, jo ældre borgerne bliver. Det kan forekomme besynderligt, da pårørende formentlig også har behov for at kende sandheden om dødsfaldet, selv om den afdøde var ældre. Desuden har informationer fra en obduktionserklæring stor betydning for forsikringssager, hvor det er afgørende, om der er tale om ulykke, selvmord, drab eller sygdom. I sager med ukendt dødsårsag risikerer man, at de efterladte uretmæssigt får udbetalt forsikring eller bliver snydt for den, hvis man forveksler naturlig død, selvmord eller ulykke”, siger Seija Ylijoki-Sørensen. 

Forskningen påviser samme tilgang til obduktion ved selvmord. I Finland bliver 99 pct. af selvmord undersøgt retsmedicinsk - uanset den afdødes alder. I Danmark falder obduktionsraten fra 20 pct. for gruppen under 50 år til under fem pct. for ældre over 71 år.

Økonomisk aspekt

Seija Ylijoki-Sørensen har i sin forskning set på det økonomiske aspekt af obduktionspraksissen. Det vil koste at øge antallet af retsmedicinske obduktioner. Også selv om stykprisen vil falde betydeligt. Alligevel kan forskeren se en gevinst.

"Flere obduktioner vil resultere i et mere præcist dødsårsagsregister og dermed et mere sikkert grundlag at tage sundhedspolitiske beslutninger ud fra”, siger Seija Ylijoki-Sørensen.

 

FAKTA:

Den danske obduktionspraksis skiller sig især ud ved obduktion af personer, som dør pludseligt og uventet. I de opgjorte tal fra 2010 er 2,4 pct. af de 2039 danskere, som døde pludseligt og uventet, obduceret. I Finland er tallet 88 pct.

Dødsfald som følge af alkohol forekommer stort set ikke ifølge det danske dødsårsagsregister. Men det hænger snarere sammen med, at afdøde med alkoholmisbrug ikke systematisk bliver undersøgt retsmedicinsk.

Når en person dør i Danmark, udfylder en læge en dødsattest med oplysninger om dødsårsagen og dødsmåden. Disse informationer danner basis for dødsårsagsregistret, som bliver brugt til forskning og overvågning af sundheden.

Retsmedicinske obduktioner foretages på retsmedicinske institutter ved universiteterne. Det er politiet, som rekvirerer en retsmedicinske obduktion, og det kan ske, hvis en person dør uventet og pludseligt, og ved mistanke om noget strafbart.

Sygehusobduktioner foretages på sygehusene af patologer og udføres ved naturlig død.

Kilde: Speciallæge i retsmedicin Seija Ylijoki-Sørensen

Ph.d.-projekt: "Autopsy in unresolved deaths and accuracy of mortality statistics; analysis of cause of death investigation in Finland and in Denmark".

 

 

Yderligere oplysninger

Speciallæge i retsmedicin, ph.d. Seija Ylijoki-Sørensen

Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet

Sys@forens.au.dk +45 30 42 56 71 

(27.2: Henriette Stevnhøj, kommunikation: 20 37 30 86)

 

 

 

Forskning, Sundhed og sygdom, Alle grupper, Health, Health, Ekstern målgruppe, Offentligheden/Pressen, Institut for Retsmedicin